Mistrivsel eller diagnose?

Hvornår mistrives en elev og hvornår har han eller hun en diagnose? Og hvad betyder det at have en diagnose? Nedenfor kan du læse om de mest udbredte psykiatriske diagnoser, som børn har, som du vil møde som fagperson/underviser.

De mest almindelige diagnoser

Det kan som fagperson være en udfordring at skelne mellem mistrivsel og diagnose og det er vigtigt, at se de to ting som forskellige. Et barn kan fx godt være ramt af psykisk sygdom og samtidig være i god trivsel. Andre gange er børn påvirket af en diagnose, så det også påvirker den almene trivsel negativt og mistrivsel og den enkelte diagnose skal derfor ses og håndteres samlet. 

De tre mest almindeligt forekommende psykiske sygdomme i barne- og ungealderen er angst (ses hos 6,5%), depression (ses hos 2,6%) og adfærdsforstyrrelser (ses hos 3-4%)

Angst

I Danmark ser vi en stigning af angst hos børn og unge i skolen. Så ligesom med ADHD er antallet af børn med angst stærkt stigende. Er du lærer og har en elev med angst, er det hensigtsmæssigt at vide noget om angstens kendetegn og muligheder for håndtering.

Angst hos børn og unge

Angsttilstande hos børn og unge dækker over enkeltfobier, seperationsangst, OCD (Obsessiv Compulsive Disorder) og social angst. 

 

Find mere viden om de forskellige diagnoser her.

Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle gange reagerer vi på begivenheder eller situationer, der ikke almindeligvis burde udløse angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare. Det er almindeligt at børn i perioder kan være bange for mørke, tordenvejr, at sove alene eller at være adskilt fra mor og far eller mange andre ting. Hos unge og voksne kan det handle om at blive vurderet af andre, møde nye menneske eller at fejle.

Når angsten tager overhånd rækker den dog ud over almindelig følelser af angst og bliver forstyrrende for barnet eller den unges tanker, følelser eller handlinger. Alle kender til angst i form af nervøsitet eller bekymring, men det er ikke det samme som at have en angstsygdom. Når symptomerne på angst påvirker livskvaliteten og er begrænsende for ens liv, er det et problem og der er tale om en angstdiagnose. Hos børn og unge kan en angstlidelse komme til udtryk ved, at angstsymptomerne fylder uforholdsmæssigt meget og forhindrer barnet/den unge i at gøre de ting, som de gerne vil eller skal fx i skolen.

Som fagperson omkring en elev med angst er det vigtigt at vide, at eleven skal forstås i sin angst, men ikke afskærmes fra det der udløser angsten.

ADHD

2-5% af alle børn i Danmark har ADHD, hvilket betyder, at der i gennemsnit er én elev i hver klasse, der er ramt af sygdommen. Dét betyder, at du som lærer ofte vil stå over for elever som er dagligt udfordret af symptomer på ADHD.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og ADHD påvirker i varierende grad hjernens evne til at regulere opmærksomheden (svært ved at koncentrere sig, bliver let distraheret), hyperaktivitet (svært ved at side stille, taler meget) og impulsivitet (svært ved at vente på tur).

De sidste ti år er antallet af børn og unge under 18 år med diagnosen ADHD mere end tredoblet i Danmark. I 2006 var 7.186 børn og unge således diagnosticeret med ADHD, mens der i 2016 var 25.029 børn og unge med diagnosen ADHD. Dvs. at Af de ca. 25.000 børn og unge der i 2016 havde diagnosen ADHD, var 73% drenge (Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, 2017). Flere studier peger dog på, at ADHD hos særligt piger er underdiagnosticeret, og at den reelle forekomst derfor er højere (Sayal K et al., 2018).

Snak om ADHD

 

ADHD er en sygdom, man ikke kan gøre for, at man har. Det vurderes, at 2-5% af alle børn i Danmark har ADHD – det vil sige, at der i gennemsnit er en elev i hver klasse, der er ramt af sygdommen. Derfor er det vigtigt at snakke om det.

Autismespektrumforstyrrelser

På de danske folkeskoler er det heller ikke ualmindeligt at møde børn med autisme spektrum forstyrrelser. For unge kan denne diagnose give sig til udtryk ved, at det kan være udfordrende for den unge at møde op i skolen og indgå i det samspil og gruppearbejde, som skolen lægger op til. Autisme ses i mange forskellige grader hos det enkelte børn.

Autisme er en medfødt, neurologisk betinget og en kognitiv anderledeshed, der påvirker alt hvad mennesket med autismen tænker, siger og gør.

De autistiske karakteristika optræder forskelligt i intensitet og påvirker derfor mennesker på forskellige måder. Den neurologiske anderledeshed, der påvirker det ene menneske på én måde, så vedkommende har brug for meget støtte, kan for det andet menneske være en styrke, en kompetence eller et talent. Autismen bliver dog ofte til et handicap i mødet med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning. Ca. 1 % af befolkningen har autismespektrumforstyrrelser. Der er flere drenge end piger, der er diagnosticeret med autisme. I skolen kan.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883