Ladywalk: Kvinder gik en halv million hjem til Psykiatrifonden

Flere end 55.000 kvinder trodsede regn og blæst en dag i maj i år og gik for velgørenhed i 14 danske byer. Ladywalk, som eventen hedder, samlede 500.000 kroner ind til Psykiatrifondens arbejde.

Psykiatrifonden har netop modtaget en enormt flot donation på 500.000 kroner til Sig det højt-indsatsen fra Ladywalk.

Ladywalk står bag Danmarks største endags motionsevent kun for kvinder. I år støtter de Hjerteforeningens ’Elsk Hjertet’-kampagne og Psykiatrifondens ’Sig det højt’-indsats mod angst blandt unge kvinder.

Tal om det svære

Sig det højt skal gennem en række kampagner samt workshops på gymnasier og erhvervsskoler skal nedbryde tabu og få flere til at fortælle om det, der er svært. Både når det handler om angst – men også alt muligt andet, som presser på i hverdagen.

Tusindvis gik trods regn og blæst

Den 27. maj samledes 55.561 kvinder i 14 forskellige byer rundt om i landet for at gå 7 eller 12 kilometer til Ladywalk. Formålet var – foruden at nyde en fælles gåtur i godt selskab og smukke omgivelser – at støtte de to sygdomsbekæmpende organisationer Hjerteforeningen og Psykiatrifonden. Selv om vejrguderne viste sig fra sin bistre side og sendte både kulde, regn og blæsevejr ned over landet, blev det alligevel en aften, hvor rekordmange tusinde kvinder mødte op og stod sammen om at støtte sygdomsramte kvinder.

TUSIND TAK til Ladywalk og til alle jer, der gik med i Ladywalk i år!

Ladywalk har eksisteret siden 2001 og er en gå-event kun for kvinder. Foruden at formidle glæden ved gangsport støtter eventen også hvert år sygdomsbekæmpende organisationer, der støtter sygdomsramte kvinder. Psykiatrifonden er udvalgt som velgørenhedspartner for første gang i 2019.


Du kan læse mere om indsatsen på www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/sig-det-hoejt

Eller følge os på Instagram

 

TUSIND TAK til Ladywalk og til alle jer, der gik med i Ladywalk i år!

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883