At være ny i Danmark - og have en psykisk sygdom

Nyankomne flygtninge bliver ikke længere automatisk undersøgt af en læge. Det kan betyde, at alvorlig sygdom, ikke mindst psykiske sygdomme som PTSD, får lov at udvikle sig. Et forskningsprojekt ved Sociallægeinstitutionen i Aarhus Kommune forsøger at afdække, hvilke sygdomme undersøgelserne afslører. Resultaterne kan vise, om det giver god mening, også samfundsøkonomisk, at undersøge flygtninges sundhedstilstand og få dem i tidlig behandling for eventuelle sygdomme.

Tidlig opsporing af psykisk sygdom er afgørende for, hvordan det senere går det menneske, som har sygdommen. Jo tidligere behandling og hjælp, jo bedre chancer for at komme sig eller lære at leve godt med sin sygdom. Det er mantraet for Psykiatrifonden og alle andre organisationer på psykiatriom-rådet. Og sandheden gælder også de tusinder af flygtninge, der netop er kommet til Danmark.

 

”Vi ved fx, at der er færre af flygtningenes børn, der går til forebyggende børnehelbredsundersøgelser og får alle børnevaccinerne, end danske børn. Vi ved også, at mandlige flygtninge er indlagt dobbelt så ofte som danske mænd med angst eller psykoser,” fortæller hun.

 

På Sociallægeinstitutionen i Aarhus Kommune arbejder læge Anne Mette Hvass med et ph.d.-projekt, hvor man undersøger alle nyankomne flygtninges sundhed, både fysisk og psykisk. Aarhus er en af de kommuner, der har fastholdt at tilbyde alle flygtninge, der kommer til kommunen, et sundhedstjek, efter at regeringen for nylig gjorde det til et valg for kommunerne, om de ville tilbyde det. Flygtningene, der bliver undersøgt, er enten kvoteflygtninge, dvs. flygtninge, der ankommer til Danmark og med det samme får flygtningestatus og bliver placeret i en kom-mune, eller flygtninge, der har fået asyl i Danmark og er blevet placeret i Aarhus Kommune. 

Undersøger hele familien 

Anne Mette Hvass’ forskning skal vise, hvad det er for sygdomme, man finder hos flygtningene, og hvilke fordele der dermed kan være ved at tilbyde dem alle en undersøgelse. ”Når vi undersøger flygtningene, har de ikke nødvendigvis før været undersøgt af en læge, mens de har været i Danmark. Og dem, der har fået asyl, kan jo have været her i flere år,” siger hun. Mange af de flygtninge, Anne Mette Hvass ser, har symptomer på psykisk sygdom, fx PTSD efter krigstraumer. ”Der er stor forskel på, om de flygtninge, vi undersøger, er her alene, eller de har deres familie her. Er en flygtning her alene, venter han eller hun måske fortsat på at finde ud af, hvad der er sket med andre familiemedlemmer – ægtefælle og børn. Dermed er de stadig i en krisesituation, og det kan gøre det svært at behandle de psykiske symptomer, de kan have, før de har en afklaring.” 

Mandlige flygtninge oftere indlagt på psykiatrisk afdeling

Marie Louise Nørredam er lektor på Afdeling for Sundhedstjeneste-forskning på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun er også formand for Dansk Indvandrermedicinsk Selskab og ser Anne Mette Hvass’ arbejde som meget vigtigt for flygtninges sundhed.

”Vi ved fx, at der er færre af flygtningenes børn, der går til forebyggende børnehelbredsundersøgelser og får alle børnevaccinerne, end danske børn. Vi ved også, at mandlige flygtninge er indlagt dobbelt så ofte som danske mænd med angst eller psykoser,” fortæller hun.

Desuden lavede hun for nogle år siden sammen med nogle kol-leger et forskningsprojekt, der viste, at der oftere bruges tvang mod indlagte med flygtningebaggrund på psykiatriske afdelinger i Danmark end mod mennesker med etnisk dansk baggrund.

”Det kan jo skyldes mange forskellige ting, men kan man øge den kulturelle forståelse på sundhedsuddannelserne og øge kendskabet til de særlige risikofaktorer, der kan være, når det handler om flygtninge, så vil det være godt,” mener hun. 

Giver mening at undersøge hele familien på en gang

På Sociallægeinstitutionen i Aarhus Kommune undersøger man hele familien på en gang. Man kan ofte finde forklaringer på det enkelte menneskes fysiske eller psykiske reaktioner, når man kender hele familiens situation, siger hun:

”Hvis jeg sidder med en otteårig dreng, der tisser i sengen hver nat, giver det rigtig god mening at have hans far og mor med også. Hvis forældrene er dybt traumatiserede af krigen og flugten, kan det være en stærkt medvirkende årsag til barnets reaktion.”

Kan henvise direkte til behandling 

Den tidlige opsporing er ofte en hjælp for de mange flygtninge, der har symptomer på svære psykiske traumer. Anne Mette Hvass samarbejder med PTSD-klinikken i Aarhus og kan henvise patien-ter direkte dertil.

”Det er godt, for vi har altid lavet en meget grundig beskrivelse af krigstraumet, flugt oplevelser og så videre. Det betyder, at klinik-ken ikke skal begynde forfra, når de møder flygtningene, og det betyder, at flygtningene kan komme hurtigt i behandling og få den hjælp, der er så vigtig for deres videre liv i Danmark,” siger hun.

Indtil nu har flere end 700 flygtninge været gennem en under-søgelse hos Anne Mette Hvass og hendes kolleger. Resultaterne bliver bearbejdet i en database, og senere vil resultaterne give et overblik over, hvilke sygdomme flygtninge har, og hvor det derfor er vigtigst at sætte ind.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883