PSYKISK SÅRBAR? KLARE AFTALER GIVER EN BEDRE JUL

Tal med hinanden, lav klare aftaler og skriv dem ned, så alle kan huske dem. Mange er bekymrede for juletiden, fordi de selv eller en pårørende har en psykisk sygdom eller sårbarhed. Men hvis man mødes på forhånd og aftaler rammer og forventninger, rykker den gode jul tættere på. Få psykologens gode råd.

Bekymringer og forestillinger om den store fiasko-jul eller tanker om, at familien i virkeligheden ikke har lyst til ens selskab, kan fylde meget for mennesker, der lever med en psykisk sygdom eller sårbarhed. Det mærker man blandt andet i Psykiatrifondens gratis og anonyme chat- og telefonrådgivning.

”Op til jul fylder det mere i samtalerne. Det gør det også op mod andre højtider eller ferieperioder, men julen er særligt svær for mange”, siger psykolog og frivillig rådgiver i Psykiatrifonden Gitte Lybke.

Det er især dem, der selv kæmper med sygdom eller sårbarhed, der ringer til rådgivningen med bekymrede tanker om julen. Gitte Lybke ville ønske, at flere pårørende også ringede og fik gode råd om julen med et sårbart familiemedlem.

Den vigtige samtale

”Mange fortæller om tidligere juleoplevelser, hvor de ikke er blevet forstået, eller hvor deres tanker har cirklet om, at familien i virkeligheden ikke bryder sig om dem og hellere så, at de blev væk. Den slags tanker kan være virkeligt vanskelige at ændre på, men det bliver lettere, hvis man tager en åben og ærlig samtale i god tid før jul”, siger hun.

Gitte Lybke understreger, at det er vigtigt, at samtalen ikke består i en strø-bemærkning, hvor den ene part efterfølgende synes, at ”nu har vi snakket om det”, mens den anden ikke opfatter det sådan. Det er bedst at mødes eller ringe sammen på et bestemt og aftalt tidspunkt og være fokuseret på, at nu er det lige præcis julen og de bekymringer og mulige løsninger, der er på bordet.


Psykologens råd til en bedre jul

  • Læg sammen en detaljeret slagplan for julen

  • Vær som pårørende klar til at tage ansvar, hvis fx dit familiemedlem har brug for at trække sig en halv time fra sammenkomsten og få lidt ro i hovedet – sig stille og roligt til de andre gæster, at ”han har lige brug for at hvile sig lidt”, så den, der har det svært, ikke står alene

  • Handler det om angst, så tal om på forhånd, hvordan I kan hjælpes ad med at håndtere et evt. angstanfald. At tale om det minimerer i sig selv risikoen for, at situationen opstår

  • Skriv jeres aftale ned

Det kan også være, at den, der har en psykisk sårbarhed eller sygdom, hellere vil dele julen med venner end med familie eller tage hen på et værested eller tilsvarende. Og selv om det måske kan være svært, så har Gitte Lybke en klar opfordring:

”Det må man som familie respektere. Det kan være følsomt, og man kan som forældre eller anden nær familie føle sig valgt fra. Man skal prøve at se det som et aktivt valg fra den, der har det svært, om at holde jul i trygge omgivelser, og det er ikke nødvendigvis hos familien.”

Hold dig fra misforståede hensyn

Det ligger desuden Gitte Lybke meget på sinde at understrege, at mennesker med psykisk sårbarhed eller sygdom har samme ønsker og drømme som andre, fx om hvordan en jul skal være. Samme forestillinger om ”det normale”.

”Hvis du som pårørende eller anden relation skal holde jul med et menneske, der har det svært psykisk, skal du ikke afholde dig fra at bede om vedkommendes hjælp til at skrælle kartofler, hente en ekstra stol eller hvad det nu kan være. Det er et misforstået hensyn, som kun virker stigmatiserende for den, der i forvejen kæmper. Behandl vedkommende præcis, som du behandler alle andre, men selvfølgelig under hensyntagen til det, du ved om vedkommendes ressourcer”, siger Gitte Lybke.

 

Psykiatrifondens rådgivning er også åben i juledagene og henover nytår:

Mandag den 23. december til og med søndag den 5. januar: Telefonerne er åbne mellem kl. 10 og 14 – dog med undtagelse af onsdag den 1. januar, hvor rådgivningen er lukket.

Chatrådgivningen er åben mandag den 23. december fra kl. 18 til 22. 

 

Bliv rådgiver i Psykiatrifonden

Psykolog Gitte Lybke er pensioneret og bruger i dag fire timer hver uge i Psykiatrifondens rådgivning. Det gør hun sammen med de øvrige godt 75 frivillige rådgivere, der alle har en fagligt relevant baggrund for at tale om psykisk sygdom eller sårbarhed.

Rådgiverne har altid brug for nye kolleger. Læs mere her om, hvordan du kan blive frivillig rådgiver i Psykiatrifonden. 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883