Carla er på vej til at slippe angsten

16-årige Carla Bennedbæk har lige været til terminsprøve i dansk. ”Nå, det er da ikke noget særligt,” tænker du måske. Men for en pige, der ikke har været i skole i to år, fordi angst lammede hendes liv, så er det meget stort. Der har været lang vej, og det har krævet mange små skridt ad gangen, men det er ved at lykkes for Carla.

Terminsprøven i mandags gik faktisk okay, synes Carla. Men terminsprøverne i engelsk og tysk har skolen givet hende lov at blive væk fra. Carla har ikke været i skole i to år og er først lige begyndt igen. Hun går i 10. klasse, og det er hårdt. Hun presser sig selv, ligesom mange andre unge gør, men for Carla er det på en anden måde.
For kort tid siden kunne hun ikke være alene. Hun kunne ikke tage toget. Hun kunne ikke være på skolen. Hun skulle hele tiden vide, at hun kunne få fat i sin mor. Når angstanfaldene kom, lammede de Carla fuldstændigt.

I hendes hjerne kørte et uendeligt tankemylder, og mest af alt var hun vanvittigt bange for at komme til at kaste op. Da det var værst, lavede en psykiater en øvelse med hende, hvor hun skulle gå en tur alene rundt om en bygning. En kort tur, der normalt ville tage et minut. På den tur fik Carla tre angstanfald. Så nej, når angsten sidder fast, kan man ikke bare tage sig sammen, som nogle måske tror. Det er alvor, og det er konkret og virkeligt. Den tur gik Carla for syv måneder siden. 

Stress forstærker angsten  

Carla har prøvet de fleste former for behandling. Psykiater, psykolog og så alle former for behandling, der kunne dæmpe migrænen og kvalmen. Stress forstærker kvalmen og hovedpinen. Hovedpinen er der døgnet rundt, stærkest om natten. Carla har nogle piller, hun kan tage, men det, der især hjælper hende, er, når ting bliver løftet af hendes skuldre. I dag, hvor hun fik en besked fra sin meget forstående lærer om, at hun ikke behøvede at tage alle terminsprøverne, kunne hun mærke, at hovedpinen blev mindre. Og der er lang vej endnu, men Carla har taget mange vigtige skridt det seneste halve år.

Det store vendepunkt 

I januar 2016 blev Carla spurgt, om hun ville medvirke i et tv-program på tv-kanalen Kanal 4. Et program, hvor hun og andre med angst ville blive tilbudt kognitiv adfærdsterapi og blive hjulpet til gradvist at udfordre angsten og forsøge at få den til at slippe taget. Tv-tilrettelæggerne havde fundet Carla via hendes blog, hvor hun skriver meget åbent om sin angst. At være med i programmet og møde psykolog Anna Bjerre har været det store vendepunkt for Carla.

Angsten stoppede alt

Da Psykiatri-Information møder Carla nu, fire måneder efter sidste optagedag til tv-programmet, tager hun imod på Snoldelev Ridecenter på Midtsjælland. Carla har redet, siden hun var otte, og som 10-årig begyndte hun at træne andres heste og fik undervisning af den danske landstræner i dressur. 

 

Jeg skal nok klare den 10. klasse. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Carla

 

De daglige bus- og togture var hendes mulighed for ro mellem skolen og ridningen, som hun elskede. Men da angsten kom, forsvandt det hele. Hun kunne ikke længere tage ud på ride centeret, så det måtte hun opgive. Og tog turen gav ikke længere ro, men alt det modsatte, så den opgav hun også. Og efter nogen tid kunne hun kun være derhjemme. Ingen skole, ingen heste, kun angst.  

Alene med toget 

I tv-programmet følger man Carla på en togtur. Første gang alene. Men som Carla fortæller, var hun ikke ligefrem alene, for kameramand, lyd- og lysmand var der jo også. I alt var der syv mennesker med hende, så det var ikke helt rigtigt, at hun gjorde det alene. Det var tv. Men siden har hun taget turen rigtigt alene.

”Jeg fik det lidt skidt. Men det var faktisk okay,” fortæller Carla. Hun er også begyndt at sige til sin mor, at hun godt må lade hende være alene.

Mor smører madpakken 

”Så mor, nu må du godt gå ned i byen lidt,” fortæller Carlas mor, Lisbeth, at Carla kan sige. Så kan Lisbeth gå en tur, og det er endnu et stort skridt. Før skulle Lisbeth hele tiden have telefonen åben eller være sammen med Carla. Indimel-lem sendte hun Carla hjem til hendes far, for Lisbeth havde også brug for at puste ud. Men mest har de været sammen. ”Der er nogle, der synes, jeg gør alt for meget for Carla. At jeg er for god af mig. Men man skal forstå, hvad vi har været igennem. Jeg smører fx Carlas madpakke, for ellers får hun ingen mad med i skole - det ved jeg.

 

Der er nogle, der synes, jeg gør alt for meget for Carla. At jeg er for god af mig. Men man skal forstå, hvad vi har været igennem. Carlas mor

 

Men det er vigtigere, at hun kommer afsted, og at hun kan fungere. Det er vigtigst lige nu. Hun skal nok komme til at smøre sin madpakke på et tidspunkt. Hun har jo ingen problemer med at tage ansvar i øvrigt. Der er ikke mange på hendes alder, der tager så stort ansvar, som Carla fx gør med hestene. Så jeg ved, hun kan,” siger Lisbeth.

