Vejleder du unge?

Som vejleder er du en vigtig brobygger og støtte for unge med skizofreni eller psykisk sårbarhed. Du kan være med til at se tidlige tegn på sygdom og bygge bro til fx lægen. Og hvis en studerende allerede har en diagnose, kan du støtte den unge i at forfølge sin drøm og gennemføre en uddannelse.

Tidlige tegn på skizofreni kan være tegn på meget andet. Under alle omstændigheder er det et signal om, at den unge har brug for hjælp. Diagnosen er ikke vigtig, men hjælpen er.

Tidlige tegn på skizofreni

Læg mærke til om den unge, du er bekymret for fx

  • trækker sig socialt
  • virker energiforladt
  • virker trist og angst
  • er rastløs
  • sover for meget eller for lidt og måske bytter om på dag og nat
  • er optaget af religiøse emner
  • taler usammenhængende

Prøv at tage en snak med den unge, hvor du fortæller om din bekymring, og at du gerne vil hjælpe vedkommende til fx at passe sin skole. Afdramatiser det - måske er den unge selv bange for at blive stemplet som syg eller har ikke erkendt, at der er et problem. Gør også gerne hjælpen konkret. Få fx nummeret til vedkommendes læge eller et familiemedlem/ven eller find eventuelt det nærmeste Headspace-center - og ring, mens den unge sidder ved siden af. Vi har udarbejdet en samtaleguide, som du kan bruge som inspiration (Download vores samtaleguide).

Støtten til unge med skizofreni

Mennesker med skizofreni har ret til særlig støtte, mens de studerer. Læs mere om Socialpædagogisk Støtte (SPS) på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Det er en god idé at have et overblik over, hvilken støtte uddannelsesstedet ellers tilbyder. Er der mentorordning, kontaktperson, psykologer eller andre tilknyttet?

Hvis du er vidne til en psykose…

Hvis en ung pludselig fortæller, at han føler sig forfulgt, hvis han virker bange og aggressiv, kan det være tegn på, at han oplever en psykose.

Det er vigtigt, at du reagerer og bevarer roen.

  • Prøv at få den unge til at fortælle.
  • Lyt og vær rolig - også i dit kropssprog.
  • Anerkend, at det må være hårdt og pinefuldt fx at føle sig forfulgt. Men gå ikke med på opfattelsen.
  • Sig i stedet, at du ikke oplever det samme, hvis du bliver spurgt.
  • Sig også, at du gerne vil hjælpe.
  • Prøv, at få lov til at kontakte enten lægen eller et familiemedlem/en ven. Det er vigtigt, at den unge får akut hjælp.
  • Du kan også køre den unge på psykiatrisk skadestue.

Hvis situationen udvikler sig og vedkommende bliver aggressiv – det sker kun meget sjældent - skal du ringe til politiet. Tag meget gerne en snak med den unge, når han eller hun er tilbage igen fx efter en indlæggelse. Fortæl, hvorfor du følte, at du var nødt til at ringe efter politiet, og slå fast, at han eller hun stadig er velkommen på skolen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden