Styrk din modstandskraft - 6 veje

Du kan træne dig til større mental modstandskraft, som hjælper dig gennem livskriser og udfordringer. Læs om de 6 veje, som erhvervspsykolog Jacob Vinbjerg Nissen anbefaler.

Kend dig selv

Stil dig selv nogle vigtige spørgsmål - fx: Hvordan reagerer du på ting, der sker i dit liv? Hvordan påvirker din reaktion omgivelserne? Hvad betyder noget for dig, og hvad er dit forhold til andre?

Pas på din krop

Hav et stabilt søvnmønster, få din motion, spis varieret og sundt. En god fornemmelse af kroppen er godt for dit velvære.

Brug mennesker omkring dig

Vær i dialog med dine omgivelser - du skal ikke klare alle udfordringer selv.

Lær at sætte grænser

Mærk hvor dine grænser går. Hvad kan og vil du være med til? Hvem kender dine grænser og kan støtte dig?

Kommuniker konstruktivt

Fortæl andre om dine grænser og dine behov på en hensigtsmæssig måde.

Se dit liv i sammenhæng

Du er ikke alene og dine erfaringer er dig en mulig hjælp. Brug dem, når de giver mening.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden