Tavshedspligt og underretning

Som fagperson har du skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at underrette, hvis du er bekymret for et barns trivsel og udvikling.

Nogle gange bliver en elevs mistrivsel så markant, at du må forholde dig til, at det ikke er nok med den støtte du kan yde som barnets underviser. Her er en underretning én af de ting, som kan blive en nødvendighed, for at sikre barnet/den unges fortsatte trivsel.

Underretningspligt trumfer tavshedspligt og er et udtryk for omsorg over for et barn/en ung under 18 år. Ankestyrelsen anbefaler, at man underretter allerede ved mistanke om, at et barn mistrives. Det skal sikre, at barnet (og familien) får så tidlig hjælp som muligt.

Som hovedregel bør en underretning være skriftlig. Mange kommuner forlanger, at underretningen er skriftlig, når det er fagfolk, der underretter. I helt akutte situationer kan underretningen ske mundtligt. De fleste kommuner angiver på deres hjemmeside, hvortil en underretning skal sendes.

Underretningen tjener flere formål. Den er blandt andet et arbejdsredskab i sagsbehandlingen og retssikkerhedsgrundlag i forbindelse med beslutninger.

DET SKAL UNDERRETNINGEN INDEHOLDE

Når du laver en underretning, er det vigtigt, at du kommer ind på følgende

  • Årsagen til bekymringen. Gør klart, at der er tale om underretning, ikke blot bekymring.
  • Så vidt det er muligt skal underretningen bygge på konkrete iagttagelser (hvad du har set, hørt, osv.).
  • Underretningen skal indeholde en faglig beskrivelse af barnets situation, hvor både styrker og svagheder indgår.
  • Tidsperspektivet.
  • Kort beskrivelse af, hvordan forældrene ser på problemet, og om de er informeret om skrivelsen.

Du kan eventuelt hente en skabelon til underretning på Børns Vilkårs hjemmeside.

Skal forældrene involveres?

Underretninger skal i videst mulig omfang ske i samarbejde med familien. Fortæl eksempelvis, at underretningen kan bidrage til, at familien får den støtte de har brug for/får forlænget den støtte, de allerede har/får mere støtte. Sørg for at give forældrene mulighed for at kommentere på underretningen, inden den sendes til sagsbehandleren. Uden at ændre på jeres beskrivelse af jeres bekymring kan ønsker om ord/formuleringer ofte imødekommes.

Har forældrene ret til indsigt?

Når man formulerer sig, er det vigtigt at huske, at forældrene (hvis de har forældremyndigheden) kan søge aktindsigt i sagen og altid vil have ret til indsigt i oplysninger om dem selv (uanset forældremyndighed). De vil derfor have adgang til at læse i sagen, hvis de bliver tildelt aktindsigt.

Forældre har dog IKKE ret til at læse underretningen, som en del af sags-dokumenterne, hvis det er forældrene, der er årsagen til, at der underrettes. 

Er jeg som fagperson så part i sagen?

Som lærer eller anden fagperson tilknyttet barnet er man ikke part i sagen og har derfor heller ikke ret til at vide mere om forløbet. Reglen er, at man vil modtage en bekræftelse på, at underretningen er modtaget inden for 6 hverdage.

Vigtigt at sparre med kolleger og/eller leder

Det kan af forskellige årsager være svært at få skrevet en underretning, selvom man ved, man har pligt til det. Måske spekulerer man på, hvad der vil ske med barnet, om det vil ødelægge forholdet til familien, om man i virkeligheden ’ser syner’ osv. Derfor er det vigtigt at drøfte dine bekymringer og observationer med dine kolleger og/eller din leder.

Det er også vigtigt, at arbejdspladsen har en procedure for underretning. Men husk også, at underretningspligten er personlig. Det vil sige, at hver enkelt ansat har et ansvar og en juridisk forpligtelse til at underrette ved bekymring.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883