SÆRLIG SENSITIVITET - HVAD ER OP OG NED?

Positive oplevelser og gunstige omgivelser kan gøre en stor forskel for mennesker, der er særligt sensitive, og sænke deres risiko for at få en psykisk lidelse. Mød den amerikanske forsker og forfatter Elaine Aron, som er ophavskvinde til begrebet særligt sensitive og har forsket i området de sidste 25 år.

”Meget forskning tyder på, at særligt senstive mennesker kan blive mere psykisk robuste end gennemsnittet, hvis de vokser op under de rette betingelser.” Sådan siger Elaine Aron, der er psykolog og forfatter til bestselleren Særligt sensitive mennesker’.undefined 

Men hvad vil det egentlig sige at være særligt sensitiv – vi er jo alle sensitive i en eller anden grad. Når Elaine Aron skal forklare, hvad der kendetegner særligt sensitive mennesker, peger hun især på fire områder. Det første er ’depth of processing’ – altså at særligt senstive behandler indtryk dybere end andre mennesker. Derudover menes særligt sensitive at have en høj grad af følelsesmæssig modtagelighed, de er meget opmærksomme på nuancer og detaljer, og endelig har de en tendens til at blive overstimuleret.

”Overstimulering er afgjort en af de væsentligste udfordringer for særligt sensitive, og ofte er deres egne følelser en af de største kilder til at blive overstimuleret,” siger Elaine Aron, der ud over sin forskning også har privat praksis som psykolog. Hun er selv særligt sensitiv – et medfødt træk, som cirka en femtedel af befolkningen menes at have.  

”Det er svært at nå frem til det tal og at sige det præcist. Men der er en række indikationer på det. I sin forskning har den amerikanske psykolog Jerome Kagan, der er en af de førende forskere i børns temperament, set, at ”hæmmede børn”, udgør ca. 15-20%,” siger Elaine Aron. Hun fortæller også om en telefonundersøgelse, hvor cirka 1.000 tilfældigt udvalgte mennesker tog en test for, om de var særligt sensitive. ”Her fandt vi også cirka den procentdel,” siger hun.

Endelig vender Elaine Aron flere gange tilbage til dyrestudier, der indikerer, at det særligt sensitive træk også kan identificeres hos en række dyrearter: ”Biologer har peget på et lignende træk hos op mod 100 dyrearter. Det gælder for eksempel bananfluer, hvor man i studier har set forskelle på de meget udfarende og dem, der er mere tilbageholdende. Dyrestudierne er vigtige, fordi de giver et billede af, hvor normalt det særligt sensitive træk er.” 

Gevinsten ved positive omgivelser og oplevelser

Når man hører udtrykket særligt sensitiv, kan man godt tænke, at der er tale om meget skrøbelige mennesker, som er mere udsatte i forhold til psykiske lidelser end andre. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Noget af det mest spændende inden for forskningen i disse år er ifølge Elaine Aron, at man bliver klogere på teorien om ’forskellig modtagelighed’ (’differential susceptibility’), som psykologiprofessor Jay Belsky står bag. Teorien understøtter ideen om, at der er forskel på, hvor plastiske vores hjerner er. Mens nogle mennesker i høj grad er modtagelige over for det miljø, der omgiver dem, påvirker det andre i mindre grad. Og det gælder også positive oplevelser og omgivelser.  

Tag testen her!

Elaine Aron har udviklet en test, hvor man ved at forholde sig til 23 udsagn kan få et fingerpeg om, hvorvidt man er særligt sensitiv. 

”Vi troede tidligere, at der var en større risiko for psykisk sygdom, når man var særligt sensitiv, men teorien om ’forskellig modtagelighed’ nuancerer billedet meget. Der er en overrepræsentation af særligt sensitive blandt mennesker med psykiske lidelser, men det ser der også ud til at være blandt den meget mentalt sunde del af befolkningen,” siger Elaine Aron. 

Miljø kan her forstås som det miljø, man vokser op i, men modtageligheden over for positive oplevelser og omgivelser kan også komme til udtryk i forhold til interventioner, der skal forebygge psykiske lidelser. Elaine Aron henviser blandt andet til et studie, som den britiske udviklingspsykolog Michael Pluess står bag.

Her gennemgik teenagepiger på en skole i London et program til forebyggelse af depression, hvor man så på, hvilken effekt de havde af programmet i forhold til, hvordan de scorede i særligt sensitivtesten. Pigerne blev fulgt over nogle år, og det viste sig, at dem, der var mest særligt sensitive, var dem, der fik mest ud af forebyggelsesprogrammet.  

”Jay Belsky og Michael Pluess har på baggrund af deres forskning udviklet en teori om ‘fordelssensitivitet’ (‘vantage sensitivity’), hvor det antages, at medfødte karakteristika gør nogle mere sensitive og andre mere resistente over for positive oplevelser,” uddyber Elaine Aron. 

Sammen med andre forskere har hun stået bag et studie, hvor man scannede deltagernes  hjerner, mens de så billeder af deres partnere og fremmede med forskellige positive og negative ansigtsudtryk. 

”Her så vi en sammenhæng mellem at være særligt sensitiv og have høj aktivitet i dele af hjernen, der har med integration af sansemæssig information at gøre. Vi kunne også se, at hjernen gjorde sig klar til at reagere, når partneren havde et negativt ansigtsudtryk,” siger Elaine Aron. 

