VI BLIVER MOTIVERET AF AT FÅ TING GJORT

Vi tror, at bare fordi vi starter på noget, så kommer motivationen af sig selv – men sådan hænger det ikke sammen. Der skal arbejdes på det og lægges strategier for, at det lykkes. Det er den regelmæssige eksekvering, der skaber motivation og momentum. Mennesket er fra naturens side ikke det væsen, der er bedst til at holde fokus. Vi lader os let distrahere. Det er en udfordring, når det kommer til at dyrke regelmæssig motion. En klar strategi, realistiske mål og viden om alt det gode, der er i vente, er vigtige greb for at holde motivationen, fortæller Chris MacDonald.

Én ting er, at der er tydelige positive sammenhænge mellem god psykisk sundhed og motion. Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan motivere sig selv til at dyrke motion?

Vi har interviewet sundheds- og motivationseksperten Chris MacDonald, som via motion har hjulpet sig selv og utallige andre med både fysiske og psykiske problemer til et bedre liv. Her fortæller han om, hvordan man finder nøglen til motivation. 

Motion og motivation

Hvordan forholder det sig generelt med motivation og motion – hvorfor er det tilsyneladende nemt for nogle at holde motivationen og så svært for mange andre?

Chris MacDonald - Motion”De mennesker, som det virker nemt for, har skabt en meget klar kobling til, hvad de får ud af motionen her og nu. De har ramt deres emotionelle momentum, hvor det, at de gør noget, er med til, at de gør mere, og det driver dem fremad. Det er altså koblingen til, hvad de kan bruge motionen til nu og her, som er en stærk motivation. ’Når jeg er færdig med det det her om 30 min., så får jeg alt det her ud af det.’ Det er også fint, at motion kan hjælpe mig på den lange bane og til at tabe 10 kg om 2 år, men motivationsmæssigt handler det om også at mærke et payoff nu og her.”

Gode råd til motivation

Viden

Find ud af alt det gode, motion kan gøre for din psykiske sundhed og mind dig selv om det, når du har svært ved at komme i gang.

Sæt realistiske mål

Det er vigtigt, at du sætter dig realistiske mål. Start med løbe- eller gåture på bare fem minutter, og byg det langsomt op til 10, 15, 20 og 30 minutter.

Gør det sammen med andre 

Lav en aftale med nogen om at mødes og gå eller løbe sammen. En forpligtende aftale gør, at der er større chance for, at du kommer af sted.

Er det noget, alle os, som har svært ved at motivere os i forhold til motion, kan lære, eller må man bare acceptere, at det aldrig bliver nemt?

”Det første, man skal huske om motivation, er, at det er en følelse. Og som med alle andre følelser kan man arbejde med den. Ligesom med kærlighed. Det er noget, der kommer af et forløb eller en indsats. Men ofte så tager vi fejl. Vi tror, at bare fordi vi starter på noget, så kommer motivationen af sig selv – men sådan hænger det ikke sammen. Der skal arbejdes på det og lægges strategier for, at det lykkes. Det er den regelmæssige eksekvering, der skaber motivation og momentum.”

”Motivation er mange gange et resultat af en form for handling. Derfor er vi nødt til at bruge strategier for at få ting gjort. Selvom jeg i nu 23 år har dyrket motion, så har jeg selv stadig brug for strategier for at opretholde min motivation. Man skal have en rutine, som er nem at udføre. Det kan være klatring, løb, gåture, fodbold, fitness eller noget andet, som tiltaler os. Og så er det supervigtigt, at det er noget, man kan få flettet ind i sin hverdag, ellers er det svært at holde ved.”

Realistiske mål og fælleskab

Men hvordan motiverer man sig selv til at motionere mere, hvis man kæmper med psykiske problemer? Fx når stress eller depression kan betyde, at man har ekstra svært ved at motivere sig som følge af passivitet og træthed.

”Viden, realistiske målsætninger og sociale kontrakter kan hjælpe os med at holde motivationen. Den viden, man har om, hvor meget godt motionen gør for en, er vigtig i forhold til at drive værket. Man kunne jo tro, at man blev mere træt af at dyrke motion, men modsat får man mere energi af det. Der er ikke særligt mange ting, som virker sådan. Motion har tydelig effekt i forhold til bedre humør og energi. Det skal man huske sig selv på, når man tænker, at man ikke orker det.”

”Samtidig er det vigtigt, at man sætter realistiske mål, så man ved, at man kan overkomme det. Ellers mister man motivationen. Så hvis man skal helt ned på en 5 minutters gåtur for, at det lykkes, så er det godt nok. Man kan altid bygge videre på det. Bare det, at man får et eller andet gjort, betyder rigtigt meget, når man har en psykisk krise.”

”Endelig betyder fællesskab og aftaler med andre meget for vores motivation. Vi er det mest sociale væsen, der findes på denne planet. Derfor er vi meget bedre til at gøre noget, når vi er forpligtiget af aftaler med andre. Det kan være en aftale med nogen om at mødes og gå eller løbe sammen hver dag. En walk-and-talk- partner, man kan få vendt nogle ting med, betyder afsindigt meget. 

Hvis du er i dårligt humør - så gå en tur

De gamle græske tænkere har allerede sagt det igennem tusindvis af år: ’Hvis du er i dårligt humør, så gå en tur, hvis ikke det bliver bedre, så gå igen.’ Men det er ikke nemt, når vi har det psykisk hårdt, og det kan være, vi har lyst til at isolere os i stedet for at involvere os med andre. Men det skal man forsøge at komme ud over.”

Hvad tror du, ville være den største overraskelse for en person, der ikke dyrker motion, hvis han eller hun begyndte at dyrke motion regelmæssigt?

”Jeg tror den største overraskelse ville være, hvor meget bedre de vil få det af en lille indsats. At motionen kan blive en hjørnesten for ens psykiske og fysiske sundhed.”

”Jeg har arbejdet med rigtigt mange mennesker både i og uden for tv, som har været kørt sure i livet eller har haft psykiske problemer som stress og angst. Når jeg møder dem senere i livet, spørger jeg dem altid, hvad deres nummer et strategi er for at holde sig på ret køl. Næsten alle, som er kommet godt i gang med motion, fortæller, at det netop er motionen, som er deres primære strategi. Så selvom motion ikke er en magic bullet, så er der meget, der tyder på, at det er tæt på!” 

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden