Særlig sensitivitet kræver særlig opmærksomhed

De senere år er der skrevet og sagt meget om begrebet særlig sensitivitet, især i dameblade og livsstilsmagasiner. Nogle ryster på hovedet ad det populære begreb, som andre med stor iver tager til sig. Tidligere chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen kaster lys over begrebet, og hvilke forholdsregler man bør tage, hvis man er særligt sensitiv.

Tag testen her!

Elaine Aron har udviklet en test, hvor man ved at forholde sig til 23 udsagn kan få et fingerpeg om, hvorvidt man er særligt sensitiv. 

”Grunden til, at mange ser skævt til begrebet særlig sensitivitet, er nok, at det i mange sammenhænge er fremstillet som noget, meget sarte personer er udstyret med. Og at vi skal have ondt af dem. Men det er jo ikke tilfældet, for det er ikke det, der ligger i at være særligt sensitiv,” siger tidligere chefpsykolog Michael Danielsen og fortsætter: 

“De indtryk, som omverdenen hele tiden bombarderer os med, opfatter og forstår en person, der er særligt sensitiv, blot med en større grundighed end gennemsnittet. Og det er jo i høj grad positivt, så længe man bare er bevidst om det og ved, hvordan man kan håndtere det.”

Tegn på særlig sensitivitet  

Hvis man er særligt sensitiv, kan man bl.a. opleve, at man opfatter alt fra lyde, lugte og signaler fra andre mennesker langt stærkere end andre. Det giver en risiko for, at man nemt bliver overstimuleret, hvilket i det lange løb kan føre til stress og angst. Vil man vende sin særlige sensitivitet til noget positivt kræver det først og fremmest, at man er bevidst om den, og at man ikke forveksler sensitiviteten med noget andet: 

”Hvis jeg konstaterer, at helt almindelige udfordringer i hverdagen, fx på jobbet, i familielivet eller skolen, er forbundet med frygt eller ulyst, så skal jeg spørge mig selv, hvad der er på spil. Har man lige fået tvillinger og har ikke sovet i flere uger, eller er et nært familiemedlem blevet indlagt på hospitalet, så er det ikke så underligt, at man i den periode er mere sensitiv. Men hvis der ikke umiddelbart er grunde til sensitiviteten, så kan det være symptomer på noget andet – fx psykisk sygdom eller blivende karaktertræk.”

Sådan tackler man særlig sensitivitet

Hvis man konstaterer, at man er særligt sensitiv, er rådet fra Michael Danielsen, at man sætter klare retningslinjer for sig selv, så man så vidt muligt undgår at blive overstimuleret. Det er nemlig ikke kun omverdenen, der som udgangspunkt skal indrette sig:  

”Det er også dit ansvar at tilpasse dig, hvis du er særligt sensitiv. Eftersom det er dig, der ved, hvordan du bedst fungerer, er det vigtigt, at du både selv gør, hvad du kan for at forebygge overstimulation, men også involverer dine omgivelser i den udstrækning, det vil give mening for dem, så de bedre kan forstå dig. Du bliver altså nødt til at regulere dit liv, så du kan være i verden og ikke kun omvendt.” 

 

Hvis jeg er særligt sensitiv, gør det større indtryk på mig at høre en koncert, der er virkelig god

 

Til gengæld kan der være meget godt i vente for den, der accepterer sin særlige sensitivitet og lærer at regulere sit liv i forhold til den. Faktisk viser undersøgelser, at særligt sensitive kan blive mere robuste end andre, hvis de tager hensyn til sensitiviteten:

”Effekten går begge veje. Hvis jeg er særligt sensitiv, gør det større indtryk på mig at høre en koncert, der er virkelig god. Man lever stærkere og glædes og begejstres måske i højere grad i hverdagen. Jeg hører samtlige mellemtoner i akkorden, kan man sige. Som mennesker er vi programmeret til at se begrænsninger, men det gælder ikke nødvendigvis for særligt sensitive. De kan måske bedre se fordelene.”

Vil man bruge den særlige sensitivitet positivt, kræver det, at man anerkender, at effekten går begge veje, så man kan tage sine forholdsregler og så vidt mulig afværge de negative effekter:

”Det kræver, at du er særligt opmærksom på, hvad det kræver af dig som særligt sensitiv, og tager forholdsregler. Hvis du fx skal holde et foredrag for mange mennesker, så kan det godt være, at du ikke skal mingle med 800 mennesker i pausen også, men i stedet gå ned på dit hotelværelse og få pulsen ned. Man føler ting stærkere end andre, og det kan udmatte en og føre til overstimulering. Det skal man prøve at undgå.”

FEM GODE RÅD TIL DIG, DER ER SÆRLIGT SENSITIV

Forstå fordelene ved den særlige sensitivitet

Få forståelse for de fordelagtige sider af din sensitivitet: fx indlevelsesevne, evnen til at registrere og sætte ord på følelser og modtagelighed for naturens skønhed, musik og kunst. I hvilke situationer kommer de ’lyse sider’ af din følsomhed frem? Planlæg bevidst at skabe flere af den type situationer – hver dag, hver uge, hvert år. 

Kend dine reaktioner på at være overvældet 

Lad være at dømme dig selv eller andre negativt i den slags situationer. Det vil skabe mere uro i nervesystemet. Brug i stedet din dybsindighed, og tag ved lære til fremtiden. Lær, hvordan du forebygger overstimulering, håndterer den, når det alligevel sker, og finder ro og indre balance bagefter.

Hav respekt for dine grænser

Lær at kommunikere positivt og løsningsorienteret om dem. Når du ikke forventer, at andre forstår din følsomhed, kan du lettere undgå at blive skuffet og såret. Oplev i stedet ro ved at acceptere, at ikke alle oplever verden som dig.

Bliv ekstra skarp til at prioritere

Din sensitive side har brug for ro og fordybelse for at trives: Afsæt ekstra tid til at ’nørkle med ting, sysle rundt derhjemme’, så du falder til ro. Fravalg af rare aktiviteter vil typisk være svære. Men det kan give dig mere energi til det, der virkelig er væsentligt for dig. 

Bliv klogere på din sensitivitet 

Husk, at det særligt sensitive træk blander sig med andre nedarvede personlighedstræk. Desuden er du på godt og ondt mere påvirket af de oplevelser, du har haft i barndommen og senere i livet. Der er stor forskel på særligt sensitive mennesker. Brug tid på at få erfaringer og finde gode svar på spørgsmålet: Hvad passer til mig? 

Tak fordi du læste artiklen — vi håber, du kunne lide den

Vi hopper lige til sagen: I Psykiatrifonden arbejder vi målrettet for at for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

 

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætter. Men vi er en sygdomsbekæmpende organisation, er der mange omkostninger forbundet med det arbejde vi laver. Vi kan kun forsætte arbejdet med støtte fra vores støttemedlemmer.

 

Derfor håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Det kan du blive her!

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883