Dit indre bakterieunivers kan være forbundet med dit sind

Måske får du tynd mave, når du er nervøs? Din sindstilstand kan påvirke, hvordan din mave opfører sig i nogle sammenhænge. Men nu er forskerne så småt begyndt at løfte flig for flig for, at det i høj grad også går den anden vej. At bakterierne i dine tarme har betydning for, hvordan du har det fysisk og psykisk. Formentlig kan vi en dag bruge den viden til at påvirke vores sundhed og måske endda - langt ude i fremtiden - vores personlighed. Psykiatri-Information har mødt Danmarks førende forsker i emnet, Oluf Borbye Pedersen.

”Det kan være, vi burde gøre som de kongelige og sige 'vi' om os selv,” siger professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen, specialist i intern medicin og endokrinologi ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Med et populært udtryk har man de senere år nemlig talt om, at ”vores tarme er vores anden hjerne”, og selv om det kan lyde sært, er det måske ikke helt forkert, siger han.

Det er afgørende for ham at slå fast med syvtommersøm, at den viden, vi har om sind og tarmbakterier, udelukkende kommer fra forsøg med mus. På meget længere sigt vil en del af den viden, forskerne får fra musene, måske kunne overføres til mennesker.

I den her sammenhæng arbejder man med mus, der er født uden tarmbakterier, og sammenligner med mus med en normal sammensætning af tarmbakterier. Mus uden tarmbakterier har en anden adfærd end naturlige mus har, og dele af deres hjerne er anderledes udviklet. Forskerne har også ændret på tarmbakterier hos normale mus med antibiotika, probiotika (levende godartede bakterier, red.) og lægemidler. På den måde har forskerhold skabt overmodige mus, ængstelige mus, indadvendte mus og mus med bedre hukommelse end normalt.

Artiklen forsætter under billedet 

To kilo bakterier = en avanceret kemisk fabrik

Langt størstedelen af bakterierne i tarmen er gode for os. De hjælper os på utallige måder. Og meget tyder på, at de gavnlige tarmbakterier har mange flere egenskaber, end vi hidtil har troet.

”De bakterielle gener – i det her tilfælde de gode tarmbakteriers DNA – sætter bakterierne i stand til at producere nogle stoffer, vi ikke selv har eller kan producere. Vi er afhængige af bakterierne. De gode bakterier kan vi få flere af, hvis vi fx spiser meget grønt. Og når vi vænner kroppen til den sunde kost, beder den tilsyneladende selv om mere – lysten til alt det usunde daler, fordi der formentlig er mekanismer i vores tarmbakterier, der så at sige styrer vores valg af mad,” giver Oluf Borbye Pedersen som et eksempel.

Modsat ved man, at en kost med meget rødt kød fra svin og okser i modsætning til fjerkræ og fisk giver øget risiko for åreforkalkning. Og hvis man spiser mange usunde fedtstoffer fra dyr, ændrer tarmmikrobiotaen sig, så der skabes en mild form for kronisk betændelse i hele kroppen, inklusive hjernen. Bakterierne i vores tarme er med andre ord en meget avanceret kemisk fabrik, forklarer forskeren. I døgndrift producerer den mange sto er, der går gennem tarmvæggen og over i blodet, hvor stofferne er med til at styre funktionen af kroppens egne celler. Faktisk har et voksent menneske i gennemsnit to kilogram levende og overvejende hjælpsomme bakterier i sine tarme.

”Vi kunne betragte dem som et selvstændigt organ,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Er tarmbakterier med til at styre din psyke?

Og nu nærmer vi os det, der er at sige om sundhed, psyke og tarmbakterier: Ved mange forskellige kroniske sygdomme ved man, at sammensætningen og funktionen af tarmmikrobiotaen (se boks) ændrer sig. Og i de senere år har man kureret livstruende bakterieinfektioner, der forårsager kronisk diarré, ved at transplantere afføring fra et rask menneske til den syge. Man har også studeret enæggede tvillinger, fordi de har samme arveanlæg og dermed er sammenlignelige på mange punkter. Hvis den ene tvilling er fed og den anden slank, har det vist sig, at tarmmikrobiotaen har stor betydning for udvikling af fedme.

