Mellem 80-85 procent af børn vokser op med søskende. Erfaringen viser, at der er stor forskel på kvaliteten af søskendeforhold, som kan gå fra at være kærlige og støttende til at være fjendtlige og negative. Søskendes gensidige påvirkning afhænger af mange faktorer, som fx hvor nær relationen er, hvor mange år de lever sammen, køn og aldersforskel.
Søskenderelationer er ofte ambivalente, da de ofte vil trøste, imitere og beskytte hinanden på den ene side, men de er også præget af misundelse, jalousi og rivalisering. Her gør børnene sig vigtige erfaringer, som de tager med sig ud til andre relationer.
Børn der udsættes for meget aggression fra søskende føler sig ofte inkompetente eller utilstrækkelige. Og alvorlige søskendekonflikter kombineret med afvisning fra forældre øger klart risikoen for udvikling af psykiske lidelser, som fx adfærdsproblemer, angstlidelser, depression og lavt selvværd.
Fjendtlige søskendeforhold kommer typisk af et højt konfliktniveau i opvækstfamilien, forældrenes forskelsbehandling og en udemokratisk opdragelsesmetode (den autoritære). Er der fra forældrenes side tillagt børnene forskellig værdi, vil der ofte være fjendtlighed, omfattende konkurrence, konflikter, følelsesmæssig distance og lav kontaktfrekvens. Denne fjendtlighed varer ofte livet ud. Når de, der får mindst omsorg selv oplever forskelsbehandlingen som ok, ved fx kronisk fysisk eller psykisk sygdom hos en søskende, er der mindre risiko for, at de får psykiske problemer.
Med andre ord vil den måde forældrene behandler hvert enkelt barn på spejle sig i børnenes indbyrdes relation. Er der et barn, som en forælder holder særlig meget af ’yndlingsbarnet’, vil der være stor grobund for jalousi og dette vil udspille sig i søskendeflokken som konflikter, da de naturligt vil konkurrere om forældrenes kærlighed. Så det handler både om, hvordan forældrene behandler børnene i forhold til hinanden og selve opdragelsesmetoden.
SAMMENBRAGTE FAMILIER
Sammenbragte familier har, ud over de normale søskendekonflikter, nogle ekstra dimensioner at skulle forholde sig til. Det er to ’kulturer’, der mødes, hvor værdier, regler, rutiner og normer skal justeres for at give en ny ’hos os-kultur’. Her er det vigtigt at indtænke børnenes indbyrdes søskendeposition. Fx vil et ældste barn fra én familie, der flytter sammen med ældre børn miste sin naturlige lederautoritet og miste status som den ældste.
Det samme gælder for et yngste-barn, der er vant til at være den lille, hvis det får nye søskende, der er yngre. Det vil rokere ved barnets selvfølelse og her er det vigtigt, at forældrene – både den biologiske og den nye forælder – er opmærksomme på at transitionen bliver så omsorgsfuld som muligt.