Terapi foran computeren er en succes

Kender du internetpsykiatrien? Hvis man lider af social angst eller har en depression kan man have meget svært ved overhovedet at komme uden for en dør. Men i snart et år har man kunnet få behandling hjemmefra, uanset hvilken region, man bor i. Og nu viser en afhandling, at tilbuddet er en succes. Det skriver dr.dk.

Internetpsykiatrien kan behandle:

  • Panikangst
     
  • Socialangst
     
  • Enkeltfobier
     
  • Let til moderat depression

 

Det kræver, at man er over 18 år, kan læse og skrive dansk, at man har NemId og en computer med internetforbindelse.

Læs meget mere om tilbuddet her, hvor du også kan anmode om behandling.

Psykolog Kim Mathiasen har netop afsluttet sit ph.d.-projekt om Internetpsykiatrien.

- At kunne henvende sig direkte, et relativt diskret sted på den her måde, det kan betyde en hel del. Og fordi det foregår på internettet, så er det nærmest lige meget, hvor man bor, så vil alle have adgang, forklarer han.

Symptomerne på angst og depression mindskes, viser hans forskning.

- Det er faldet signifikant efter behandlingen. Og det fald i symptomniveau ligner meget det fald, vi ser på andre klinikker rundt omkring i verden, forklarer han.

Udover internetbehandlingen, er man i kontakt med en psykolog flere gange undervejs i forløbet.

Læs mere på dr.dk

 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883