VI TRÆNER DE MENTALE MUSKLER MED DE FYSISKE

30 minutters motion. Hver dag. Mere skal der faktisk ikke til, for at både din fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret. Og det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maratontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed.

Motion er en nem og effektiv genvej til bedre psykisk sundhed og kan virke omtrent lige så godt som medicin på nogle psykiske sygdomme. Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men det er et af budskaberne fra to svenske læger med speciale i bl.a. psykiatri og motion.

Romaskine - Motion”Der findes mange studier, som viser, at fysisk aktivitet og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefindende og livskvalitet. For kun få måneder siden viste et nyt svensk studium, at fysisk aktivitet er lige så effektivt som kognitiv terapi eller antidepressiv medicin i behandlingen af psykiske problemer. Studiet pegede altså på, at de tre behandlingsmetoder er ligeværdige, men for mange patienter vil det dog ofte være en kombination af de tre, som er det mest effektive,” siger Carl Johan Sundberg, som er læge og tidligere bestyrelsesformand for Svensk Forening for Fysisk Aktivitet og Idrætsmedicin. Sammen med kollegaen Anders Hansen har han skrevet bogen Motion som medicin (Nyt Nordisk Forlag, 2015), hvor motionens indvirkning på både psyke og fysik bliver grundigt gennemgået.

Det kan altså være meget forskelligt fra person til person, hvad der virker mest effektivt. Nogle vil reagere mest på fysisk aktivitet, andre vil få mest gavn af medicinering. Men senere års forskning har vist, at motion spiller en større rolle, end man måske hidtil har troet i videnskabens verden.

Hjernen er kompliceret - men let påvirkelig

Hjernen er en kompliceret størrelse og en svær nød at knække for hjerneforskere.

Men selvom meget stadig er uvist i forhold til, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi taler om psykisk sundhed, er forskerne alligevel blevet en hel del klogere. Noget af det, forskerne har fundet ud af, er, at hjernen er meget forandringsparat. Mange har indtryk af, at man ikke kan gøre noget ved den hjerne, man er født med. Men sådan hænger det ikke sammen. 

”Ved fysisk aktivitet og motion ændres hjernen, som er meget plastisk og dermed foranderlig. De forskellige centre i hjernen, som er centrale i forbindelse med psykisk sundhed, bliver derfor også påvirket ved fysisk aktivitet. Vores kognitive egenskaber som koncentrations- og hukommelsesevnen bliver fx forbedret, når vi dyrker motion, hvilket også er vigtige egenskaber, når vi taler mental og psykisk sundhed,” siger Carl Johan Sundberg.

En del af forklaringen på dette er, at den kropsvæske, som hjernen svømmer rundt i, bliver styrket og får mere ilt og næring, når vi laver fysisk aktivitet. Hjernen får simpelthen mere og bedre brændstof, forklarer Carl Johan Sundberg videre. 

EN ORDENTLIG DOSIS MORFIN!

30 minutters hård træning ser ud til at give en endorfindosis, der svarer til ca. 10 mg morfin. Det er en ganske stor portion, som svarer til den dosis, du omtrent ville få på hospitalet, hvis du har brækket benet. 

Motion som medicin mod depression

Hjernen kan rent fysisk forandre sig både til det værre og til det bedre. Dele af hjernen skrumper lidt ind ved en depression, og omvendt forholder det sig, når man kommer sig af en depression: Hukommelsescentret kaldet hippocampus udvider sig og danner nye hjerneceller.

Det er præcis de samme observationer, forskere har gjort sig hos personer, der dyrker motion. Her vokser hippocampus, når forsøgspersonerne er fysisk aktive, og der bliver dannet nye hjerneceller. Det er formentlig en af forklaringerne på, at motion virker rigtigt godt mod let eller mellemsvær depression.

”Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. Ved træning øges stofskiftet og gennemstrømningen af blod i lillehjernen, den motoriske hjernebark og forskellige sensoriske områder i hjernen. Når disse områder i hjernen bliver stimuleret og aktiveret, påvirker det også vores psykiske sundhed,” forklarer Carl Johan Sundberg.

Et forsøg med rotter med depressionslignende tilstande understreger pointen. Her viste forsøget, at rotterne vågnede mere op, fik bedre appetit og blev mere sociale, når de fik lov at motionere i en trædemølle. 

Angst, psykoser og andre psykiske sygdomme

En ting er depression, men hvad siger videnskaben om motion og psykiske sygdomme som angst, psykoser og skizofreni?

”Ved angst er det meget sandsynligt, at motion har en god behandlende effekt, men mindre videnskabeligt sikkert, da det også er en større udfordring at måle på det. Til gengæld er det videnskabeligt bevist, at motion har en god forebyggende effekt på mildere former for angst,” siger Carl Johan Sundberg.

Mildere former for angst og større og mindre bekymringer i hverdagen kan i mange tilfælde være positivt, da det hjælper os med at holde os vågne og være på vagt. Men det kan også være Rulleskøjter - Motionhæmmende, hvis det tager overhånd. På kort sigt sænker motion og fysisk aktivitet angstniveauet. 15-20 minutter efter fysisk aktivitet, vil man opleve den stærkeste lindring, og den vil typisk vare 2-4 timer. Det er lige meget, hvilken form for træning man laver, men den allerbedste virkning kommer ved mere intensiv motionstræning, hvor pulsen kommer op, skriver forfatterne.

Og selvom det er svært videnskabeligt at dokumentere effekten af motion i forhold til psykiske sygdomme som PTSD og skizofreni, giver det under alle omstændigheder rigtig god mening på et folkesundhedsniveau, forklarer Carl Johan Sundberg:

“Personer med psykiske lidelser som fx PTSD og skizofreni har meget ofte også fysiske sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt. Undersøgelser har vist, at de har mindst dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle disse sygdomme i forhold til raske personer.

Derfor giver det særlig god mening at have fokus på fysisk sundhed, da det automatisk også vil have en afsmitning på den psykiske sundhed for disse grupper. Alene det, at du får et lavere blodtryk, når du har en god kondition, hjælper big time på hjernens sundhed.” 

(Tekst af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden)

 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883