Louise, 36 år

Louise har PTSD efter at være blevet seksuelt misbrugt fra hun var helt lille til hun fyldte 14 år.

Hvilke hændelser har udløst din PTSD?

Som barn blev jeg misbrugt af min morfar. Jeg boede hos ham og min mormor hver eneste sommerferie, fra jeg var helt lille, til jeg var 14 år. Når han var fuld, hvilket han ofte var, skulle jeg sidde hos ham, eller han ville ligge i min seng. Han stak forskellige ting ind i mig, bl.a. bestik og ofte en oplukker, som var formet som en dukke.

Hvornår søgte du hjælp? Og hvornår fik du diagnosen PTSD?

Som 29-årig skulle jeg have en gynækologisk rutineundersøgelse af min praktiserende læge. Jeg spændte og spændte, og lægen kunne slet ikke komme ind og foretage undersøgelsen. Jeg endte med at ligge og græde og kunne slet ikke finde ud af at komme op at stå eller få tøj på. Lægen gav mig en henvisning til en gynækolog, som muligvis ville have mindre redskaber og derfor ville kunne foretage undersøgelsen. Jeg brugte ikke henvisningen, men ringede til min læge efter et par uger og fik en henvisning til en psykolog.

Jeg begyndte hos psykologen, og alting ramlede pludselig. Jeg mistede mit arbejde, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig om noget. Jeg kunne ikke sove, fordi jeg var bange for de mareridt, som jeg var begyndt at få. Jeg var ked af det hele tiden, og i løbet af kort tid kunne jeg slet ikke gå på gaden eller handle ind eller andre helt almindelige gøremål. Så jeg begyndte at tage antidepressiv medicin. Jeg kunne heller ikke finde ud af at fortsætte hos psykologen.

Min læge gik på pension, og en ny læge med friske øjne bad mig komme til samtale, da jeg ville have fornyet min recept på den antidepressive medicin. Han spurgte, lyttede tålmodigt og forklarede mig, at han mente, jeg havde PTSD.

Hvilken hjælp har du fået?

Min læge ændrede medicinen til Sertralin, fordi det havde vist sig mest hjælpsomt for netop PTSD-ramte. Derudover startede jeg i gruppeterapi for voksne med senfølger af incest. Medicinen hjalp mig meget. Min læges forståelse af min situation hjalp mig også rigtig meget. Gruppeterapien hjalp mig overhovedet ikke. Til gengæld startede jeg i behandling på Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse, hvor jeg stadig går næsten to år efter.

Jeg er stadig ikke i arbejde. Og jeg ved ikke om min koncentration og søvnrytme bliver normal igen, men jeg synes alligevel, jeg har det meget bedre. Det, der har hjulpet mig, er en anderkendelse af at det, der skete i min barndom var forkert og ikke min skyld. Og at det er i orden, at jeg som voksen er brudt sammen over det.

Har du et råd til andre i samme situation?

Det lyder meget simpelt, men kun en rigtig god læge og terapeut kan hjælpe en til at få en ny forståelse af hændelsen, når man har følt skyld og skam over det i årevis. Mit bedste råd må være: kontakt din læge! Hvis han eller hun ikke kan hjælpe dig – så skift læge!

Læs flere personlige beretninger

Keesha blev udsat for partnervold
Karina blev udsat for drugrape
Martin var soldat
Rikke blev overfaldet på sit job på en institution
Marianne arbejdede som politiassistent
Lone arbejdede som lokofører i 16 år
Karina var udsat for drugrape
Pernilles mand har PTSD

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden