APPEL TIL NY REGERING: BØRNENE KAN IKKE VENTE LÆNGERE

Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister. Psykiatrifonden håber, hun vil forstå til fulde, hvorfor de mange børn, der har det svært psykisk, ikke kan vente længere. Hvis ikke, vores børn får en god start på livet, kan det blive dyrt - både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Det skriver vores formand og direktør i et debatindlæg, der blev bragt i dagbladet Politiken for nylig.

Af Torsten Bjørn Jacobsen, psykiater og formand for Psykiatrifonden, og Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden

310.000 børn i Danmark vokser op med en mor eller far, der har en psykisk sygdom. De lever med en højere risiko end andre for selv at udvikle en psykisk sygdom. Der er højere risiko for, at de kommer til at optræde i kriminalitetsstatistikkerne, og de har også højere risiko for at forsøge at tage deres eget liv. Mange af de børn lever et liv med uforudsigelighed, med utryghed, med skam og tabu. Og værst af alt har de ikke et krav på at blive tilbudt støtte og hjælp.
Vi ønsker os, at den nye regering og det nye folketing vil sætte de børn på dagsordenen. I dag er det lagt ud til tilfældigheder, om de får hjælp i tide - og om de overhovedet får hjælp. Når et voksent menneske bliver indlagt med psykisk sygdom i Danmark er det for eksempel meget tilfældigt, om der bliver spurgt, om vedkommende har børn. Det burde være en selvfølge.

Det skal blive bedre

For nylig offentliggjorde Psykiatrifonden resultatet af et rundspørge til landets kommuner: kun hver tredje kommune har et tilbud til børnene om at gå i en kompetent ledet samtalegruppe eller lignende systematisk indsats eller opsporing. Det var ikke blevet bedre, siden vi undersøgte det for to år siden. Det skal blive bedre.
Alle kommuner burde have viljen
I halen på vores undersøgelse kom vi i kontakt med en håndfuld kommuner, der vil opkvalificere deres indsats for børn med en mor eller far med psykisk sygdom. Dem er vi i gang med at hjælpe. Det er vigtigt og godt, at der er en vilje flere steder. Men den vilje burde være til stede i alle kommuner - og det bliver den formentlig kun, hvis der kommer et pres fra folketinget.

Det brænder på

Der er heldigvis afsat midler på satspuljen til et kompetencecenter, der skal koncentrere sin indsats om ikke alene børnene i disse familier, men om hele familien. Det er vi meget optagede af og rigtig godt tilfredse med. Men et kompetencecenter gør det ikke alene. De børn og deres familier har brug for – og burde have krav på – tilbud om hjælp og støtte.

Massive problemer – og ingen steder at gå hen

Undersøgelser viser, at der sidder 1-2 børn i hver eneste skoleklasse, som viser tegn på alvorlig mistrivsel. De viser tydelige tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Det kan være børn, som ikke tør sove alene, ikke vil i skole, viser tvangspræget adfærd. Børn, der er indesluttede og depressive, eller børn, som er meget udadreagerende og svære at nærme sig - og måske svære at rumme i et klasseværelse eller i en familie. Samtidig har de det ikke dårligt nok til at høre til i psykiatrien - og heldigvis for det.

De børn har også brug for hjælp. Kvalificeret og systematisk. Men i dag har hverken forældre, lærere eller praktiserende læger nogen steder at gå hen. Og det er børn, som ofte får vanskeligere end andre ved at gennemføre deres skolegang og komme godt i gang med deres liv. Børn, der i mange tilfælde kan hjælpes, men ikke bliver det.
Også de børn må ofte nøjes med sporadiske indsatser. Hvis de er heldige bor de et sted, hvor der er et tilbud. Nogle kommuner har stærke og gode tilbud og konsekvent opsporing. Men langt de fleste har ikke. Og har kommunen et tilbud, er det ofte kun rettet mod børn med angstsymptomer.

Hvornår skal vi i gang?

Igennem en årrække har Psykiatrifonden i samarbejde med en række kommuner og TrygFonden udviklet og afprøvet en metode, der forhåbentlig kan hjælpe både børn med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder. Om kort tid afslutter vi dataindsamlingen efter at have afprøvet metoden på knap 200 børn. Resultaterne skal sammenlignes med en tilsvarende gruppe børn, der fik hjælp i kommunens standardtilbud.

Viser metoden Mind My Mind sig at have effekt, vil vi naturligvis arbejde for at udbrede den. Men uanset, om det viser sig at være Mind My Mind, der er svaret for de her børn, så skal der etableres en væsentligt stærkere og målrettet indsats. Vi stiller os gerne til rådighed for børnenes statsminister og hvem, der ellers har mod på at komme i gang med arbejdet. Børnene kan ikke vente længere.

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883