Christian Bitz: Når sundhed bliver en besættelse

Pludselig virker det skræmmende og uoverskueligt at spise middag ude i byen, deltage i fødselsdage med kagebord og sige ja til øl med vennerne. Det er nemmere at aflyse, blive hjemme og hellige sig ultrasunde og skemalagte kostvaner.

Ernæringsekspert, forfatter og forskningschef Christian Bitz. Foto: Franne Voigt

”Jeg var sikkert ikke sjov at få besøg af. Enten havde jeg spist hjemmefra, eller også havde jeg en bøtte med havregryn med. Jeg kunne bare ikke spise det, der blev serveret. Det er hårdt, når alting bare drejer sig om blive slankere, sundere og få en lavere fedtprocent. For det var kort sagt dét, der drev mig frem i hverdagen”. Sådan siger ernæringsekspert og tidligere model Christian Bitz.

Han er uddannet inden for human ernæring, og interessen for kost og ernæring har altid været et centralt element i hans liv. Udover at være fast ernæringsekspert på Go' morgen Danmark på TV2, holder han årligt omkring 200 foredrag. Han har skrevet flere bøger om kost og ernæring, er forskningschef på Herlev Hospital og klummeskribent på Berlingske og iForm. Ligeledes har Christian Bitz også et mere personligt forhold til området. Han er netop en af de mange danskere, der har oplevet, hvordan almen interesse for sundhed og motion kan udvikle sig til en sygelig besættelse med alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser.

Ortoreksi – den fjerde spiseforstyrrelse 

Besættelsen kaldes ortoreksi og betegnes som den fjerde spiseforstyrrelse. Ortoreksi er en afart af anoreksi og fører også ofte til den langt mere kendte spiseforstyrrelse. Forskellen på anoreksi og ortoreksi er dog, at det ved ortoreksi ikke kun handler om at tabe sig og være tynd, men om at være sund. Ortoreksien starter ofte med et fravalg af bestemte fødevarer, for eksempel fedt, kød og kulhydrater. 

Det er meget typisk, at mennesker der lider af ortoreksi, følger kostråd og slanketips til det ekstreme. Særligt er det, at de selv opfinder og sammensætter diæter, hvilket i værste tilfælde resulterer i fejlernæring. I stedet for at skære ned på fedtet, som sundhedsstyrelsen anbefaler, skærer de det helt fra. Det resulterer i en meget ensidig kost, og langsomt begynder kroppen at reagere på manglen på vitaminer og mineraler. 

De sociale konsekvenser 

Udover at have store fysiske konsekvenser, påvirker ortoreksi også psyken og det sociale liv. Christian Bitz siger selv: ”Et af de helt store problemer er, når man begynder at takke nej til sociale arrangementer. Sådan blev det for mig. Jeg begyndte simpelthen at spise hjemmefra, hvis jeg skulle på restaurant, og her bestilte jeg kun kildevand.” Ortoreksien gjorde også, at venner og familie blev nedprioriteret. Christian Bitz begyndte for eksempel at sige fra, når vennerne ringede og spurgte, om han ville se fodbold med dem. Tanken om øl og bare dét at sidde ned i stedet for at forbrænde kalorier, gjorde, at han holdt sig væk: ”Jeg måtte sige nej til en masse. Jeg kunne ikke sidde ned og drikke eller spise noget usundt uden at få dårlig samvittighed. Min træning og kost var timet og tilrettelagt, så der kunne ikke pludselig komme noget i vejen.”

 

Det kan godt være, at jeg var meget veltrænet, men jeg var sgu ikke særlig glad

 

Som ung var Christian Bitz model og med et liv på catwalken, var fokus naturligt rettet mod kropsmål og udseende. Han levede efter stramme diæter, trænede op til flere gange om dagen, planlagde sin kost flere uger frem og spiste aldrig ude. Det var først den dag, en ven spurgte ham, om han var blevet syg, at det gik op for ham, at hans higen efter sundhed, var kommet ud af kontrol. ”Jeg gik hjem og så mig selv i spejlet – jeg kunne godt selv se, at jeg ikke så sund ud. Jeg så syg ud. Det kan godt være, at jeg var meget veltrænet, men jeg var sgu ikke særlig glad,” siger Christian Bitz. 

Generelt kan det være meget svært at se, hvornår almen interesse for sund kost og motion har udviklet sig til ortoreksi og derfor kræver behandling. Spørger man Christian Bitz, lyder svaret dog prompte: ”Når man begynder at træffe valg, der har oplagte sociale konsekvenser, og når ens hverdag begrænses, så mener jeg, at det er kommet for vidt. Så er man blevet for sund. 

Flere og flere udvikler ortoreksi 

I Danmark findes der ikke præcise tal for, hvor mange der lider af ortoreksi. Det skyldes primært, at mange ikke selv er klar over, at de har et problem. Men rådgivningscentret ved Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser fortæller om et stigende antal personer, der ringer, fordi fokus på sundhed fylder meget. Christian Bitz oplever også selv et stigende antal unge, der kommer op til ham efter hans foredrag og søger råd til at blive slankere og sundere. De fortæller, hvordan de er plaget af konstant dårlig samvittighed over ikke at motionere eller spise sundt nok. 

Dårlig samvittighed er et generelt symptom ved spiseforstyrrelser, og det er stadig noget, Christian Bitz slås med: ”Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at jeg nok aldrig bliver helt rask. Den dårlige samvittighed vil altid plage mig. Jeg skal passe på, når jeg i perioder træner meget, for så kan jeg godt mærke, at jeg får lyst til mere. Og så er det vigtigt at finde nydelse i maden. Derfor spiser jeg for eksempel ret tit mørk chokolade,” siger Christian Bitz. 

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

Nogle er mere udsatte end andre  

Der er flere årsager til, at ortoreksi er et stigende problem. Klinisk diætist Lene Kiib Hecht forklarer: ”I klinikken oplever jeg, hvordan tidens slanke- og sundhedskure og livsstilskoncepter gør voldsomt indtryk på mange mennesker. Koncepterne lover ikke kun vægttab og sundhed, men lykke, skønhed, raske børn, et godt sexliv, glæde, samvær og popularitet. Dette er værdier, som rigtig mange stræber efter. Personer, der udvikler ortoreksi, er oftest psykisk sårbare, har tendens til OCD eller tvangstanker, er stressede eller på andre måder udsat for pres eller mistrivsel.” Lene Kiib Hecht fortæller, hvordan ortoreksien ofte starter med et succesfuldt vægttab. 

Følelsen af succes kan få personen til at fordybe sig i detaljer. De begynder at søge efter mere information på nettet og fletter diverse kostråd og slanketips sammen, og derudfra laver de deres egne regler og konklusioner. Det er her det bliver altomfattende og farligt, mener hun. 

I sit daglige arbejde med behandling af ortoreksi, benytter Lene Kiib Hecht sig blandt andet af psykoterapi og konktret rådgivning om ernæring. Ifølge Lene Kiib Hecht er diætistens vigtigste rolle at give personen indsigt i konsekvenserne ved spiseforstyrrelsen. Det gør hun ved helt grundlæggende at forklare, hvordan kroppen fungerer fysiologisk, og hvad der i virkeligheden er sundt. Netop dette er et vigtigt element i forhold til ortoreksi, hvor personen selv opstiller regler for, hvad han eller hun mener er sundt og godt for kroppen.

Af Marie Eilersen, Psykiatrifonden, bragt i Psykiatrifonden September 2014

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883