Symptomer på selvskade afspejler samfundstendenser

I 1822 udgav lægen J. D. Hertholdt en sygehistorie, der optog sindene i København og vakte international opmærksomhed: Han måtte i en periode på seks år skære i alt 389 synåle ud af en ung kvindes krop. Fire år senere afslørede han efter at have udspioneret hende gennem et nøglehul i døren, at hun selv anbragte disse synåle forskellige steder på kroppen.

Vi ved ikke nok om den pågældende kvinde til at kunne forklare hvorfor – men meget tyder på, at hun led af en såkaldt dissociativ forstyrrelse, hvor ubevidste affekter fik et udtryk gennem den selvpåførte smerte, parret med den opmærksomhed, hun blev genstand for. I dag ville vi kalde lidelsen for Münchausens syndrom. Det dækker over en delvis bevidst handling med et ubevidst motiv. 

Synålejomfruen

Der er ligheder i historien om Synålejomfruen, som hun blev kaldt, og den tillbøjelighed til selvskade, som beskrives i dette nummer af Psykiatrifondens blad. Professor Bo Møhl, der er den herhjemme, der ved mest om selvskade, beskriver i bogen af samme navn (Reitzel 2015) selvskade som en ”social patologi”, en tidstypisk lidelse, en måde, hvorpå det moderne individ forsøger at håndtere psykosocialt stress. Der er altid en dybere – ofte ubevidst - mening bag handlingen. Dels kan det være en måde at melde sig ud af fællesskabet på og dermed en dybt ensom og skamfuld handling, dels kan selvskaden fungere som en selviscenesættelse, der anvender kroppen som et synligt protestmiddel mod de livsvilkår med krav om perfektion, kontrol og rationalitet, mange oplever som vanskelige.

Ødelagte kroppe optager os

Tiden har et stærkt fokus på individet. ”Du er din egen lykkes smed”. ”Det er min egen skyld, når jeg ikke har det godt og kan leve op til omverdenens og mine egne krav”. Skyld og skam bliver følgesvende, og selvskaden fungerer dels som en selvstraf, dels som en måde midlertidigt at genvinde kontrollen over sin egen krop på. 

Symptomerne i de psykiske lidelser afspejler altid gældende samfundstendenser. Når vi taler om selvskade som en ”social patologi” er det bl.a. fordi der er fokus på kroppen og ødelæggelse af kroppen som et generelt samfundsfænomen. Vi ser det i optagetheden af krigsbilleder af ødelagte kroppe fra de områder af verden, hvor krige raser. Ved trafikulykker oplever redningsmandskabet at tilskuere stimler sammen i håb om at få kig på de forulykkedes kroppe – et spændingselement i en ellers triviel og reguleret hverdag.

Når kroppen er kunstnerens lærred

I kunsten er der masser af eksempler på beskæftigelse med den lemlæstede krop. Et eksempel er den kvindelige fransk-amerikanske kunstner Orlan, der i perioder i 1990’erne brugte sin egen krop som det kunstneriske materiale. Gennem utallige plastikoperationer ændrede hun udseende og dokumeanterede hele forandringsprocessen. Man kan også nævne deling på nettet af private billeder af seksuelle situationer som en skade af krop og sind, man påfører sig selv eller andre.

Intet menneske er en ø

I sidste nummer af Psykiatri Information nævnte jeg at mange unge oplever mistrivsel og krav, som er svære at honorere. Krav, der kommer udefra og indefra. Mange unge oplever angst og stress, og en måde af aflede sig på kan være at skære i sig selv. Med andre ord: ”intet menneske er en ø”, som den engelske 1600-tals-poet John Donne skrev.

Vi er både bevidst og ubevidst indfældet i en bestemt tid og en bestemt kontekst. Symptomer er ikke løsrevet fra os selv og vores tid. Det betyder, at studier af selvskade og mange andre af de fænomener, vi ser i psykiatrien, kun kan udforskes ved at se på psykologi og samfundsforholdene i en given tid. En af de bedste veje til viden er litteratur. En forfatter kryber ind i sindet på sine personer og kan fortælle indefra. Litteratur kan gøre os klogere på mangt og meget og kan hjælpe den enkelte til at forstå sig selv og andre bedre. Der er projekter i gang for at inddrage litteratur i behandling af mennesker med psykiske sygdomme. Meget spændende og et godt supplement til den øvrige behandling.

Af Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information

Som støttemedlem får du vores blad i postkassen 4 gange årligt. Du får også 10 % rabat på alle bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

 

HUSK: Du får fuldt fradrag for din støtte

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883