Forholdet til andre ændrer sig

Gode relationer til andre mennesker er vigtige for vores trivsel. Men relationer kan også holde psykisk sygdom vedlige eller kickstarte den. Læs mere om forskellige sygdommes betydning for relationerne.

Lev med dine følelser

Det kan være svært at forstå, hvor følelserne præcist kommer fra, hvad de betyder, og ikke mindst hvordan man skal håndtere dem. Det handler denne bog om. Køb bogen her!

Nære, trygge relationer er sunde for os - både mentalt og kropsligt. Men psykisk sygdom kan ændre fundamentalt på vores forhold til andre. På ligeværdigheden, fortroligheden og trygheden i forholdet. Og dårlige forhold kan kickstarte psykisk sygdom.

Overlæge Francisco Alberdi ved en masse om relationer. Han er overlæge i psykiatri på Psykoterapeutisk Klinik i København, og har arbejdet med emnet i hele sit lange arbejdsliv.

”Der er evidens for, at relationer har en fysisk og psykisk beskyttende effekt på os mennesker. Men relationer er ikke altid af det gode. Når det handler om psykisk sygdom, kommer det fx meget an på, hvordan parterne reagerer på sygdommen. Det kan både have en lindrende og forstærkende effekt,” siger Francisco Alberdi.

Vi påvirker hinanden

Overlægen tegner to tændstikmænd med to pile imellem. Sådan illustrerer han menneskers forhold til hinanden. Det betyder, at de to personer gensidigt påvirker hinanden.

”Når vi er sammen med et andet menneske, regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os hinanden. Når vi fx sidder her og snakker sammen, sker der hele tiden en gensidig regulering simpelt hen fordi, vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han.

I relation til os selv

Vi er også i relation til os selv, ikke kun til andre. Derfor går der en pil fra hver person og tilbage til samme person. Og psykisk sygdom ændrer både på relationen til os selv – altså på vores selvbillede og selvfølelse - og på forholdet til andre.

Det kan det være svært at gå selv til de kærlige allernærmeste og sige, at man tror, man er syg. For har man først fortalt noget til andre, er det for alvor blevet virkeligt.

For mærkeligt og skræmmende

Med sygdom kan en relation ændre sig meget. Francisco Alberdi bruger et eksempel:

”En ung mand begynder at opleve noget, han aldrig har oplevet før. Han hører måske stemmer, føler en fremmedhed i forhold til verden og kan ikke finde ud af, hvad der er virkeligt. Det er for skræmmende og for mærkeligt til, at han bare kan gå hjem og fortælle det til sin mor, ” siger Francisco Alberdi.

Kaos vokser indeni

”Når han så trækker sig fra de nærmeste, bliver relationen brudt. Den unge mand bliver optaget af sine indre oplevelser og prøver på at forstå og berolige sig selv. Men det kan han ikke, og kaos vokser indeni. Hvis far eller mor prøver at nå ham, bliver de måske ignoreret eller afvist. Hvis de så bliver påtrængende – i den bedste mening – kan den unge føle sig truet eller mærke nogle forventninger, som han ikke kan leve op til,” forklarer overlægen.

Så er der kun én vej frem: Den unge mand skal til lægen.

”Men det kan være en svær forhandling, man skal igennem, fordi den unge sikkert tænker, at så ”er jeg altså rigtig psykisk syg” og føler sig fortabt,” forklarer Alberdi.

Skyld og skam oveni depression

Masser af følelser er på spil, når sygdom kiler sig ind i forholdet. Både for den syge og for de pårørende. Det gælder også fx mellem ægtefæller, hvor den ene har en depression.

”Når man får en depression, føler man ofte skam og skyld. Man tænker ”sådan et skvat som mig, jeg fortjener ikke at leve”. Det kan være ens kone spørger, hvad pokker der sker, og man får snakket om det, og man får støtte og hjælp. Men så opdager man, at konen lider og er bekymret. Og så tænker man, ”nu går hun snart fra mig” – altså en ny bekymring oveni, ” forklarer Francisco Alberdi.

”Den pårørende bliver måske også utålmodig, vil gerne være opmuntrende og sige ”I aften skal vi teatret”, mens den syge føler sig mast eller frustreret, fordi konen vil for meget. Og så kan der ske det, at hun bliver opgivende, trækker sig helt, hvorefter den syge føler sig fortabt,” siger Francisco Alberdi.

At være nærmest er svært

Dem, der står tættest på den syge, bliver ramt på flere fronter.

”Det er ofte sådan, at den, man er mest følelsesmæssigt knyttet til også er den, man er mest i konflikt med. Det kan være, fordi der er meget voldsomme følelser på spil, og man ikke kan mærke, hvor ens personlige grænser går”, forklarer Francisco Alberdi.

Træd et skridt tilbage

Omsorg for den syge er vigtigt, men det er luft også. Det er vigtigt, at den pårørende prøver at lægge bare en lille smule afstand ind mellem sig selv og den syge.

”Hvis de pårørende er alt for involverede, påtrængende, kritiske eller omsorgsfulde kan det forstærke konflikterne. Patientens lidelse kan forplante sig sådan, at man – uden at ville det – kan skabe flere bekymringer og yderligere pres på den syge”, forklarer Francisco Alberdi.

Særligt forældre er udfordrede.

”Det er virkeligt en svær balance for forældrene. Men man er nødt til at have tiltro til, at ens datter eller søn godt kan selv, og at den professionelle verden er dygtig og kan hjælpe”.

Anoreksi og afhængigheden

Et sygt barn kan blive FOR afhængig af kærlige forældres hjælp og støtte. Piger med anoreksi er et eksempel.

”Relationen kan være meget svær, når det handler om anoreksi. Vi oplever ofte, at piger med anoreksi er blevet afhængige af især deres mor. Det kan være, at der under forløbet er opstået en udtalt hjælpeløshed og afhængighed hos pigen, som forhindrer hende i at modnes psykisk. Afhængigheden vedligeholder sygdommen,” forklarer Alberdi.

Borderline kan være udløst af relationer

For nogle sygdomme gælder det, at opvæksten og forholdet til de nærmeste kan udløse sygdom.

Borderline (emotionel ustabil personlighedsstruktur boderline typen) er en hyppig diagnose under personlighedsforstyrrelserne.

Det er en sygdom, som især rammer unge kvinder - med symptomer som indre tomhed, svingende humør og kaotiske, intense, sort-hvide relationer til andre. Støtte og hjælp fra de nærmeste er ikke altid en mulighed.

Ofte dårligt fungerende

”Ved borderline er det desværre sådan, at mange kommer fra dårligt fungerende familier. Det kan være, at der er psykisk sygdom i familien, mange konflikter, mishandling eller misbrug,” forklarer overlægen.

De unge har aldrig lært, hvordan man er sammen med andre eller at sætte sig i andres sted.

”I terapien kan de lære at mærke efter, hvad de selv vil, og hvordan de føler, hvordan de påvirker andre og påvirkes af andre. I stedet for hele tiden at være i følelsernes vold og gå fra krise til krise, kan de lære at regulerer deres følelser og blive bedre til at relatere til andre,” forklarer overlægen.

Følg de gode råd

Fælles for den syge og de pårørende – og behandlerne - er, at håbet er den lindrende faktor og umådeligt vigtigt.

”Hvis man selv mister håbet som pårørende, skal man have hjælp. For det ”smitter”. Den syge kan mærke det på tre kilometers afstand, hvis de nærmeste mister håbet. Så trækker den syge sig, og tænker: det er håbløst, det bliver aldrig bedre, ”siger Francisco Alberdi.

Når den syge er kommet ind i en mere stabil periode, kan han eller hun selv gøre noget for at genopbygge forholdet til andre – med ny tillid. Og hvis de nære relationer er usunde, kan det være, man langsomt må i gang med at opbygge nogle andre og bedre.

”Så må man ud at søge det, man mangler”, siger Alberdi.

Som pårørende er det en god idé at følge en række råd. Læs de gode råd her! 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden