Til unge der har forældre med psykisk sygdom

Bekymrer du dig om din mor eller far, der har en psykisk sygdom, og kender du til, at det kan være svært at balancere et ungdomsliv samtidig? Og hvor ensomt det nogle gange kan føles? Her på siden finder du en række tilbud til unge af forældre med psykisk sygdom.

I ungegruppen kan du møde andre unge, som du kan dele erfaringer med, og du kan få redskaber til at håndtere situationen samtidig med, at du kan have det sjovt og hyggeligt med andre. På gruppechatten kan du også møde andre unge i samme situation som dig – uanset hvor i landet du bor. Gruppechatten er åben hver torsdag kl. 19-21. Og så kan du se film med Ida, Anders og Sif, som alle har forældre med psykisk sygdom.

Unge pårørende-indsatsen er støttet af TrygFonden og Socialstyrelsen.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883