Er dit barn særligt sensitivt - og hvad gør du så?

Særlig sensitivitet hos børn kan både være en fordel og en ulempe. Om det bliver det ene eller det andet, kommer i høj grad an på, om barnet får de rette rammer at udfolde sig i, og at særlig sensitivitet ikke bliver en undskyldning for ikke at tage hånd om mistrivsel.

Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden  

Særlig sensitivitet er et omdiskuteret emne i disse år. Ikke mindst når det gælder børn. Men hvad vil det sige, at ens barn er særligt sensitivt, og hvordan skal man som forælder forholde sig til det? 

Ikke en diagnose 

Er dit barn særligt sensitivt?

Tag testen her! 

Først og fremmest skal man være opmærksom på, at særlig sensitivitet ikke er en diagnose, som barnet kan få stillet, ligesom fx ADHD og angst. Om dit barn er særligt sensitivt kommer an på, om det har tilstrækkelig mange personlighedstræk, som kendetegner mennesker, der er født særligt sensitive. 

Kan du fx nikke genkendende til, at dit barn måske både stiller utroligt mange spørgsmål, let bliver forskrækket, lærer bedre af blid irettesættelse end af skæld- ud, foretrækker stilfærdige lege, er perfektionistisk og en række andre træk, så er der mulighed for, at dit barn er særligt sensitivt.  

I hverdagen kan man som forælder overse mange af disse signaler, men grundlæggende kan man holde øje med, om ens barn reagerer anderledes på hverdagens almindelige udfordringer end andre børn. Særligt sensitive tager nemlig flere indtryk til sig og bearbejder dem dybere end andre. 

Særligt sensitive børn klarer sig ofte fint igennem hverdagen i skole og daginstitutioner og reagerer først, når de kommer hjem, hvor forældrene kan opleve, at barnet går i spåner eller er meget træt og ked af det.

Hvis du som forælder kan konstatere, at dit barn reagerer anderledes og kraftigere end de fleste andre børn på de mange, men helt forventelige, udfordringer, som livet og hverdagen by- der på, så kan det være tegn på særlig sensitivitet,” siger Michael Danielsen, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden.

Han understreger desuden, at særlig sensitivitet aldrig må blive en sovepude eller en undskyldning for mistrivsel. Uanset om barnet er særligt sensitivt, eller om der er mere på spil i form af fx angst, så skal man opsøge hjælp hos egen læge, en psykolog eller en psykiater, hvis man oplever tegn på mistrivsel, som man ikke selv føler, at man kan gøre noget ved.

Planlægning og forholdsregler

Hvis dit barn er særligt sensitivt, er der ifølge ophavskvinden til begrebet, psykologen Elaine Aron (læs interviewet på side 24), typisk to mulige scenarier. Barnet har mulighed for at klare sig bedre end gennemsnittet, da det kan bruge sine særligt sensitive sider til noget positivt. De kan fx tilføre fællesskabet positive ting i kraft af deres ofte empatiske evner. De tager ofte initiativ til at hjælpe andre, der har det svært, de er mindre bundet af kulturelle fordomme, og de kan blive mere positivt følelsesmæssigt påvirkede af positive oplevelser. 

undefinedOmvendt kan barnet også klare sig dårligere end gennemsnittet, hvis barnets særlige sensitivitet ikke anerkendes. Det kan føre til, at barnet i stedet bliver overstimuleret og frustreret, hvilket kan føre til stress og angst hos barnet. For at undgå dette skal man som forælder ikke begynde at lave deciderede særregler for barnet, men i stedet skabe de rette rammer.

“Hvis dit barn er særligt sensitivt, må konklusionen aldrig blive, at I derfor ikke kan tage i sommerland eller i Tivoli. Til gengæld må man tage sig nogle forholdsregler, så man fx kun er der samlet set tre timer, for mere magter barnet måske ikke. Det handler i høj grad om at undgå overstimulering, og derfor skal man heller ikke besøge mormor, der bor 200 km væk, på samme dag, som man har været i Tivoli,” siger Michael Danielsen. 

Det handler altså om at give barnet ekstra tid, sætte faste rammer op, skabe ro og hensynsfulde overgange og være særligt opmærksom på rolige irettesættelser frem for skældud. Mange forældre vil nok tænke, at disse råd gør sig gældende for alle børn og i al opdragelse. Og det er helt rigtigt, siger Michael Danielsen   

“Pointen i forhold til særligt sensitive børn er blot, at man skal være ekstra opmærksom på det, da særligt sensitive børn reagerer kraftigere på fx skældud og stressede situationer end andre børn. Det handler om at hjælpe sit barn med at undgå situationer, hvor barnet bliver unødvendigt overstimuleret, og som man ved fører til en voldsom reaktion.”

Gå tilbage til oversigten over råd og artikler om særlig sensitivitet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden