Psykiatrifonden: Var løfter til psykiatrien kun luft?

I valgkampen var der ingen ende på de gode intentioner om at give den nødlidende psykiatri alt fra saltvandsindsprøjtninger til halve og hele milliarder. Nu har hverdagen indfundet sig i regeringskontorerne, og onsdag kom regeringen så med sit udspil til finanslov – som ikke rummer skyggen af hverken milliarder eller saltvand. Ikke til psykiatrien, i hvert fald. Og det trækker mundvigene nedad i og omkring psykiatrien: Psykiatrien og mennesker med psykisk sygdom trænger til anerkendelse og prioritering i samme vægtklasse som hjerte- og kræftområdet har fået gennem årene - en varig investering, som samtidig er et endegyldigt valg og en bindende vedtagelse om ikke længere at acceptere de tilstande, mennesker med psykisk sygdom lever med i dag. Lad os nu se at komme i gang, skriver Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen i et debatindlæg bragt på Altinget.dk.

Af psykiater Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden

I de lyse og løfterige dage under valgkampen talte den nuværende regering om at indgå en aftale om en tiårsplan med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, øge antallet af sengepladser, nedbringe ventetiden, give tværgående behandlingstilbud, forebygge sårbarhed og øge gennemsnitslevealderen. Men ingen sagde noget om hvornår. Onsdag kom så udspillet til finanslov med alt andet end psykiatri, og vi har længe spurgt efter en mere konkret udmelding om, hvornår arbejdet med planen går i gang. Uden at få svar. Men det er svært for de mennesker, det hele handler om, at vente længere – og det er forkasteligt at lade dem gøre det.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har talt om nødvendigheden af et grundigt forarbejde til en tiårsplan, og det er Psykiatrifonden sådan set glad for. Vi går også ind for at gøre tingene rigtigt frem for hurtigt. Men vi håber samtidig, at han husker, at der i forbindelse med de tidligere psykiatriplaner er skrevet analyser og rapporter, som stadig er relevante at stille sig på, når man skal lægge den tiårsplan. Den store fordel ved det: Arbejdet med tiårsplanen burde kunne komme i gang næsten med det samme.

Bindende og forpligtende er afgørende

Når planen forhåbentlig inden længe begynder at tegne sig, forudser jeg, at vi kommer til at holde politikerne særligt fast på, at planen skal rumme forpligtende mål. Det er helt essentielt for mennesker med psykisk sygdom, at planen reelt løfter psykiatrien, dvs. at parterne bag planen har en fælles og bindende vedtagelse. Vi skal simpelthen fra ord til handling nu. Og med en finansiering, der er både varig og tilstrækkelig., så man er i stand til at give den hjælp, støtte og behandling, der er behov for, når behovet er der.

Forskning og udvikling er vejen til bedre behandling og rekruttering

Forskning er et andet punkt, Psykiatrifonden ønsker får en væsentlig placering på dagsordenen for en tiårsplan. Forskning giver forklaringer og viser nye veje. Vi har behandlingsmetoder i dag som er i virksomme, men med forskning kan vi yderligere avancere behandlingen mht. varighed og bivirkninger. Og her er der ikke kun tale om medicin. Det kan være psykoterapi, sociale indsatser eller andre interventioner, som vi endnu ikke kender. Faktisk ligger der allerede en forskningsstrategi fra 2015, man kunne tage udgangspunkt i – igen er det for så vidt bare at komme i gang.

Udover at forskning kommer alle de mennesker, som har brug for psykiatriens hjælp, til gode, så er den også et meget vigtigt instrument til at skabe prestige omkring det at arbejde i psykiatrien og styrke incitamenterne for at søge mod psykiatrien som nyuddannet sundhedsprofessionel, hvad end man er læge, sygeplejerske, sosuassistent eller fysioterapeut osv. Hvis vi kan skabe en psykiatri, der både udvikler og anvender den nyeste viden, så kan psykiatrien og behandlingen for alvor få det løft, den har brug for.

1-2 børn i alvorlig mistrivsel i hver skoleklasse

Desuden mener Psykiatrifonden, at det er stærkt og godt, at der er et ønske fra regeringens side om også at have fokus på forebyggelse i en tiårsplan for psykiatrien. Det fremgår i hvert fald af det såkaldte forståelsespapir.

Vi håber især, at det kommer børn og unge til gode. Fx sidder der 1-2 børn i hver eneste skoleklasse landet over med så alvorlige tegn på psykisk mistrivsel som angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, at det går ud over deres udvikling, deres skolegang og deres muligheder i livet. Samtidig har de det ikke så dårligt, at de hører til i psykiatrien. Der er stor forskel på, hvilke tilbud, kommunerne har til de børn – og i mange tilfælde har de ingen tilbud. De børn vil vi gerne have tænkt ind i tiårsplanen. Det kunne fx være ved at lægge lettere behandling ud til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og udnytte de psykologers ressourcer væsentligt bedre end i dag. Det ved vi, at Socialdemokratiet allerede var inde på i valgkampen, så det kommer vi til at holde dem fast på.