For højt tempo?  

Lige nu er Lisbeth bekymret for Carla og synes, det er gået lidt ned ad bakke. 

”Carla kan sige til mig flere gange om dagen, at jeg skal huske min telefon, og den skal være tændt og ikke på lydløs. Hun skal kunne få fat i mig. Nogle gange siger jeg til hende, at hun skal stoppe. Det hjælper. Det er rigtig hårdt for hende at starte i skole igen, og jeg prøver at få hende til at skrue lidt ned for tempoet med hestene og koncentrere sig om skolen. Det er lidt svært lige nu,” fortæller Lisbeth. 

Og Carla ved det godt. Men hun vil gerne det hele, og som hun selv siger med fast stemme: ”Jeg skal nok klare den 10. klasse. Det er jeg slet ikke i tvivl om.” Og det er Lisbeth heller ikke. Faktisk har lærerne vurderet, at Carla er på samme niveau som resten af klassen, selv om hun har været væk og udelukkende fået ti timers hjemmeundervisning om ugen. Hun er en dygtig pige, der får 7, 10 og 12. Og selv om det er hårdt med prøver, der kan gøre hende bange og ked af det, så har hun det slet ikke som før. 

Jeg er her. Lige nu. Ikke andet 

Det vigtigste, Carla føler, psykolog Anna Bjerre har givet hende, er en metode, der går ud på, at når hun kan mærke, at tankerne flyver af sted om alt det, der kan gå galt i en situation – når hun bliver bange for at kaste op, og for at folk ikke vil kunne lide hende og, og, og … ‒ så skal hun tænke: ”Jeg er her. Lige nu. Ikke andet. Bare her.” Det hjalp fx forleden, da hun skulle hente en veninde ved bussen og skulle gå ad en mørk sti alene. En situation, der ville være helt utænkelig for ikke ret længe siden.  

Der er ikke ret meget godt at sige om angst i den grad, Carla har mærket den. Det eneste gode er den nærhed, hun og hendes mor har fået i deres forhold. 

”Vi har virkelig lært hinanden at kende og er kommet tæt på hinanden på godt og ondt,” fortæller Lisbeth.  

Sådan hjalp psykologen Carla

Anna Bjerre er psykolog. Hun er også initiativtager til og daglig leder af GirlTalk.dk - rådgivning til piger mellem 12 og 24 år. I tv-programmet hjælper hun Carla med at tage kontrollen over angsten og sit liv tilbage.

I Carlas tilfælde hjalp det at give hende nogle ting at forestille sig. Når katastrofetankerne om alt det, der KUNNE ske, overmandede Carla, så skulle hun holde fast i, at hun bare var her lige nu, ikke andet. Og Anna bad hende forestille sig, at tankerne var balloner, der svævede over hendes hoved. Carla lærte gradvist at lade ballonerne hænge deroppe i stedet for at hive dem og dermed bekymringerne ned til sig.

Det handler om at turde

”Carla er ret fantastisk, især fordi hendes motivation er så stærk. Hun udfordrede nærmest sin angst, mens hun stadig var bange. Det handler virkelig meget om at turde,” siger Anna Bjerre. Hun er ikke så overrasket over at Carla indimellem stadig føler angsten.

”Vi har jo ikke en kvote af angst i livet, vi skal igennem, og så ser vi den aldrig mere. Livet har det med at kigge forbi, og det kan godt gøre det svært lige nu,” siger Anna Bjerre.

Livet må helst ikke være svært

Generelt oplever Anna Bjerre flere henvendelser fra unge piger og kvinder, der har det svært, fx pga. symptomer på angst eller depression. Men lige nu oplever hun også en stigende tendens til, at nogle af de unge piger og kvinder føler det meget stærkt, når livet indimellem ikke er lyst, let eller lykkeligt.

”Jeg beder dem om at forestille sig, at de går ud en vinterdag og tramper arrigt i sneen, fordi de vil have vinteren til at gå væk. Eller at de tager en soltop på i protest. Det ville være lidt omsonst. Lige som vinteren varer en følelse eller en krise et stykke tid. Det er vi nødt til at kunne håndtere. For de fleste kommer sommeren igen på et tidspunkt,” siger Anna Bjerre.

Næste skridt: Overblik 

I dag har Carla fået sin egen hest, en smuk, karamelbrun dansk varmblods-hoppe på tre år. Godthaab’s Miss Marple hedder hesten, men hun bliver mest kaldt Lillepigen. Carla er ved at ride hende til, og hun har også en pony i ridning. Egentlig behøver hun ikke at komme hver dag, for hestene bliver lukket ud og ind, fodret, og boksene bliver muget ud.  

Men Carla er perfektionist, så hun vil helst selv. Det næste, Carla skal, er at blive god til at finde overblik og overskud.

”Hos hestene bruger jeg en masse energi, men jeg får også energi af det. Det, jeg skal lære nu, er at få overblik. Når jeg ved, hvad jeg skal, og har overblik, så er angsten meget mindre.”  

En dag drømmer Carla om at eje sin egen gård og ride og træne heste på højt niveau.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883