Træning kan forebygge PTSD

Kan PTSD forebygges? Ja, sandsynligvis. Men det kræver forberedelse og træning i at håndtere livstruende situationer, mener psykolog, ph.d. Faezeh Zand. Og måske kræver det også en særlig måde at gribe problemer an på.

Soldater ved godt, at de kan løbe ind i livstruende situationer, når de skriver deres testamente, pakker rygsækken og rejser til en krigszone. De er trænet i at tackle alle mulige krævende situationer, og de ved, hvordan de skal handle, når de udfordres.

Derfor er de i princippet bedre rustede til at modstå traumer, end vi andre er.

Det siger psykolog, ph.d. Faezeh Zand, som gennem hele sit professionelle liv har beskæftiget sig med traumer.

Hun har i forbindelse med et pilotprojekt interviewet 20 soldater både før, umiddelbart efter og halvandet år efter deres første udsendelse til Afghanistan.

Fire af dem havde været ude for direkte livstruende oplevelser. Og to af dem klarede sig igennem tilsyneladende uden mén: De talte om deres oplevelser med kammeraterne, spiste mere i en periode, sov mere, cyklede lange ture, men kom grundlæggende gennem deres oplevelser med en øget tillid til egne evner.

Og der var flere ting, der kendetegnede de to: De havde blandt andet en høj grad af tillid til og fokus på, at de ville overleve i kraft af deres kunnen og udholdenhed.

"De formåede begge at flytte opmærksomheden væk fra det stressende i situationen og fokusere på, hvordan de kunne handle, og de trak på det, de havde lært,” siger Faezeh Zand og bruger et eksempel fra filmens verden til at illustrere det.

"Kender du filmen Den Engelske Patient? Hvor landminerydderen sidder og skal demontere en landmine? Alle omkring ham ryster af skræk for, at den skal eksplodere, men ikke ham. Han er helt rolig, han udfører sin opgave, han tænker ikke, men fokuserer alene på det, han skal løse. Det er den problemløsende måde at tænke på, der er afgørende," siger Faezeh Zand.

At 'holde hovedet koldt' og ikke ende i den totale afmagtssituation er afgørende.

Motivation måske vigtig

Det handler måske også om motivation. Begge soldater var stærkt fokuserede på deres egen interesse, på at gøre karriere med deres udsendelse og sætte egen sikkerhed først.

"Jeg kalder det at have en sund egoisme. At tage ansvar for sit eget velbefindende og have fokus på at overleve," siger Faezeh Zand og sammenligner det med nødsituationer i flyvemaskinen, hvor trykket i kabinen falder.

"Dér skal man også selv tage masken på først og bagefter sørge for, at det barn, der sidder ved siden af, får maske på."

To andre af de interviewede soldater kæmpede bagefter med psykiske reaktioner, hvoraf den ene fik symptomer på PTSD.

Træning i at holde fokus

Pilotprojektet er for spinkelt et grundlag at kunne konkludere noget endeligt ud fra. Men det peger på, at der er behov for endnu mere træning af al slags professionelt personale, der kan komme i livstruende situationer. Og samtidig en træning i at håndtere en given situation, så godt som muligt, så man undgår følelsen af total afmagt.

Faezeh Zand arbejder på at udvikle et screeningprogram til soldater, der står for at skulle udsendes på missioner – noget, som er temmelig omdiskuteret, for kan man screene for psykisk mistrivsel efter en mission?

Screeningen består foreløbig af en række interviews og undersøgelser, der blandt andet skal afdække blandt andet reaktionsmønstre hos dem, der skal udsendes på missioner. For at finde ud af, om man har evnen til at ‘gå i hi’ i de voldsomme situationer, skubbe situationen lidt til side og danne sig et overblik, så man kan handle.

"Selv hvis man i en situation vælger ikke at gøre noget, er det stadig et valg, man selv har truffet og ikke passivitet i afmagt,” siger psykologen.

Forebyggelse kræver forudsigelighed

Men hvad så med os andre, der ikke skal i krig, men som kan komme ud for trafikulykker, vold eller andre livstruende begivenheder. Kan vi på nogen måde træne os op til at kunne tackle det? Nej, siger Faezeh Zand.

"Vi kan ikke forebygge os ud af uforudsigelige livstruende situationer som fx trafikulykker. Forebyggelse kræver forudsigelighed, at vi ved, hvad vi kan blive udsat for, og hvad vi så skal gøre," siger Faezeh Zand.

"Man skal huske på, at det er sundt at reagere på noget traumatisk. Det ville være bekymrende, hvis vi ikke reagerede. Man skal være chokeret, optaget af hændelsen, benægte den og alt det, der hører til traumeprocessen. De fleste mennesker kommer jo gennem den. Når man har PTSD er man gået i stå i den proces, og så skal man have hjælp og behandling," siger hun.

Men hvad så med modstandsdygtigheden, som har betydning for, om vi kan klare udfordringer? Det, som Faezeh Zand kalder resiliens. Den er vigtig, og den kan vi godt træne. Ifølge Faezeh Zand har det fx betydning, om vi er blevet udfordret, og om vi har erfaring med at mestre svære ting.

"Resiliens er som en muskel, der skal trænes. Der bliver nødt til at være lidt belastning på for at styrke den. Og det siger jeg ikke, fordi vi skal have tæskehold på recept. Men små ar på sjælen er ikke nødvendigvis dårlige. De kan gøre os mere modstandsdygtige over for stressbelastninger. Ar er viden. De gør, at man ikke glemmer. At man ved, at det ubehagelige kan ske, men også at det er håndterbart."

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden