07.JUN.2018

Yoghurt mod depression?

Yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter er kendt for at forbedre fordøjelsen. Men kan det virkelig også hjælpe mod depression?

Som vi tidligere har berettet, har forskerne kig på tarmbakteriers betydning for den psykiske sundhed. Nu er en forskergruppe også begyndt at se på, om probiotika, som er gavnlige bakterier, der bl.a. findes i yoghurt, gør godt mod depression.

Forskere har gennemgået undersøgelser af sammenhængen mellem depressive symptomer og probiotika. Undersøgelserne sammenlignede depressionssymptomer hos personer, der fik kapsler med probiotika, med symptomerne hos personer, der fik et uvirksomt stof. Ingen af forsøgspersonerne vidste, om de fik et aktivt eller et uvirksomt stof – og det gjorde de, der undersøgte dem for depressionssymptomer, heller ikke.

Færre depressionssymptomer hos probiotika-spisere

Alle undersøgelserne viste, at de, der havde fået probiotika, havde færre depressionssymptomer end dem, der havde fået det inaktive stof. Det gjaldt både for dem, der havde en depressionsdiagnose i forvejen, og for raske forsøgspersoner, der fik målt deres depressionssymptomer i forbindelse med undersøgelsen. Denne undersøgelse tyder altså på, at man til en vis grad kan påvirke psyken ved hjælp af syrnede mælkeprodukter.

Kilde: Huang, R. et al.: ”Effect of probiotics on depression: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials”. Nutrients 2016: 8 (8).

Af Joan Bentzen, analytiker og ph.d.

NÆSTEN UDSOLGT! Depression - symptomer, årsager og behandling

Depression er en af de mest ubehagelige sygdomme, man kan tænke sig, og den kan have store omkostninger – både for den enkelte og samfundet. Depression nedsætter livskvaliteten mere end noget andet og forringer menneskers funktionsevne langt mere end de fleste andre sygdomme.   

Cirka 15% af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt udvikle symptomer på depression. Her og nu har 125.000 mennesker tegn på moderat til svær depression, der kræver behandling. Omkring 75.000 har lettere depressioner, som ofte vil kunne klares af personen selv med støtte og vejledning fra læge og de pårørende.

 

Køb bogen her - overskud fra bogsalg går til arbejdet for et godt liv til flere

 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883