Som det gælder for megen anden forskning, giver studier af det særligt sensitive træk ikke sort-hvide svar, understreger hun: ”Det er vigtigt for mig at sige, at der er mange nuancer, og der er meget, vi endnu ikke ved. For eksempel udføres der lige nu også meget genforskning, som er interessant i forhold til vores forståelse af medfødt temperament,” siger Elaine Aron.  

I genforskningen ser man blandt andet på, om der er en sammenhæng mellem påvirkningen fra negative og positive miljøer og bestemte korte versioner af genet 5HTT, der har med transport af signalstoffet serotonin at gøre. Der er tidligere set en forbindelse mellem den korte genvariant og risikoen for depression hos mennesker i negative miljøer, mens det ser ud til, at mennesker med den korte genvariant har særlig stor gavn af positive miljøpåvirkninger.

Særlig sensitivitet er ikke en diagnose  

At finde ud af, at man er særligt sensitiv, er ikke det samme som at få stillet en diagnose. Det er at lære et træk at kende hos sig selv. Ser Elaine Aron nogle fordele ved, hvis det at være særligt sensitiv blev sat på diagnose-formel? 

”Det ville både videnskabeligt og socialt være en stor fejl at kategorisere det at være særligt sensitiv som en lidelse. Så ville en femtedel af befolkningen have den lidelse, og det giver i sig selv ikke mening. Samtidig er der som sagt meget, der tyder på, at det kan være en fordel at være særligt sensitiv. At gøre det til en diagnose ville også stigmatisere særligt sensitive, der generelt fungerer rigtig godt,” svarer hun. At særlig sensitivitet ikke er en diagnose, er dog ikke det samme som, at særligt sensitive mennesker ikke kan have en psykisk lidelse. Det kan de naturligvis. ”Der kan helt klart være mennesker, der bliver fejldiagnosticeret med for eksempel depression eller angst, som faktisk er særligt sensitive. En anden mulighed er, at folk kalder sig særligt sensitive, men i virkeligheden har en psykisk lidelse. Og så er der selvfølgelig dem, der både er særligt sensitive og har en psykisk lidelse,” siger Elaine Aron. 

I sin egen praksis oplever Elaine Aron, at folk hellere vil være særligt sensitive end have en diagnose.

”Nogle gange må jeg sige til folk, at der nok er mere på spil. Deres livshistorie siger mig meget om, hvad der er på færde,” fortæller Elaine Aron og fortsætter: ”For mange er det en lettelse at finde ud af, at de er særligt sensitive. Men ikke alle bryder sig om det. Særligt for nogle mænd kan det være en udfordring at identificere sig med ordet sensitiv.”

Særligt sensitive i terapi  

Elaine Aron peger på, at der er store fordele ved at tage hensyn til særlig sensitivitet i psykologisk og psykiatrisk behandling.  

”Det, at man forstår temperamentet, kan gøre det nemmere at vinde klientens tillid. Sensitive mennesker er meget opmærksomme på symptomer, og de stiller mange spørgsmål og kan virke ret irriterende!” siger Elaine Aron og uddyber: ”Det vigtigste er selvfølgelig at høre folks historie og så prøve at forstå, hvad der er særlig sensitivitet, og hvad der er en psykisk lidelse.”

I sin bog Psychotherapy and the Highly Sensitive Person fortæller hun om en kvinde, der kom i terapi hos hende med symptomer på angst og depression. Efterhånden fandt kvinden ud af, at hun havde gavn af antidepressiv medicin, men i kombination med, at hun i terapien blev mere bevidst om, hvad hun kunne rumme i sin hverdag. 

”Det var afgørende for hende at blive mødt med forståelse for, hvorfor hun hele tiden følte sig overvældet. At lære det særligt sensitive træk at kende kan være en vigtig del af psykoedukation. Særligt sensitive mennesker er nødt til at lære, at de har brug for mere ro end andre, og for de fleste er det vigtigste at komme væk fra stimulation,” siger Elaine Aron. 

Opmærksomhed på det særligt sensitive træk er også en fordel, når der skal udskrives psykofarmaka, siger hun: ”Fra et endnu upubliceret studie og meget klinisk erfaring kan jeg sige, at særligt sensitive mennesker generelt har brug for lavere doser medicin. De får mere effekt af mindre medicin, og ofte er de kliniske doser for meget, fordi de får for mange bivirkninger.  Så med særligt sensitive vil man normalt gerne starte meget langsomt op.” 

Egentlig synes Elaine Aron ikke, at termen ’særligt sensitiv’ nødvendigvis er præcis nok. I forskningssammenhæng bruger hun hellere begrebet ’sensitivitet i sansebearbejdningen’ end særligt sensitiv. Andre forskere på området taler om ’biologisk sensitiv for konteksten’ eller om at være ’miljøsensitiv’.

”Det går helt tilbage til den schweiziske psykiater Carl Jung, der talte om ’medfødt sensitivitet’, men terminologien er en udfordring. Særligt sensitiv beskriver det bedre end ’genert’ eller ’introvert’, men det er langtfra sikkert, at vi har fundet det bedste begreb endnu,” siger Elaine Aron.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden