Når traumet sætter sig fast

En traumatisk oplevelse kan sætte sig fast og blive til sygdommen PTSD. Men PTSD kan godt behandles, så man kan leve et normalt liv igen, siger psykolog Casper Aaen, forfatter til ny selvhjælpsbog om PTSD. Voldtægtsofre, soldater i krig og ofre for overfald og ulykker. Det er de tre grupper af mennesker, som hyppigst udvikler PTSD.

Hvem får PTSD - og hvor mange?

Det antages, at 1% af den danske befolkning har PTSD her og nu, hvilket svarer til ca. 50.000 danskere.
  • 5-10% af mennesker, der oplever en naturkatastrofe, udvikler PTSD. Med en naturkatastrofe menes fx en tsunami  eller et jordskælv.
  • 1-5% af mennesker, der udsættes for en bilulykke eller andre ulykker, der involverer legemsbeskadigelse, udvikler PTSD.
  • Professionelle, fx politi, brandmænd, togførere, buschauffører og psykiatrisk plejepersonale har risiko for at udvikle PTSD som følge af deres arbejdsopgaver. Det sker for 7-10%.
  • 10% af mennesker, der udsættes for overfald, udvikler PTSD. Hvis overfaldet inkluderer grov vold, vil en højere procentdel udvikle PTSD.
  • 10-18% af soldater i krig udvikler PTSD som følge af de voldsomme oplevelser, der er forbundet med at opholde sig i krigszoner.
  • Mere end 50% af flygtninge, der har oplevet krig og tortur i deres hjemland, udvikler PTSD.
  • 50% af mænd og kvinder, der har oplevet voldtægt eller andre seksuelle overgreb i barndommen, udvikler PTSD.
  • Der er omkring 5.000 personer i Danmark, der har udviklet PTSD de sidste 10 år som følge af voldtægter og andre seksuelle overgreb.
  • 26.000 kvinder i Danmark blev i 2012 udsat for grov partnervold. Af disse vil de fleste udvikle PTSD, hvis ikke de får bearbejdet oplevelsen. Mange af dem har børn.
  • Omkring 30% af de mennesker, der behandles for borderline, har også PTSD som følge af deres vanskelige opvækstvilkår.

Kilde: Psykolog Casper Aaen (Søndergård, Videbeck, Neumann, Tremblay & Piche, DSM-IV og APA)

PTSD er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme eller traumatiske begivenheder, som man enten selv har været involveret i eller været vidne til. Og hvor man undervejs har troet, at man ville miste livet eller troet, at andre ville dø, fx i en trafikulykke eller et overfald. Hos nogle sætter den oplevelse sig fast og udvikler sig til PTSD, mens andre formår at bearbejde den og leve videre uden mén. Alvorlig PTSD kan, hvis lidelsen ikke behandles, i sidste ende invalidere den ramte både følelsesmæssigt og socialt. 

Det forklarer psykolog Casper Aaen, som har mange års erfaring med at behandle mennesker med personlighedsforstyrrelser og traumer. Han er forfatter til Psykiatrifondens nye selvhjælpsbog om PTSD og har tidligere udgivet bogen Lev med dine følelser. Til daglig er han ansat på Glostrup Hospital. 

Hvert andet voldtægtsoffer får PTSD 

Casper Aaen understreger, at risikoen for at udvikle PTSD afhænger af flere individuelle faktorer. 

"Det er ikke sikkert, at to soldater, som oplever den samme vejsidebombe, og som begge tænker: 'Jeg dør', begge to udvikler PTSD. Vi mennesker har meget forskellig sårbarhed og har forskellige ressourcer, afhængig af opvækst og vilkår i livet. Det har betydning for, om man udvikler PTSD eller ej. Men vi ved, at 10-18% af de udsendte soldater udvikler PTSD, mens 50% af voldtægtsofrene gør det. 

Ifølge Casper Aaen er det afgørende, hvor personligt truet man har følt sig.

"Voldtægtsofre udvikler hyppigere PTSD end fx mennesker, som oplever naturkatastrofer, fordi et jordskælv eller en tsunami ikke opleves som en personlig trussel på samme måde, som et overfald gør." 

Et andet kriterium for diagnosen PTSD er, at man genoplever traumet i nutiden, dvs. at man måske halve eller hele år efter bliver ved med at få billeder, tanker, flashbacks og mareridt om det, man har oplevet.  

"Det sker, enten fordi man selv aktiverer det, eller fordi man er vidne til ting i ens nutid – de såkaldte traumetriggere – som bringer det frem. For en soldat, som har været i krig, kan det fx være fyrværkeri, der lyder som skud eller eksplosioner. Det kan være pladser med mange mennesker, som man ikke kan overskue, og derfor føler man sig sårbar og måske udsat for at blive beskudt igen," forklarer Casper Aaen. 

"Derfor udvikler mennesker med PTSD også typisk en undgåelsesadfærd – de undgår ting, steder, aktiviteter og mennesker i hverdagen, som er forbundet med traumet, fordi det kan reaktivere det. Mennesker med PTSD har også typisk en øget vagtsomhed – de tjekker altid mulige flugtveje ud, scanner miljøet for potentielle farer – selv på helt neutrale steder som Netto, fordi de ikke ved, hvad der er rundt om hjørnet. Det er en frygt, som var rationel i det øjeblik, traumet indtraf, men som siden har udviklet sig til en irrationel frygt.” 

Det er også et kriterium, at symptomerne på PTSD varer længere end tre måneder. I de første tre måneder efter en traumatisk oplevelse er der tale om det, man kalder en akut belastningsreaktion, som man kan komme sig over uden, at det udvikler sig til PTSD. Men får man PTSD, vil man typisk længe efter tynges af mange svære følelser, forklarer han. Traumet kan udløse både angst, skyld, skam, aggression og sorg.

"Mange tænker: 'Jeg skulle have set det barn løbe ud foran bilen'. Eller 'Jeg burde have håndteret situationen på en anden måde, så var det ikke sket'. Eller 'Hvorfor skreg jeg ikke, da jeg blev overfaldet?' Mange mennesker med PTSD evaluerer og diskuterer deres egen indsats, og mange bliver utilfredse med deres egen reaktion. Det udløser svære følelser som skyld, skam og vrede. Sorg over de muligheder, man har mistet i livet, fordi man ikke længere kan det samme som før, er også udbredt," forklarer Casper Aaen. 

Op på hesten igen 

Som udgangspunkt er det helt naturligt at reagere, når man oplever noget voldsomt og traumatisk, understreger Casper Aaen. Det afgørende for, hvordan reaktionen udvikler sig, er, hvordan man får bearbejdet de følelser og tanker, der fylder i tiden efter.   

"PTSD kan ramme alle – også ressourcestærke mennesker. Men vi ved, at det væsentlige er, hvor lang tid der går, inden man får bearbejdet tingene. Den naturlige reaktion – chokket, belastningen – kan udvikle sig til noget fastlåst eller kronisk, hvis man begynder at undvige traumet efterfølgende – hvis man ikke vil tænke på det, undlader at tale om det osv.," siger Casper Aaen og understreger, at den eneste vej frem er 'at komme op på hesten igen', når det gælder de helt almindelige hverdags-aktiviteter, som fx at køre bil. 

"Jeg havde en kvindelig klient, som havde været involveret i et alvorligt harmonikasammenstød. Hun undgik bagefter at køre i bil – og senere også at flyve. Hun blev ekstremt angst, hvis hun var nødt til at sætte sig ind i en bil. Og en sådan adfærd gør risikoen for PTSD større." 

En anden vigtig måde at bearbejde oplevelsen på og dermed forebygge PTSD er at tale om det, der er sket. 

"Tal den traumatiske begivenhed igennem 8-10 gange med alle, du kender – fortæl historien fra start til slut rigtig mange gange. Hvis man ikke udtrykker alle tanker og følelser, man har oplevet, bearbejder man dem ikke." 

Kom over dit livs traume

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme begivenheder, som man enten har være involveret i eller vidne til. Det kan fx være overfald, voldtægt, trafikulykker eller krig og naturkatastrofer. Voldomme oplevelser, hvor mennesker har været i livsfare eller oplevet at miste kontrollen, kan synes at hænge i kroppen efterfølgende. I værste fald kan det for nogle resultere i PTSD.

Casper Aaen forsøger med denne selvhjælpsbog at guide læseren igennem et 11 uger langt forløb, der hjælper med at bearbejde traumet og på den måde komme videre og få det bedre.

 

Køb bogen her - Overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere.

Mange isolerer sig  

Bliver den traumatiske oplevelse, man har været vidne til eller med i, ikke bearbejdet, kan den som nævnt ‘sætte sig fast’ og blive til PTSD. Et typisk symptom er ifølge Casper Aaen isolation. 

"For mange er det en naturlig vej at gå, desværre. Når du er alene, kan du overskue tingene, der er ikke så mange stressfaktorer, og der er færrest mulige ting, som kan udløse tanker, følelser og erindringer om traumet. Derfor foretrækker mange isolation. Vi ser også meget vrede, irritabilitet og lav frustrationstærskel, fordi man har det dårligt med det, man har oplevet, og der er masser af ting, man ikke længere kan overskue. Det gør det svært at leve et almindeligt familieliv med job og børn."

Og, pointerer Casper Aaen, bliver der ikke taget hånd om traumet, kan PTSD i sidste ende invalidere mennesker både socialt og følelsesmæssigt.

"Det vanskelige ved at have PTSD er, at de ting, som kan aktivere tanker og følelser om traumet, breder sig til flere og flere ting, som ikke er traumerelaterede. Hvis man har oplevet noget krænkende fra én mand for 15 år siden, så begynder alle mænd potentielt at blive farlige. Der sker en voldsom generalisering fra det, man har oplevet, til livet i øvrigt, så mange ellers ‘objektivt’ sikre områder og personer ikke længere er det for personen med PTSD. 

Og, fortsætter Casper Aaen:  

"Vedkommende befinder sig altså i en konstant overvagtsomhed, hvilket er meget belastende. Man bliver hurtigt udmattet – bare en tur i Netto kan koste kræfterne resten af dagen. Så den energi, man har til at forholde sig til hverdagen, er meget begrænset, og derfor bliver undvigelsen nemmest. En tur med S-tog kan pludselig blive helt uoverskuelig. Så fra at være en enkeltstående begivenhed, udvikler oplevelsen sig til at omfatte hele livet." 

PTSD KAN HELDIGVIS HELBREDES

"Mange får det markant bedre, når de behandles efter prolonged exposure-metoden, og de bryder på kort tid med deres undgåelsesadfærd. Erindringen om den traumatiske oplevelse går ikke helt væk, men folk, der er kureret for PTSD, siger: 'Den traumatiske begivenhed generer mig ikke mere. Nu kan jeg lægge den bag mig og komme videre med mit liv.'" siger Casper Aaen

Gode behandlingsmuligheder  

Der findes flere metoder til at behandle PTSD, bl.a. Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi og Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR). Men den mest evidensbaserede metode, som også er den, Casper Aaen er tilhænger af, er 'prolonged exposure', der er udviklet af psykologen Edna B. Foa i USA. Metoden vinder udbredelse mange steder i verden, bl.a. i forsvaret, på kvindekrisecentre og i misbrugsbehandling. Casper Aaens selvhjælpsbog til mennesker med PTSD tager udgangspunkt i denne metode. 

Kan PTSD forebygges?

Ja, sandsynligvis. Men det kræver forberedelse og træning i at håndtere livstruende situationer, mener psykolog, ph.d. Faezeh Zand. Og måske kræver det også en særlig måde at gribe problemer an på.

"Den metode er skræddersyet til folk med PTSD og går ud på, at personen med PTSD skal genfortælle den traumatiske historie både højt til sig selv og til mennesker, som er kærlige og støttende. Denne strategi kan andre mennesker, som har oplevet voldsomme begivenheder uden at have udviklet PTSD, i øvrigt også have gavn og glæde af. Den anden del af metoden er at komme op på hesten igen – ved at stoppe undvigelsesadfærden i hverdagen.  

Casper Aaen understreger, at har man PTSD, er anbefalingen, at man bearbejder og behandler den sammen med en professionel – dvs. en psykolog eller psykiater. 

"Hvis man har svær PTSD, er anbefalingen helt klart at få professionel hjælp, fordi det både er vanskeligt og forbundet med ubehag og angst at udfordre sin undvigelsesadfærd. Bogen er rettet mod personer med mild PTSD. Men alle – også mennesker med svær PTSD – kan få mere viden om PTSD og om de mekanismer, der vedligeholder symptomerne. Selvhjælpsbogen giver gode værktøjer til alle, men har man i mange år haft PTSD, så anbefales professionel hjælp. Har man mildere PTSD, kan man bruge værktøjerne i bogen til at forbedre sin hverdag."  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden