SELVSTIGMATISERING ER UDBREDT

Personer, som har en psykisk sygdom, diskriminerer ofte sig selv. Det giver sig fx udtryk i, at mange vælger at være tilbageholdende med at fortælle om deres psykiske lidelse.

I en undersøgelse fra 2017 sagde 22% af personer med psykisk sygdom nej til, at de havde været åbne om deres sygdom over for andre end deres nærmeste. Baggrunden for dette var bl.a., at man var bange for at blive set ned på eller set på som uligevægtig eller svag(1).

 

Selvstigmatisering kan udløse følelser som skam, skyld og håbløshed og kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte

 

De fordomme og den stigmatiserende stempling, som sker i et samfund, er en del af befolkningens fælles opfattelse. Det er derfor også opfattelsen hos dem, som får en psykisk sygdom. Når man forventer at blive set ned på og forskelsbehandlet, så vil man ofte være usikker og forsøge at undgå situationer, hvor det kan finde sted. Man kan blive stresset, miste sit netværk, blive nedtrykt og have svært ved at få eller fastholde et job.

De pågældende mister selvværd og selvtillid, hvilket oven i sygdommen kan medvirke til at forværre ens livssituation.

Oh, shit. Er jeg så en masse- morder?

”For mig var en personlighedsforstyrrelse det værste af det værste” forklarer Marie Louise Christensen. 

Da hun fik diagnosen via e-Boks, ringede hun til sin mor og udbrød: ”Det er sgu en personlighedsforstyrrelse.” Hun havde svært ved at acceptere den og læste løs for at finde ud af, at borderline kan være mange ting.

 

Læs Maria Louises historie her.

Selvstigmatisering opstår ved eller bliver forstærket af de oplevelser, som mennesker med psykisk sygdom udsættes for. Det kan være meget brutale afvisninger fra kærester, venner, i arbejds- eller fritidssammenhæng eller oplevelser i behandlingssystemet.

I en undersøgelse fra 2015 svarer 35% af de adspurgte med en psykisk lidelse, at de har oplevet negativ forskelsbehandling ifm. job og jobsøgning og ca. 30% angiver, at de har oplevet det ifm. henvendelser om fysisk sygdom(2).

Selvstigmatisering kan udløse følelser som skam, skyld og håbløshed og kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. I nogle tilfælde kommer det til at påvirke hele personens syn på sig selv, så personen opfatter sig selv som “en skizofren” frem for et menneske med sygdomsproblemer. Ofte er selvstigmatiseringen stærkere end diskrimineringen fra omverdenen og kan medføre, at personen helt ophører med at forsøge at gøre noget ved sin situation og måske opgiver at søge behandling og hjælp.

Tak fordi du læste med — vi håber, du kunne lide den

Vi hopper lige til sagen: Vi ved, at mange mennesker med psykisk sygdom føler sig dømt på forhånd og sat på sidelinjen. Bekæmpelse af myter og misforståelser om psykisk sygdom er en del af vores DNA.

 

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætter. Men vi er en sygdomsbekæmpende organisation, er der mange omkostninger forbundet med vores arbejde. Vi kan kun forsætte arbejdet for at nedbryde myter, misforståelser og fordomme om psykisk sygdom med støtte fra vores støttemedlemmer.

 

Derfor håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Det kan du blive her!

  • Referencer

    1. ”For og imod åbenhed – om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom”. EN AF OS 2014.

     

    2. ”Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom. Opfølgende undersøgelse (2013-2015) som led i landsindsatsen EN AF OS”. KORA 2015.

  • Det kan du gøre

    Vi kan alle sammen gøre vores til at tale mindre stigmatiserende om psykisk sygdom. Det gælder, uanset om vi er nære pårørende, studiekammerater, arbejdskolleger, naboer, læger, psykologer, socialrådgivere, politibetjente, jobcentermedarbejdere, journalister, filmproducenter, politikere – eller om vi selv har en psykisk sygdom.

     

    Husk generelt at

    - man har en psykisk sygdom. Man er ikke en diagnose

    - undgå brug af diagnoser som metafor, fx “Man kan godt blive lidt skizofren af at have to job påén gang”

    - undgå at generalisere. Der er mange forskellige diagnoser og mange grader af alvorlighed

    - søge viden og blive klogere (sig gerne at du måske er lidt uvidende)

     

    Husk når du taler med en person, som har psykisk sygdom at

    - lytte, og vise interesse og forståelse 

    - undgå at dømme

    - tage personen alvorligt

    - undgå overdreven hensyn

    - indgyde håb. Mange får det bedre eller bliver raske

    - henvise til en rådgivning, når det er relevant (fx hos Psykiatrifonden, tlf. 39 25 25 25) 

     

     

    Hvis du selv har en psykisk sygdom, så overvej hvem du vil fortælle det til, hvornår og hvordan. Det kan nogen gange være en god idé at vente lidt med at fortælle om din sygdom, når du møder nye mennesker – især hvis du har en de diagnoser, som er forbundet med mange fordomme og afstandtagen. LINK. Når de kender dig, vil de meget bedre kunne se uden om sygdommen og se dig, som du er.

    Få hjælp og rådgivning i Psykiatrifondens rådgivning

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883