Vores forhold til andre lærer vi af far og mor

Blev du som barn mødt med omsorg og forståelse af dine forældre? Så er det sikkert også sådan, du forholder dig til andre mennesker som voksen. Vores tillærte måde at indgå i relationer på kommer tydeligt frem, når vi som voksne er i konflikt.

7 VIGTIGE FORÆLDREFUNKTIONER

Som forældre er det vigtigt, at man er i stand til

  • at opfatte barnet realistisk
  • at have realistiske forventninger til de behov, barnet kan tilfredsstille
  • at have realistiske forventninger til barnets mestring
  • at engagere sig i et positivt samspil
  • at have empati for barnet
  • at tilfredsstille barnets grundlæggende behov frem for egne
  • at rumme egen smerte og frustration uden at afreagere på barnet

Måden, vi forholder os til andre på, har vi på det nærmeste fået ind med babymosen. Det er mors og fars måde at være over for os og hinanden på, der er modellen for, hvordan vi senere i livet møder andre. Om vi fx er rummelige og i stand til at sætte os ind i andres behov.

"Som børn får vi en indre arbejdsmodel for, hvordan vi forholder os til andre. Det har stor betydning for vores voksne relationer, om fx mor råber op i stedet for at lytte til, hvad hendes barn har at sige, eller om mor i stedet sætter sig ned, ser sit barn i øjnene og er lydhør," forklarer psykolog i Psykiatrifonden, Charlotte Diamant.

Når mor eller far altid skælder ud i stedet for at lytte til deres barn eller hinanden, tager barnet ofte et konfliktoptrappende mønster med ind i voksenlivet sammen med et lavere selvværd. Lytter mor eller far i stedet til, hvad barnet har at sige, lærer han eller hun selv at lytte til andre og prøve at forstå deres situation.

Indflydelse på personligheden

”Relationerne har indflydelse på vores personlighed og vores selvværd. Vi er født med en rudimentær personlighed, en måde at være i verden på med fx vores temperament. Men vi lærer meget af relationerne til andre mennesker, og det har betydning for, om vi er i stand til at være den samme person på tværs af situationer og sammenhænge. Eller om vi bliver mere kamæleonagtige,” siger Charlotte Diamant med reference til de krybdyr, der kan skifte farve efter omgivelserne.

Tydelige skænderier eller uenighed mellem de voksne – mor siger nej, far siger ja – skaber også utryghed og har betydning for relationerne senere i livet. Ligesom måden forældrene tackler søskende og deres konflikter på: Får storebror altid først, fordi han er ældst? Eller kommer han altid i anden række, fordi lillesøster jo er den mindste og ikke kan vente? Også den lærdom tager vi med videre i livet.

Når de voksne er afvisende

De fleste børn – cirka 60-70 procent - har en tryg tilknytning til de nærmeste voksne, mens resten har en mere eller mindre utryg tilknytning med hjemmefra.

Den utrygge tilknytning optræder på to måder: Hvor barnet helt undgår den voksne, fordi han eller hun er afvisende, eller hvor barnet får en ambivalent tilknytning til den voksne, fordi den voksne den ene dag er kærlig, og den næste dag ikke er det.

”På den måde er barnet hele tiden nødt til at prøve sig frem”, forklarer Charlotte Diamant.

Er barnet opvokset med en mild form for utryg tilknytning, vil han eller hun måske være lidt flosset i selvværdet, men ikke umiddelbart have en større risiko end andre for at udvikle psykisk sygdom.

Stor utryghed kan føre til psykisk sygdom

Barnet kan risikere at udvikle psykisk sygdom, hvis tilknytningen er meget utryg eller desorganiseret fx præget af stor uforudsigelighed, vold, misbrug eller anden alvorlig psykisk sygdom, som gør de voksne ude af stand til at tage ordentlig vare på barnet.

”Det kan være personlighedsforstyrrelser (som fx borderline), fordi barnet ikke som helt lille har lært af omsorgsfulde voksne, hvordan man rummer og regulerer egne følelser,” forklarer Charlotte Diamant og uddyber:

”Det er rigtigt vigtigt som forældre at kunne tilsidesætte egne behov og sætte barnets behov først. Det er den opgave, man har fået som forældre. Det betyder fx, at man skal kunne rumme at have det dårligt uden at afreagere på barnet, og at man har et realistisk billede af, hvad barnet kan magte,” siger Charlotte Diamant.

Som voksen

Hvordan opdager vi som voksne vores egen bagage? Intet sted bliver barndommens tillærte mønstre så tydelige, som når man er i konflikt med andre. Og så er der egentlig kun tre muligheder.

Hvis man har set de voksne omkring sig skændes intenst, er man sandsynligvis selv konfliktoptrappende ved at sige ”det er din skyld” eller ”du er også altid sådan”, når man står med et problem.

Hvis man i stedet er blevet bevidst om de uheldige mønstre fra barndommen og vil gøre op med dem, ender man måske i den anden grøft, hvor man undviger potentielle konflikter eller ikke får sat tydelige grænser fx over for sine børn.

Den tredje vej er den gode vej

Den tredje måde at være i en konflikt på giver plads til begge parter.

”Hvis jeg kommer hjem til opvask på bordet, kan jeg reagere med et  ”sådan nogle idioter” og begynde at skælde de andre ud. Eller jeg kan prøve at holde mine følelser i snor og ikke handle i affekt men i stedet tænke ”nå, der er nok andre end mig, der har haft en hård dag, siden opvaskemaskinen ikke er fyldt,” forklarer Charlotte Diamant.

Kan man bevare roen og empatien, er vejen banet for en bedre dialog om problemerne.

Utryg tilknytning kan vendes

Det kræver en indsats som voksne, hvis man vil ændre på uheldige mønstre i forholdet til andre.

”Man kan godt ændre på dårlige vaner og fx gå vejen sammen med en behandler, en god veninde eller andre ’reparationsrelationer’. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Men lige som i andre sammenhænge er det vigtigst at forebygge,” siger hun.

Kilde: Kari Killèn

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden