Recovery – kan man komme sig af psykisk sygdom?

Recovery – at komme sig – er et varmt emne i psykiatrien i disse år. Hvor patienter med alvorlig psykisk sygdom tidligere groft sagt skulle indstille sig på et liv på piller og førtidspension, er der i dag fokus på håb og patientens egne mål i forhold til at leve et godt liv – helt eller delvist uden sygdom. Det er gode takter, men vi skal også passe på, at recovery-tilgangen ikke bliver misbrugt, mener Per Vendsborg, psykiatrisk konsulent i Psykiatrifonden.

Hvad betyder recovery?

Recovery betyder ’at komme sig’. 

Personlig recovery handler om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom, og om at skabe en meningsfyldt og tilfredsstillende tilværelse på egne betingelser og præmisser. 

Gode råd til dig, der vil arbejde med din egen personlige recovery

  • Bevar håbet i stedet for at gå ind i dig selv og give op. Mange glemmer, at man faktisk kan komme sig helt af psykisk sygdom.

  • Gå ud og gør noget sammen med andre, og find noget, der giver dig styrke og håb for fremtiden. Det kan være alt lige fra at melde sig ind i billard-, strikke- eller læseklub, hvor fællesskabet kan styrke dig.

  • Alt muligt andet, som du mærker, styrker din personlige recovery. Mærk efter, hvad der hjælper dig – fx meditation, yoga, løb eller naturen – og få det skemalagt, så du får en rutine op at stå. 

Recovery. Det lille ord fylder meget i nutidens strategier og visioner for psykiatri og psykisk sundhed. Recovery handler grundlæggende om, at man kan komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom.

For at blive klogere på det lille ord, som dækker over så meget, har vi bedt vores ekspert på området, Per Vendsborg, overlæge, dr.med. og psykiatrisk konsulent i Psykiatrifonden, om at give en introduktion til recovery-begrebet. 

Hvad er recovery?

”På dansk oversætter vi recovery til ’at komme sig’. Personlig recovery er ikke et middel eller en særlig metode, men en proces, som skal føre frem til, at patienten kan komme sig og leve et godt liv uden nødvendigvis at blive helt symptomfri. Det vigtige er, at patienten selv er med til at definere mål og vurdere, hvad der virker bedst i forhold til at leve et godt liv med eller uden sygdommen. Den personlige recovery er ikke noget, man bare kan ’give’ en patient eller en person – det kan kun ske via en ligeværdig og inddragende recovery-proces.” 

 

Måske bliver du ikke fuldstændig rask, men du kan komme dig helt eller delvist. Det er en ny og vigtig viden – og overraskende for mange selv i dag.

Per Vendsborg, overlæge, dr.med., psykiatrisk konsulent i Psykiatrifonden.

 

Er der forskel på den personlige recovery og den kliniske recovery?

”I den personlige recovery er der fokus på håb og drømme, og på at man udvikler sig og får en personlig tilfredsstillende livsstil, hvor man får magten over sit eget liv og sygdommen. Den kliniske recovery læner sig op ad den mere klassiske rehabilitering og behandling, hvor der er fokus på evidens, funktionsniveau og på at blive helt symptomfri.”

Er det problematisk, at den personlige recovery ikke nødvendigvis er evidensbaseret og videnskabeligt funderet?

”Evidens er statistik og grupper. tilhører du gruppen af de 10 %, som statistikken siger kan blive raske, eller de 90 %, der forbliver syge? Det ved du ikke. Så derfor skal du ikke lade dig slå ud af, hvad evidensen siger, men fokusere på, hvad du personligt mærker virker for dig, og hvad du tror på. Mister du først håbet og troen på, at du kan blive rask, så har du næsten helt sikkert tabt kampen.”

Psykiatrifonden er med i et netværk om recovery, sammen med bl.a. Skolen for Recovery, for at bruge de gode erfaringer fra vores peer-projekt i recovery-tilbuddet. Læs mere om Skolen for Recovery her. 

På billedet ses Per Vendsborg, overlæge, dr.med. og psykiatrisk konsulent i Psykiatrifonden. Foto: Peter Andersen.

Er recovery-tankegangen gammel vin på nye flasker, eller er der noget grundlæggende nyt ved den?

”Psykiatrien har ændret og omstillet sig, så det nu i højere grad er patientens mål og håb for fremtiden, der er medbestemmende for behandlingen. Ligeværd, respekt og håb står centralt i en recovery-orienteret tilgang. Hvis du blev indlagt for ca. 10 år tilbage med en alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, fik du at vide, at det ikke kunne blive bedre, og at du godt kunne indstille dig på et liv med førtidspension og indlæggelse. Men sådan er det heldigvis ikke længere. Måske bliver du ikke fuldstændig rask, men du kan komme dig helt eller delvist. Det er en ny og vigtig viden – og overraskende for mange, selv i dag.”

Peer to Peer

Mennesker med psykisk sygdom kommer sig i mødet med ligesindede.

Her i bladet har vi før skrevet om vores Peer to peer-projekt, som også har en recovery-orienteret tilgang. Sammen med Vejle Kommune har vi udviklet og afprøvet en kommunal model med frivillige peer-mentorer. Målet er øget recovery og inklusion for brugere i socialpsykiatrien. I projektet bliver en frivillig mentor, der selv har haft en psykisk sygdom – en peer-mentor – matchet med en person – en peer – der har psykiske problemer. Omdrejningspunktet for samværet mellem mentor og peer er møder, hvor de laver aktiviteter sammen. Det kan være idræts-, hverdags- eller uddannelsesaktiviteter, som de aftaler i fællesskab. Projektet er nu blevet forankret i Vejle Kommune og fortsætter i yderligere tre år. Desuden har Psykiatrifonden og Vejle Kommune fortsat det gode samarbejde og har fået midler fra Socialstyrelsen til at afprøve metoden på en ny målgruppe, nemlig mennesker, som er i behandling for misbrug eller har været det.

Læs mere om Peer to peer-projektet her.

Ser du nogen problemer med det stærke fokus på recovery?

”Vi skal passe på, at recovery ikke bliver misbrugt politisk, hvor filosofien bag den personlige recovery bliver brugt som undskyldning for at skære ned i behandlingstilbuddene, så patienterne udelukkende bliver overladt til deres egne valg. For den tankegang puster recovery-tankegangen også til: At du bare skal klare dig selv, og måske også til bagatellisering af psykisk sygdom. Pointen er, at den personlige recovery aldrig kan stå alene, men skal finde sted sideløbende med den kliniske behandling.” 

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden