Sproget og samfundet

Der bliver generelt skrevet mere i medierne om psykisk sygdom end tidligere – men ikke altid med en positiv vinkling. Når medierne omtaler psykisk sygdom, er det ofte med fokus på farlighed, kriminalitet og uforudsigelighed.

Skræmmebilleder forstærker uvidenhed

Indimellem ser man udtryk som ’undsluppet galning’ eller ’morderisk sindssyg’ i mediernes overskrifter. Og ordet ’skizofren’ bruges i flæng som sprogforstærker og udtryk for splittelse – med udgangspunkt i den almindelige misforståelse, at mennesker med skizofreni har en spaltet personlighed som dr. Jekyll og mr. Hyde(1).

 

Mange undersøgelser viser, at stigmatisering og mediernes billede at psykisk sygdom er tæt forbundne

 

Mediernes fremstilling af psykisk sygdom og brugen af nedsættende ord, som associeres med psykisk sygdom, har stor betydning for befolkningens opfattelse og holdning til mennesker, som har psykisk sygdom. Og personer ramt af psykisk sygdom påvirkes negativt af mediernes stereotyper. En undersøgelse fra 2013 viste, at over halvdelen af personer med psykisk sygdom følte sig stemplet af mediernes dækning af psykisk sygdom, over 33% angav, at de blev vrede og 45% sagde, at de blev triste(2). Derfor spiller medierne en stor rolle i kampen mod tabu og stigmatisering.

Det er afgørende, hvordan vi taler om psykisk sygdom

Vi bruger mange ord og udtryk i det daglige, som er med til at stemple mennesker med psykisk sygdom. Ord som tosset, gal og sindssyg indgår som sprogforstærkere og skældsord i vores almindelige tale. Udtryk som fx ’du er da lidt skizofren’ eller ’hvor er du depressiv’, hvor betydningen er klart nedsættende, bruges jævnligt. Det medvirker til en stigmatisering af mennesker med psykiatriske diagnoser, og det gør det endnu sværere at tale åbent om psykisk sygdom. Det er også en udbredt talemåde at sige, at man er skizofren, bipolar eller maniodepressiv. Men for mange mennesker med psykisk sygdom er det vigtigt at fremhæve, at man ikke er sin sygdom. Psykisk sygdom er noget, man har. 

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, protektor for Psykiatrifonden

"Det er vigtigt, at vi som samfund ikke ser psykisk sygdom som noget man er, men - lige som andre sygdomme - noget man har. Psykiatrifondens indsats for et godt liv til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende er bemærkelsesværdig."

Psykisk sygdom i hverdagssproget 

Betegnelser for psykisk sygdom indgår ofte i forskellige, helt almindelige udtryk. Det ses f.eks. i tillægsord, der er startet som betegnelser for psykisk sygdom, at de bliver til almindelige karakteristikker af raske personer, f.eks. “Jeg blev virkelig deprimeret, fordi der ikke var mere kage”, “Man kan godt blive lidt skizofren af at have to job påén gang” og “Min kat var helt manisk efter at tygge i kammen”. Andre adjektiver, der oprindeligt betegnede psykisk sygdom, er blevet til hverdagsbeskrivelser, f.eks. “Trafikken var helt sindssyg i går!” og “Læreren var virkelig åndssvag over for de mindste elever”.

Visse betegnelser af denne type kan bruges uden det oprindelige indhold, men som forstærkende adverbier, f.eks. “Filmen var afsindigt god”, “Pigen var vanvittigt smuk”, “Bogen var sindssygt spændende”, eller som forstærkende udtryk i forbindelser som f.eks. “Er du sindssyg, det var en spændende fodboldkamp!”, “Er du gal, hvor var han sur!” eller “Er du tosset, hvor var det en flot udsigt!”.

Psykisk sygdom i hverdagssproget indikerer på den ene side, at psykisk sygdom er et tabu, som vi helst ikke vil tænke på, helst ikke vil snakke om, helst ikke vil have, og dermed en indikator på, at man stigmatiseres som psykisk syg. Og det kan udfladige alvorligheden af at have en depression. På den anden side har en hel del betegnelser for psykisk sygdom sneget sig ind i hverdagssproget, og dermed kan man muligvis sige, at en modsatrettet proces også er i gang: Hvis man kan blive “deprimeret” over f.eks. ikke at kunne få de sko, man gerne vil have, så er sygdommen depression måske ikke så skræmmende længere, at vi slet ikke vil tale om det. 

Film og serier

Film og serier er med til at påvirke den måde, vi opfatter psykiatrien og mennesker med psykiske sygdomme på – også måder, vi måske ikke er bevidste om. Den viden, vi får fra film, sidder godt fast, fordi den ikke er isoleret, men er knyttet til stærke følelser.

Den måde, som mange film beskriver psykiatri og psykisk sygdom på, har givet næring til fordomme og stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Det er Gøgereden fra 1975 nok et af de mest markante eksempler på. I den og andre film er indlæggelse blevet skildret som en krænkelse af menneskerettigheder og med onde behandlere og forfærdelige forhold på den lukkede afdeling. 

 

Heldigvis kan filmenes skildringer af psykiatrien være med til at sætte problemer på dagsordenen og ændre forholdene

 

Psykiatere støder jævnligt på patienter, der er bange for at blive indlagt, fordi de har et forvrænget billede af psykiatrien fra filmens verden – hvor psykiatere og andre behandlere fremstilles i meget negativt lys.

I Psykiatrifondens bog ’Dømt på forhånd’ fortæller forfatterne om en 43-årig mand, der havde haft psykotiske perioder med generende stemmer siden ungdommen, og som var klar over, at han var syg, udtalte: “Selv om mine stemmer har generet mig, skulle jeg ikke nyde noget af psykiatrisk behandling, for jeg vidste jo, hvad det var, fra Gøgereden.”

Der er heldigvis kommet en mere nuanceret fremstilling af psykisk sygdom i film og serier de senere år. Det ser man bl.a. i nogle af de nye tv-serier som fx Broen og Homeland, hvor hovedpersonen har superheltetræk samtidig med en psykiatrisk diagnose. De fiktive portrætter hjælper os til at se, at der kan være positive træk ved en psykiatrisk diagnose. Her kan fiktionen være med til at nedbryde tabuer i virkelighedens verden og gøre psykisk sygdom mere accepteret. Det kan vi kun ønske os mere af.

Tak fordi du læste med — vi håber, du kunne lide den

Vi hopper lige til sagen: Vi ved, at mange mennesker med psykisk sygdom føler sig dømt på forhånd og sat på sidelinjen. Bekæmpelse af myter og misforståelser om psykisk sygdom er en del af vores DNA.

 

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætter. Men vi er en sygdomsbekæmpende organisation, er der mange omkostninger forbundet med vores arbejde. Vi kan kun forsætte arbejdet for at nedbryde myter, misforståelser og fordomme om psykisk sygdom med støtte fra vores støttemedlemmer.

 

Derfor håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Det kan du blive her!

  • Referencer

    1. ”Sprogbrug, sindssyge udtryk og skizofrene metaforer – et speciale om medlemskategorisering af mennesker med psykisk sygdom, og metaforisk brug af psykiatriske termer i medierne”. Lise Torp Burmeister 2018, SDU.

     

    2. ”Medieundersøgelse. Om mediedækning og psykisk sygdom”. EN AF OS 2013.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883