Har psykisk sygdom sat dit sexliv i stå?

Sex og intimitet er pendulet, som holder parforholdets urværk i gang. Men når den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, kan det sætte sexlivet i stå. Det er frustrerende for begge parter, og det kan påvirke kvaliteten af intimiteten og nærheden i parforholdet. Psykiatrifondens sex- og samlivskonsulent, Mia Petersen, kommer her med gode råd til, hvordan man kan få urværket til at tikke igen.

Sofie og Jens er hinandens sikre støtter. Det har de været igennem mange år. De elsker at opleve og rejse sammen og har igennem tiden formået at holde fast i sig selv og hinanden i et liv med børn, job og fritidsinteresser. Men siden Jens fik en depression, har det ikke været det samme.

Sex og mental sundhed hænger sammen

Undersøgelser viser, at et godt sexliv er associeret med god mental sundhed - altså at god sex styrker den mentale sundhed.

Nyere undersøgelser peger dog også på, at det går den anden vej - at hvis man har et godt (mentalt) helbred, så har man også et godt sexliv.

Mange dage er han kun en skygge af sig selv, og Sofie har måttet træde ind i omsorgsrollen over for ham. Det har også betydet, at deres sexliv er gået i stå. Et sexliv, som ellers har været godt og velfungerende. Jens føler skam og skyld over ikke at kunne levere varen i soveværelset. Sofie er frustreret over situationen, men vil ikke presse Jens og ved ikke, hvad hun skal stille op.

Eksemplet med Sofie og Jens er tænkt, men det er et godt billede på, hvad mange par kæmper med, fortæller Psykiatrifondens konsulent i sex og samliv, cand.pæd.pæd.psych., Mia Petersen. ”Sex og intimitet er et fundamentalt behov for alle mennesker. For de fleste mennesker, der lever i et fast parforhold, er parforholdet dét sted, hvor man udfolder sin seksuelle lyst. Derfor bør man også passe godt på sit sexliv og den seksuelle relation til sin partner.”

Sexlivet gør parforholdet unikt

Det er selvfølgelig meget forskelligt fra par til par, hvor meget sex fylder i forholdet, uanset om der er blandet sygdom ind i billedet eller ej. Men Mia Petersen advarer imod at tage det for givet, så det ender i et platonisk forhold.

”Det helt unikke, man deler, når man er et par, er sex. Man kan dele meget og vigtige ting med mange andre i sit liv. Men din partner er nu engang – for de flestes vedkommende – den eneste, du har sex med. Så hvis den ene bliver ramt af fx depression, angst eller noget alvorligere og mister lysten til sex, så rokker det ved parforholdets fundament,” siger Mia Petersen.

Når ens partner er ramt af psykisk sygdom, kan problemet være dobbelt. Den mentale nedtur kan nemlig forplante sig til både hjerne og de nedre regioner for begge køn. Seksuelle problemer kan enten være en del af sygdomsbilledet eller være en bivirkning ved medicinen.

Sådan kan i kickstarte sexlivet igen med datenights

Aftal en række dates. Hvor I glemmer den psykiske sygdom eller andre problemer. Det går ud på at tage jer god tid, så den, der har det svært, ikke føler sig presset ud i noget eller ikke kan overskue det. På datene skal I være nysgerrige på hinandens kroppe, men I må ikke have samleje.

Første date. Tal om det, I godt kan lide, og det, der er rart og dejligt. Det kan både være det, der føles fysisk dejligt og mentalt dejligt. I må gerne holde om hinanden og kysse.

Anden date. Læg jer tæt sammen, og rør ved hinanden, hold om hinanden, og gør nogle af de ting ved hinanden, som I talte om sidst. Men I må ikke have samleje.

Tredje og fjerde date. Her dedikerer I én date til hver. Altså én date, hvor den enes lyst og tilfredsstillelse er i fokus, og én, hvor det er den andens tur til at være i centrum. Den, der giver, er på den måde ikke fokuseret på sin egen lyst, men kun på at give, og den anden er kun fokuseret på at modtage. Den, der er i fokus og modtager, må bede om alt muligt dejligt, men ikke samleje.

Femte date. På den sidste date, må I nu have sex og samleje, præcis som I har lyst til. Og forhåbentligt har opstartsplanen sat gang i lagenerne og inspireret jer til at nyde og vælge sex mere til.

Minder om at få børn

For bedre at kunne forstå, hvordan det påvirker parforholdets kemi, sammenligner Mia Petersen med det at få børn og udfordringerne ved fortsat at have et godt og aktivt sexliv.