Kemifabrikken i vores indre har måske også betydning for vores psyke. Fx ved man, at en stor del af kroppens serotonin – ”lykke-hormonet” – bliver produceret i et samarbejde mellem celler i tarmvæggen og bestemte arter af tarmbakterier.

Fakta om bakterier

Hvor kommer bakterierne fra?

Vores egen gensammensætning styrer en del af mikrobiotaen. Det forskes der i lige nu. ”Måske er 20-30 pct. af vores tarmmikrobiota styret af vores egne gener. Noget får vi fra vores mor ved fødslen, og så får mennesket flere og flere forskellige bakteriearter i sine tarme fra fødslen og frem til 80-årsalderen,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Ud med "flora" ind med "mikrobiota"

Bakterier har været kendt og undersøgt i omkring 300 år. Fra begyndelsen troede man, at bakterier var beslægtede med blomster og planter, det vil sige floraen. Derfor kalder mange også bakterierne i vores tarme for vores ”tarm-fora”. Men det er for- kert. Bakterierne i vores tarme har intet med floraen at gøre, og Oluf Borbye Pedersen og hans kolleger kalder det vores ”tarm-mikrobiota”.

1, 2, 3... 50.000.000.000.000

Forskere er i gang med at kortlægge DNA i menneskets tarmbakterier for at afdække, hvilke egenskaber, bakterierne har. Hvad er det for stoffer, de danner, og hvilken betydning har det eventuelt for vores velbefindende eller det modsatte? Foreløbig er tallet for, hvor mange bakterier, man anslår, mennesket har i sine tarme, oppe på 50 billioner. Altså 50 med 12 nuller efter. Kilde: Oluf Borbye Pedersen, professor, dr. med., Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Københavns Universitet.

Hvad kan jeg selv gøre?

Forskningen er endnu ikke nået så langt, at man kan sige, at man kan kurere fx psykisk sygdom med en bestemt kost. Men hvis du er interesseret i at læse mere om det, man ved om kost og tarmbakterier, så er bogen ”Tarme i topform” måske noget for dig. Oluf Borbye Pedersen er medforfatter, og den er udkommet på Politikens Forlag 

Sygdom forandrer tarmbakterier

Tilbage til musene: Forsøg med autistiske mus viser, at deres tarmmikrobiota er ændret, og at den danner et stof, som påvirker musenes adfærd. De samme forskere viste, at autismen delvist kunne bedres ved at tilføre en sundhedsfremmende bakterie. Det museforsøg har inspireret danske forskere til at gå i gang med at undersøge, om tarmmikrobiotaen er ændret hos mennesker med psykisk sygdom i forhold til raske. Lige nu forsker professor Merete Nordentoft fra Bispebjerg Hospital og professor Ole Mors fra Aarhus Universitetshospital sammen med Oluf Borbye Pedersen i skizofreni.

”Det er et mangeårigt og meget ressourcekrævende grundforskningsprojekt. Vi gør det for at se, om vi kan finde ud af, hvilke forandringer, sygdommen eventuelt skaber i tarmmikrobiotaen. På den måde kan vi blive klogere på, om vi en dag langt ude i fremtiden vil kunne bedre tilstanden eller forebygge ved at påvirke tarmmikrobiotaen,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Om nogle generationer ved vi langt mere om, hvad tarmmikrobiotaen betyder for vores psykiske og fysiske sundhed, og hvordan vi selv kan påvirke den.
”Hvem ved – måske kommer vi selv i fremtiden til at kunne regulere, måske endda i nogen grad at forandre, vores personlighed ved det, vi spiser og drikker?” siger Oluf Borbye Pedersen. 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883