Mistrivsel og mobning

Skolen har stor betydning både for børns daglige trivsel og udvikling men også mistrivsel og mobning.

Børn tilbringer en stor del af deres vågne og friske timer i skolen, og de første længerevarende venskaber i livet knyttes her. Det er også i skoletiden at barnets ‘signifikante andre’ går fra at være forældrene til at være vennerne, og barnet vurderes dagligt både fagligt og socialt i relationelle sammenhænge, der ikke er båret af familiekærlighed.

Mobning som et uformelt fællesskab

På trods af skolens betydning for børns udvikling og trivsel, er skolen ofte blevet undervurderet som medvirkende årsag til mobning og anden form for mistrivsel. I stedet har man ledt efter årsager og forklaringer i det enkelte barn, enten i mobbeofret eller i den/de der mobber. Men skolekulturen og klassens sociale grundlag har stor betydning for, om mobbemønstre kan udvikle sig. Grundlæggende følelser som ensomhed og meningsløshed kan være med til at fremme en mobbekultur og er derfor noget som skolen og den enkelte lærer skal være opmærksom på i sammenhæng med hjælp og støtte til både mobbeofre og mobbere.

Læs mere om, hvad eleverne selv siger om bl.a. Kedsomhed og medbestemmelse her: ‘Hvad siger eleverne selv?’. 

Kig på klassekulturen frem for den enkelte elev

Når der rapporteres meget mobning i en klasse, rapporteres der også meget ensomhed, skolelede og utryghed. Bl.a. kan der være en gruppe elever, som er bange for selv at blive mobbet og som derfor holder sig tilbage og gør alt for ikke at virke anderledes. På trods af mistrivselstegn, kan der dog også være trivselsaspekter i klassen. Mistrivsel og trivsel lever på én og samme tid. Det er derfor en kompleks udfordring at ændre på en klassekultur præget af mobning og mistrivsel.

Vi anbefaler i Psykiatrifonden, at arbejde opbyggende med fx klassens særlige styrker i en periode, tæt på en periode hvor mistrivsel håndteres. På den måde bliver det også tydeligt for eleverne, hvad de lykkes med i deres fællesskab.

Mobbeforsker Helle Rabøl har udviklet værktøjet ‘Parantesmetoden’ til at arbejde med klassens positive fællesskab gennem et fokus væk fra tiltag mod enkeltindivider til at arbejde med klassens sociale grundlag. 

Forebyg mobning ved at have fokus på elevernes styrker

For at forebygge uhensigtmæssige sociale interaktioner som fx mobning er det en god investering at arbejde med udvikling af positive, demokratiske, anerkendende og rummelige klassemiljøer.

Triv NU - UNIKT, DIGITALT TRIVSELSVÆRKTØJ

 

Psykiatrifonden har udviklet det digitale læremiddel som hedder TRIV NU, der netop fokuserer på klassens positive fællesskab, elevernes individuelle styrker og klassefællesskabets styrker.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883