”Tænker I aldrig, at jeres forældre aldrig skulle have haft jer?”

Marie tænder skærmen og taster med en tryllekunstners fingernemme behændighed en række informationer ind. Skærmen lyser op i det ni kvadratmeter store kontor, mens mørket udenfor har sænket sig over nordvestkvarteret i København. Det er her, Psykiatrifonden har kontorer og herfra, at den chat, der er åben en gang om ugen, styres.

Det er torsdag aften, og Marie med de hurtige fingre gør klar. Chatten er for unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom, typisk hos far eller mor, men det kan også være en bror eller søster. Man skriver et navn og logger sig på, og ingen kontrollerer, om det er ens rigtige navn. På chatten er alle anonyme.

”Men der var jo ikke nogen som vidste noget, så det er jo min egen skyld”.

Dreng – 18 år, på chatten om sin mor

"Det er et tabuemne, forældre med psykisk sygdom, men en anonym samtale på en chat kan ændre noget. Typisk er de på 3-4 gange, inden de begynder at åbne op omkring det og tør sætte mange ord på", siger Marie, der er frivillig gennem mange år og som styrer chatten.

Aftenens emne på chatten er koncentration, for mange børn/unge kæmper med at kunne koncentrere sig, f.eks. om lektier og skolearbejde. At have en mor eller far md en psykisk sygdom er en kæmpe belastning, der kan fylde stort set alle ledige stunder for alt for mange børn og unge.

”Jeg føler mig lidt trængt op i en krog, hvis de spørger til fravær eller manglende afleveringer.

Det er sådan helt klaustrofobisk. Og jeg er heller ikke god til at være ærlig.”

Pige – 20 år, på chatten om sin skole

Efter en god times tid på chatten er 5-6 unge på og bidrager til aftenens snak. Oplevelser, erfaringer og følelser glider i en lind strøm ud over chatten, og det gør Marie glad.

"Det er bedst, hvis jeg bare følger med, når de skriver, men ofte er jeg med og stiller spørgsmål. Ordet er jo altid frit, men vi skal tale om det at være barn af et menneske med en psykisk sygdom og hvad det betyder i forskellige sammenhænge", siger Marie, inden hun taster et spørgsmål ind til gruppen.

Mit netværk er yderst småt. Jeg bor mindst 30 min. fra den nærmeste bekendte og kan ikke spørge nogen til hjælp som sådan, derfor prøver jeg at undgå samtalen om ”hvordan går det i skolen”, da folk faktisk har ret høje forventninger til mig, som jeg ikke længere kan leve op til.

Pige – 19 år, om ikke at kunne leve op til det andre forventer

Marie er ved at lukke aftenens chat. En af dem, der er på, skriver ”vi ses på torsdag”, og en anden svarer ”okay”. Men selvom det er alvorlige emner, der tages op, så tager Marie ikke samtalerne med hjem.

Ind imellem er der alligevel noget, der sætter sig og som ikke vil give slip. F.eks. da en 14-årig pige på en chat spurgte de andre: ”Tænker I aldrig, at jeres forældre aldrig skulle have haft jer?"

 

Hvis du selv eller en ung, du kender, kunne have gavn af chatgruppen, så finder du den her: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/chat.aspx

 

Marie er ikke rådgiverens rigtige navn

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883