Se mig som den jeg er - ikke min sygdom

I den norske ungdomsserie Skam, som ses af alle aldersgrupper, optræder forældre og unge med psykiske lidelser. Det bemærkelsesværdige er at det indgår som en selvfølge i det mangfoldige liv, de unge gymnasieelever er i gang med at udforske og modnes til. Det bliver ikke idylliseret, og de vanskeligheder, som de psykiske lidelser giver, bliver skildret troværdigt – det vigtigste er, at de ikke bliver skjult.

I serien drager de unge omsorg for hinanden i en verden, hvor de voksne er næsten totalt fraværende. De eksperimenterer med livet og følelserne, de sårer hinanden og fejler, men de bliver ved, holder ud, lytter til hinanden og oparbejder livsklogskab i fællesskab. Og det er en opmuntrende udvikling, som ikke kun finder sted på tv. Medierne spiller en meget stor rolle, når det handler om at påvirke offentligheden. I uge 5 bragte Kanal 4 i samarbejde med Psykiatrifonden en række programmer om mennesker, der blev hjulpet med at bekæmpe deres invaliderende angst – en række udsendelser fulde af optimisme og håb.

Det behøver ikke at være så svært

Det politiske Danmark har i den grad brug for at gentænke hele psykiatrien. Der er på den ene side grund til optimisme, for vi ved meget, og der sker meget godt omkring mennesker med psykiske lidelser. På den anden side er der store barrierer, som gør det hele meget sværere, end det behøver at være.

Politisk prioritering mangler 

Jeg må desværre slå fast at psykiatrien på mange måder har det skidt i dagens Danmark. De mange beretninger om vold, sågar drab, om manglende ressourcer, om personaleflugt og mere end mangelfulde vilkår på de psykiatriske afdelinger og på bosteder er udtryk for manglende politisk prioritering i en grad, der ligner neglect. Der er masser af viden om hvordan man kan skabe værdige og meningsfulde liv sammen med mennesker, der er hårdt ramt af sygdom og misbrug. Der er gode, danske eksempler på, at det kan lade sig gøre på bosteder og afdelinger. Et gennemgående træk er at de mennesker, det handler om, skal inddrages. Personalet skal være stabilt og veluddannet og være båret af faglighed, menneskelighed og lydhørhed.  De fysiske rammer skal være gode, så der både er plads til livsudfoldelse og til at være sig selv. Der skal være ressourcer nok. Alt dette mangler.

Af Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883