4 GODE RÅD TIL DIG MED BØRN I 0.- 4. KLASSE

På mandag åbner landets skoler dørene for de yngste skolebørn igen. Mange børn – og ikke mindst deres forældre – har længe set frem til, at det skete. Men den nye hverdag kan gøre børnene trætte, for de skal omstille sig, og nogle børn skal måske have en særlig og rummelig hånd. Her er 4 gode råd til dig fra Psykiatrifondens børne- og ungepsykolog Signe Marie Bjerregaard.

Psykiatrifonden har fulgt coronapandemien tæt og været særligt optaget af børn og unges psykiske trivsel under pandemien. I Psykiatrifondens rådgivning har vi bl.a. givet rådgivning og sparring til forældre og fagpersoner, som har henvendt sig omkring børn, der viser symptomer på angst, depression eller anden psykisk mistrivsel. Men uanset om dit barn har vist tegn på mistrivsel eller ej, kan det blive hårdt for både børn og forældre at vende tilbage til hverdagen. Vores guide giver dig 4 gode råd til at støtte op om dit barn og viden om, hvilken adfærd, du måske vil opleve hos dit barn, når hverdagen vender tilbage.

  • Sænk kravene den første tid

Mennesket er et vanedyr og trives godt med at tingene er som de plejer. Det betyder for de flestes vedkommende, at ændringer i vores daglige hverdagsrutiner tager tid at indstille sig på – uagtet at der er tale om en tidligere, velkendt rutine. Måske vil du opleve, at dit barn er mere træt, end det plejer at være, eller har mindre overskud til at deltage i familielivet i de første dage. Andre børn har svært ved at stå op om morgenen og komme tilbage til deres sædvanlige morgenrutine. Derfor kan det være en fordel, at du som forælder sænker kravene til familielivet i den første uges tid. Accepter barnets træthed, og sæt god tid af til at komme ud af døren om morgenen, så der også er plads til hygge inden skoledagen begynder.

  • Spilleregler og venskaber skal genopfriskes

For mange børn har nedlukningen af landet skoler betydet mindre samvær med andre børn og en lille social omgangskreds. Særligt for de mindste børn kan det betyde, at sociale spilleregler og venskaber i klasseværelset skal genopfriskes og indlæres på ny. Mange børn er dygtige til at omstille sig hurtigt til ændringerne – men for nogle børn kan det tage længere tid og være mere krævende at vende tilbage til. Som forælder kan du opleve, at barnet i en periode kommer hurtigere og oftere i konflikt med andre børn eller skal afprøve nye relationer i klassefællesskabet. Du kan tale med barnet om relationerne og hjælpe det med at forstå ændringerne ved at stille reflekterende spørgsmål som ”hvorfor tror du, at han blev sur/ked af, da du …”, eller give barnet mulige forklaringer på andre børns adfærd.

  • Hverdag bliver hurtigt ’hverdag’ igen

Mange børn har savnet deres skole og klassekammerater og ser frem til at komme tilbage til en hverdag på skolebænken. Som forælder vil du formentlig opleve, at skolehverdagen hurtigt bliver, som den var før lockdown – også med de almindelige hverdagsproblemer, det medfører. Det kan være hjælpsomt at minde barnet om, hvordan hverdagen så ud inden hjemsendelsen, hvis barnet giver udtryk for, at tilbagevenden til skolehverdagen ikke var som forventet.

  • Nogle børn har (særligt) svært ved at komme tilbage til hverdagen

For nogle børn har hjemmetilværelsen givet tryghed og ro, og det kan betyde at afsavnet til skole og klassekammerater ikke været lige så stort som hos andre børn. Nogle af de børn, som har befundet sig godt i de hjemlige rammer kan derfor opleve overgangen til den sædvanlige skolehverdag som utryg og give anledning til bekymring eller angst hos barnet. Som forælder er det vigtigt at forholde sig roligt, hvis barnet givet udtryk for bekymringer eller stor usikkerhed i denne overgang. Når du som forælder tydeligt signalerer ro, tryghed og tiltro til, at barnet kan komme godt igennem de nye ændringer, har det en afsmittende effekt på barnet. Hvis dit barn viser tegn på mistrivsel i forbindelse med overgangen, kan det være en fordel kontakte skolen, så I kan finde en fælles løsning, der understøtter barnets behov.

 

 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883