Utilstrækkelighed var mit mellemnavn

Mette Bjerre er vokset op med en mor med psykiske problemer, og hendes ældste søn er ramt af psykisk sygdom.

undefinedDet har trukket tænder ud at være en datter, som har mistet sin mor, og en mor, som har mistet sin søn. Men ægteskabet, uddannelsen som psykoterapeut, jobbet i psykiatrien og tre raske børn betyder, at hun stadig står på benene og er afklaret med vilkårene.

"Det har været forbundet med voldsom smerte for mig som mor at skulle sige ‘farvel’ til en tæt normal mor-barn-relation, men det var nødvendigt, for, at jeg kunne overleve, passe mit job og mine andre tre børn. I dag forstår jeg, at det ikke kan være anderledes, og lever fint med det."

Mette Bjerre er 46 år og mor til fire i alderen 11-27 år. Hendes ældste søn lider af skizoid personlighedsforstyrrelse med paranoid tendens, ADD og social angst. Han har også haft et alvorligt misbrug af alkohol og stoffer. I dag er han medicineret, har en behandlingsdom, bor i et beskyttet miljø med pædagogisk personale, men dulmer stadig sin angst med hash.

"Han har en trekvart boksmadras, en computer og et sofabord med fyldte askebægre. Her sidder han hele dagen. Han går kun ud for at hæve de 150 kr., han får om dagen, på sit hævekort. Han siger, at han har det bedst i lejligheden, fordi det holder ham fra hårde stoffer og alkohol. Her er personale, som har et øje på ham og sørger for, at han får sin medicin. Det, at han har fået de rammer at bevæge sig indenfor, gør mig tryg," siger Mette Bjerre, som selv er vokset op hos en mor med angst, tvangsmæssig adfærd og alkohol til at dulme det hele med.

Har en frugtbar relation

Med sig har hun en uddannelse som social- og sundhedsassistent og et job i psykiatrien i Region Midt. Hun har også taget en uddannelse som psykoterapeut og har klienter i terapi.

"Jeg er sikker på, at mine uddannelser og jobbet i sundhedsvæsnet har givet mig rigtig stor viden og gode erfaringer, som gør mig stærk og oplyst. Min uddannelse til psykoterapeut er med sikkerhed min bedste investering nogensinde. Den gør livet så meget mere overskueligt, fordi jeg kan se og forstå mekanismerne bag menneskers adfærd og psykisk sygdom."

For Mette Bjerre har det været en lang rejse at nå til, hvor hun er i dag, med hvad hun selv kalder en "frugtbar relation" for både hende og sønnen. Og et afklaret forhold til sin mor.

"Min søns forløb har været så forfærdeligt. Vi har prøvet alt med ham. Det har været som at se sit treårige barn spadsere ud på Ringvejen uden mulighed for at løbe efter, men bare håbe på, at han kom sikkert over på den anden side. Den afmægtighed har været som at få sit hjerte revet ud. Og dobbelt op med en mor, som også er syg. Så det har været hårdt at gå på arbejde, være mor til de andre børn og være kone. Men i dag er jeg 'omme på den anden side' og ser muligheder og føler accept af det, der blev os budt."

 

Min søn kan pludselig i en samtale sige: 'Nu må du godt gå'. Det var i mange år frygteligt svært at håndtere. Først da jeg fandt ud af, at det jo handlede om, at han ville passe på sig selv eller undgå at skabe dumme situationer, blev det en gave for os begge.

 

I mange år kæmpede Mette Bjerre dog med dårlig samvittighed over for både sin mor og søn.

"Utilstrækkelighed var mit mellemnavn. Man kan simpelthen ikke stå på sine ben, hvis man skal være almindelig tæt med mennesker med så alvorlige sygdomme og misbrug og samtidig sørge for at passe jobbet og resten af børneflokken. Jeg har knoklet følelsesmæssigt som en mor, der 'mister' sit barn og en datter, der ‘mister’ sin mor – uden at jeg vil ynkes for det."

I dag ses Mette Bjerre og hendes søn ikke så ofte, men holder kontakt via sms, chat og telefon. Og har hun tid og overskud, kigger hun forbi hans lejlighed – men sjældent mere end 20-30 minutter ad gangen. Det er, hvad de begge magter lige nu, hvis den positive relation skal opretholdes.

"Min søn kan pludselig i en samtale sige: 'Nu må du godt gå'. Det var i mange år frygteligt svært at håndtere. Først da jeg fandt ud af, at det jo handlede om, at han ville passe på sig selv eller undgå at skabe dumme situationer, blev det en gave for os begge. Så jeg synes, at vores relation er så god, som den kan være under de her omstændigheder og med de vilkår."

Vokset op i Ajax-hjem

Relationen til sin mor har Mette Bjerre også fundet fred med – ved at turde fravælge kontakt i lange perioder.

"Min mor var en 'Ajax-dame'. Hun knoklede og sled sig selv op, fordi alt skulle være helt perfekt. Der manglede intet i mit barndomshjem, andet end nærvær. Det er først sent, jeg selv har overgivet mig til at slappe af, hvad rengøring og oprydning angår. Jeg tror måske, at min mors angst blev overført til mig. Det har til gengæld givet mig de højeste karakterer under min uddannelse, og jeg kan gennemskue, om noget kommer fra hjertet eller fra angstens grimme kløer. Sjovt nok blev jeg gift med en mand, der tager det helt roligt med oprydning og rengøring. Det har givet nogle voldsomme sammenstød, men i dag kalder jeg ham mit ‘svendestykke’ i den forstand, at han har lært mig, at kærlighed og nærvær er vigtigere end alt det andet. Det tog bare sin tid."

Mette Bjerres kontakt med sin mor er nu begrænset til julekort, fødselsdagskort og en blomst til Mors Dag.

"Jeg tror også, hun har det fint sådan. Hun magter intet, selvmedicinerer sig med alkohol og er i de sidste tre år ikke kommet ud af sin lejlighed på grund af angst og KOL. Jeg besøgte hende faktisk til jul for første gang i tre år, og det gik rigtigt fint. Det var en lettelse, og nu har jeg det o.k. med at skulle træde til i situationer, hvor det skulle blive nødvendigt."

(Tekst: Journalist Tina Juul Rasmussen)

Læs også:

Forholdet til andre ændrer sig

Følelseslivet udvikler vi sammen med andre

Vores forhold til andre lærer vi af far og mor

Gode råd til pårørende

Livet tæt på psykisk sygdom

Sådan hjælper min mentor mig

Peerprojektet

Se dine følelser i øjnene

Hvad er ensomhed?

Sådan bryder du ensomheden

Personlig beretning: Dun blev til fjer og fjer blev til vinger

Interview med forfatter: Mennesket i frit fald

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden