Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Det Mentale Motionscenter: Krop og psyke

Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Øvelserne her er baseret på kropsterapi, hvor du arbejder med nærvær, åndedræt, kropsbevidsthed og kropskontakt.

Billede af kvinde med kaffe ved strandpromonade

Huden og følesansen hjælper os med at registrere fx smerte og temperatur, men den hjælper os også med at mærke vores fysiske afgrænsning – hvor vi starter og slutter.

Fysioterapeut Lise Torp Burmester

Fysioterapeut Lise Torp Burmester guider dig gennem øvelser, som næsten alle kan være med på. Øvelserne kan også bidrage til øget forståelse for sammenhængen mellem psykisk sygdom og kropslige symptomer, som du kan lære at mestre og regulere.  

BEMÆRK: Har du symptomer som er så intense, at de hæmmer dig meget i din hverdag, eller har du smerter eller andre symptomer, som du mistænker kan skyldes fysisk sygdom, skal du altid henvende dig til din praktiserende læge. 

Om krop og psyke

Sammenhæng mellem krop og psyke 

Psykiske belastninger og sygdomme kan komme til udtryk som en følelse af indre uro, "at flyde ud", myrekryb eller som spændinger og smerter i led og muskler. Der er mange fysiske øvelser, som kan dæmpe eller lindre psykiske og fysiske symptomer. Og mange af dem kan du udføre selv derhjemme. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.

Morgengymnastik

Morgengymnastik: Kom godt i gang med dagen

En god måde at starte dagen på er ved at bruge bare 5 minutter på at arbejde kroppen igennem ved hjælp af en serie rolige øvelser. Efter en god nats søvn er kroppen typisk lidt mere stiv og ubevægelig end ellers, og det kan være svært at komme op i omdrejninger. Under søvnen har hjertet slået langsommere, kropstemperaturen og blodtrykket er dalet, og lungerne har trukket sig lidt sammen - alt sammen for at spare på energien. Let morgengymnastik giver dig en flyvende start på dagen. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.

Kroppens grænser

Bliv bedre til at mærke kroppens grænser

Huden og følesansen hjælper os med at registrere fx smerte og temperatur, men den hjælper os også med at mærke vores fysiske afgrænsning – hvor vi starter og slutter. Disse øvelser stimulerer og aktiverer følesansen for et bedre velvære. Som en ekstra bonus giver øvelserne et skud fornyet energi, så du kan også bruge dem, hvis du går rundt og føler dig træt og uoplagt. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.

Yoga

Yoga - kom ned i kroppen 

Yoga giver en kropsbevidsthed, som gør, at man kan reagere fornuftigt på kroppens signaler og derved tage begyndende fysiske eller psykiske symptomer i opløbet. Yoga er for mange blevet en god måde at komme ned i kroppen og bare være til stede. Det er en motionsform, hvor man laver en serie fysiske øvelser og slutter af med en liggende afspænding, hvor man fokuserer på åndedrættet eller sine kropslige fornemmelser. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.

Grounding

Grounding - find jordforbindelsen

Grounding er et andet ord for jordforbindelse. For at være solidt groundet er det nødvendigt med en god og velfungerende balanceevne, så du ikke så nemt bliver slået ud af kurs. Vores balanceevne styres via en avanceret kommunikationsproces mellem muskler og nervesystem, og vores balance og fornemmelse af grounding hænger nøje sammen. Der er flere øvelser, du kan gøre brug af for at forbedre din balance og øge jordforbindelsen. Nogle af dem kan du prøve kræfter med her. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.
Pige, kigger i kamera

Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.

Indhold