 Familier med psykisk sygdom skal tænkes ind

En anden meget vigtig gruppe, som Psykiatrifonden mener skal tænkes ind i tiårsplanen, er de cirka 310.000 børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. Det er børn, der lever med en højere risiko end andre børn for selv at udvikle psykiske vanskeligheder eller sygdom, de optræder oftere i kriminalitetsstatistikkerne, har flere selvmordsforsøg. Sikrede man kvalificerede tiltag for den gruppe af børn, kunne man efter Psykiatrifondens mening opnå meget på en gang, fordi deres risiko for at få dårligere livsmuligheder end andre er så høj.

Her i efteråret åbnede Psykiatrifonden dørene til et nationalt kompetencecenter, der skal arbejde med viden og tiltag til de børn, sammen med Region Nordjylland og Region Hovedstaden i Sundhedsstyrelsens regi. Det forventer vi os meget af, og den viden skal ind i tiårsplanen – det er for os at se helt oplagt.

Misbrug og psykisk sygdom - nu skal det løses

En gruppe, der desuden alt for længe har været placeret solidt mellem to stole efter Psykiatrifondens mening, er de anslået 40.000 mennesker, der lever med dobbeltdiagnoser, dvs. de har en psykisk sygdom og et misbrug på samme tid.

Antallet er svært at angive præcist, for vi kan ikke nødvendigvis nøjes med at se på dem, der er i kontakt med psykiatrien. Det er under alle omstændigheder en stor gruppe, som i mange år ikke har fået tilstrækkelig hjælp og som hverken kommuner eller regioner har taget ansvar for at hjælpe. De er blevet skubbet fra den ene til den anden sektor. Sammenhæng og kvalitet har ikke været i orden, og det skal den nye plan løse. Det bidrager vi meget gerne til sammen med andre, der ved noget om de særlige udfordringer ift. diagnoser og forskellige typer af misbrug.

Hurtig adgang til den nødvendige hjælp

Helt generelt mener Psykiatrifonden, at fremtidens psykiatri i meget højere grad end i dag skal være bygget på, at mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel har let adgang til den nødvendige behandling og uden at skulle vente på den.

I Psykiatrifonden er vi meget optagede af det princip, man kalder "stepped care", dvs. at et menneske med symptomer på fx let til moderat angst eller depression kan få hjælp på en enkelt og let tilgængelig måde, måske hos egen læge eller tilsvarende, mens de mennesker, som er alvorligt syge, selvfølgelig skal have hurtig adgang til højt specialiseret hjælp og fx indlæggelse.

Arbejd nu sammen

Desuden er det desuden helt afgørende, at samarbejdet mellem regioner, kommuner, bosteder og beskæftigelsessystem styrkes og kommer til at fungere.
Ingen skal udskrives til ingenting, som det desværre ofte sker i dag. Udskrivningsplaner skal skrives og følges, og kompetencerne i kommuner og på socialpsykiatriske bosteder til at arbejde med mennesker med psykisk sygdom skal have et alvorligt løft.

Dirrende klar i startboksen

Psykiatrifonden er mere end klar til at mødes med politikerne og tilbyde vores erfaring og viden, ligesom andre relevante organisationer og foreninger i og omkring psykiatrien længe har stået dirrende klar i boksen og ventet på, at lågerne springer op. Hver femte dansker oplever i løbet af et år symptomer på en psykisk sygdom. Med andre ord: Har det ikke ramt os selv, så har det ramt nogen, vi kender – måske endda nogen helt tæt på os. Vi venter alle sammen kun på, at Heunicke løfter startpistolen!

 

Læs debatindlægget på Altinget 

 

Udviklingen i psykiatrien 2015-2019

 

  • Den samlede anvendelse af tvang over for både børn, unge og voksne i psykiatrien stiger

 

  • Psykiatere udskriver ofte patienter, der ikke er færdigbehandlede

 

  • Antallet af genindlæggelser, dvs. samme patient indlægges igen inden for 30 dage

 

  • Det er særligt mennesker med skizofreni, der genindlægges - det kan indikere et særligt behov for at styrke kvaliteten af behanding og udskrivningsforløb for denne gruppe patienter

 

  • Varigheden af den gennemsnitlige indlæggelse bliver kortere

 

  • Der bruges 875 kr. mindre per voksen patient og 1682 kr. mindre per barn eller ung patient i psykiatrien      

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen, medstat.dk, dr.dk

 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883