”Nogen kan måske genkende lignende problematikker, som opstår i kølvandet på at få børn. Dét ikke at få sovet nok, ikke at føle sig som sig selv, at ens krop ændrer sig, og at der i det hele taget sker store ændringer i livet, som man ikke selv kan styre 100 %. Det kan gøre et godt og aktivt sexliv til en udfordring.”

Men heldigvis er der også nogle greb, man kan forsøge sig med for at få intimiteten tilbage – også når det gælder psykisk sygdom, forsikrer hun.

Medicin kan påvirke din sexlyst

  • Seksuelle problemer er mere udbredte blandt personer med psykisk sygdom end hos resten af befolkningen. Det gælder især, hvis der indgår medicin i behandlingen. Problemerne kan fx være manglende lyst, ophidselse, rejsning/lubrikation og evnen til at få orgasme.

 

  • Undersøgelser viser, at ca. 80 % af personer med depression, der behandles med antidepressiver af SSRI-typen, har seksuelle problemer. Det samme gælder for personer med angst, hvor seksuelle problemer ses hos ca. 80 %. For personer med skizofreni, der behandles med antipsykotiske lægemidler, har 30-60 % seksuelle problemer.

 

  • Ikke alle præparater har de samme bivirkninger, så tal eventuelt med din læge om alternative præparater. Det er også muligt at kombinere behandlingen med medicin, der øger sexlysten eller afhjælper fx manglende rejsning.

Vær åben over for det anderledes

Psykisk sygdom gør noget ved en persons måde at være på. Man er og føler sig anderledes. Det ændrer også vilkårene for, hvordan man er intimt sammen med sin partner. Hvor man før vidste, hvad hinanden godt kunne lide, og hvad der fungerede godt i sexlivet, skal man nu i stedet være åben over for det nye og starte langsomt op på det intime og seksuelle igen. 

”For det første handler det om tålmodighed og om, at man skal acceptere, at man måske ikke har sex på samme måde og på samme vilkår som før. Før måtte det måske godt være lige på og hurtigt. Nu skal det måske i stedet for være sanseligt og ikke nødvendigvis have egentligt samleje som endemålet. Når den ene part pludselig er anderledes, betyder det også, at man må se på ens sexliv med nye øjne i en kortere eller længere periode,” siger Mia Petersen. 

Tænd for de rigtige knapper

For det andet handler det om at være opmærksom på de forskellige roller, man får og pådutter hinanden.

”Ofte sker der det, at den, der er rask, tager sig meget af den anden. Det er helt naturligt, men ikke top sexet. Selvfølgelig skal man tage sig godt af hinanden, det ligger også i parforholdets natur. Men man skal også være opmærksom på, hvilken indvirkning det har på ens lyst til hinanden. For det er nogle andre følelser, vi trækker på, når vi viser omsorg for den anden, end når vi fx flirter.”

Og hvordan gør man så det rent konkret? Mia Petersens råd lyder, kort og godt, at I skal øve jer i at skille tingene ad:

”Det handler om at kunne slukke for nogle knapper og tænde for nogle andre på de rigtige tidspunkter. Om morgen kan du have stået i en konfliktsituation med din partner, derefter en omsorgssituation, derefter en samarbejdssituation, og endelig om aftenen skal I så kunne møde hinanden i en seksuel situation. Det kan være svært for de fleste at skille ad! Det er en balancegang, og min erfaring er, at de par, der løser den udfordring bedst, er dem, der formår at skille de forskellige situationer bedst muligt fra hinanden. Så når man har sex, skal man forsøge at undgå at blande dagens tidligere konflikt eller omsorgsrolle ind i det intime rum, man skaber sammen.”

SØG HJÆLP

Hvis du har ondt i benet, går du til lægen. Og har du ondt i sindet, bliver du måske henvist til en psykiater eller psykolog. Men hvor kan du søge hjælp, hvis det kniber med sexlysten?

”Det kan altid betale sig at tale med en parterapeut, sexolog eller egen læge. Det er en investering i ens parforhold, og det er en endnu bedre investering, at du gør det, før det bliver et stort, tabubelagt problem. Så tag det i opløbet,” siger Mia Petersen, Psykiatrifondens sex- og samlivskonsulent. 

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist

Tak fordi du læste artiklen — vi håber, du kunne lide den

Vi hopper lige til sagen: I Psykiatrifonden arbejder vi målrettet for at for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætter. Men vi er et en sygdomsbekæmpende organisation, og der er mange omkostninger forbundet med det arbejde vi laver. Vi kan kun forsætte arbejdet med støtte fra vores støttemedlemmer.

 

Hvis du har glæde af Psykiatrifonden, håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Det kan du blive her!

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883