Fra Beyoncé til Kierkegaard i ny bog om angst af Signe Amtoft

I en ny og meget personlig bog giver tv- og radiovært Signe Amtoft et sjældent indblik i, hvad angst er, og hvordan angst opleves. Med hjælp fra vennerne komiker Sofie Hagen, model Josefine Nielsen og aktivist Emma Holten – og fra Søren Kierkegaard, Beyoncé, Edvard Munch og andre kloge mennesker, der ved noget om angst. Bogen ”Noter om angst” udkommer den 10. december i samarbejde med Psykiatrifonden.

Tv- og radiovært Signe Amtoft udkommer den 10. december med bogen ”Noter om angst” – en samling af essays, interviews, øvelser, fakta og personlige fortællinger. Der er filosofi fra Kierkegaard og Beyoncé, ærlige fortællinger fra model Josefine Nielsen og komiker Sofie Hagen, personlige oplevelser fra Signe selv og meget mere. Og så har aktivist Emma Holten skrevet efterordet.

 

Ikke en ”det er synd for mig”-bog

Bogen handler om angst. Ikke på sådan en “hvor er det synd for mig”-måde, men mere på sådan en “tingene er sgu lidt svære for alle nogle gange – her er lidt om hvorfor, og hvordan vi kan håndtere det”-måde. Bogen er til dig, der mærker presset fra at skulle præstere, at skulle please, at skulle overskue de mange, mange tanker i dit hoved. Den er til dig, der har angst eller kender nogen, der har. Eller dig, der bare gerne vil være lidt klogere på nogle af de ting, flere og flere danskere – især dem mellem 16 og 24 år – går rundt og bøvler med”, fortæller Signe Amtoft.

 

Sig det højt

Bogen er skrevet i samarbejde med Psykiatrifonden og indsatsen ”Sig det højt” om unge kvinder og angst. ”Sig det det højt” handler kort sagt om at nedbryde tabu og få flere til at åbne op om det, der er svært. Alt for mange unge oplever angst, stress eller føler et urimeligt stort pres for at præstere. Mange går længe og føler sig anderledes, forkert og alene om de svære ting. Eller lever med en forestilling om, at man kun er god nok, hvis man præsterer til perfektion på alle livets parametre. Den forestilling er både tung og farlig, og det skaber et urimeligt hårdt pres. Det skal vi gøre op med – ingen er eller kan være perfekte, og det er stærkt, når vi tør tale om netop det.

 

Læs forordet og køb ”Noter om angst” her

 

Læs mere om ”Sig det højt” her, inkl. Psykiatrifondens undersøgelse af selvværd og oplevelse af pres blandt 16-24-årige

 

For yderligere info, kontakt venligst:

Sarah Vadgaard, sv@psykiatrifonden.dk / 2812 0507

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883