Fem gode råd til dig, der er særligt sensitiv

Læs psykolog Lise August gode råd til, hvordan man lever med sin særlige sensitivitet. Lise August er en af Psykiatrifondens samarbejdspartnere. Kilde www.sensitiv.dk.

Forstå fordelene ved den særlige sensitivitet

Få forståelse for de fordelagtige sider af din sensitivitet: fx indlevelsesevne, evnen til at registrere og sætte ord på følelser og modtagelighed for naturens skønhed, musik og kunst. I hvilke situationer kommer de ’lyse sider’ af din følsomhed frem? Planlæg bevidst at skabe flere af den type situationer – hver dag, hver uge, hvert år. 

Kend dine reaktioner på at være overvældet 

Er du særligt sensitiv? 

- Tag testen!  

Lad være at dømme dig selv eller andre negativt i den slags situationer. Det vil skabe mere uro i nervesystemet. Brug i stedet din dybsindighed, og tag ved lære til fremtiden. Lær, hvordan du forebygger overstimulering, håndterer den, når det alligevel sker, og finder ro og indre balance bagefter.

Hav respekt for dine grænser

Lær at kommunikere positivt og løsningsorienteret om dem. Når du ikke forventer, at andre forstår din følsomhed, kan du lettere undgå at blive skuffet og såret. Oplev i stedet ro ved at acceptere, at ikke alle oplever verden som dig.

Bliv ekstra skarp til at prioritere

Din sensitive side har brug for ro og fordybelse for at trives: Afsæt ekstra tid til at ’nørkle med ting, sysle rundt derhjemme’, så du falder til ro. Fravalg af rare aktiviteter vil typisk være svære. Men det kan give dig mere energi til det, der virkelig er væsentligt for dig. 

Bliv klogere på din sensitivitet 

Husk, at det særligt sensitive træk blander sig med andre nedarvede personlighedstræk. Desuden er du på godt og ondt mere påvirket af de oplevelser, du har haft i barndommen og senere i livet. Der er stor forskel på særligt sensitive mennesker. Brug tid på at få erfaringer og finde gode svar på spørgsmålet: Hvad passer til mig? 

Gå tilbage til oversigten over råd og artikler om særlig sensitivitet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden