4 råd til at hjælpe de elever, der har svært ved at vende tilbage til skole

For de fleste skoleelever er det dejligt at komme tilbage i skolen og klassen, for andre er det svært - måske især i begyndelsen. Er du lærer eller pædagog kan du bruge rådene her, skrevet af Psykiatrifondens børnefaglige medarbejder Betina Foget og vores børne- og ungepsykolog Signe Marie Bjerregaard. Forældre må også gerne læse med.

SÆNK KRAVENE DEN FØRSTE TID

Mennesket er et vanedyr og trives godt med at tingene er, som de plejer. Det betyder for de flestes vedkommende, at ændringer i vores daglige hverdagsrutiner tager tid at indstille sig på – uagtet at der er tale om en tidligere, velkendt rutine.

Måske vil du opleve, at eleven er mere træt og udviser en større mangel på koncentration og motivation end vanligt.

Nogle børn har svært ved at stå op om morgenen og komme tilbage til deres sædvanlige morgenrutine og komme ud af døren i tide – ligesom de også kan have sværere ved at falde tilbage i deres arbejdsrutiner og derfor kan være langsommere til at komme i gang.

Derfor kan det være en fordel, at du som lærer sænker kravene og forventningerne til deltagelsen i den første uges tid. Accepter elevens træthed, og sæt god tid af til de enkelte opgaver.

 
SPILLEREGLER OG VENSKABER SKAL GENOPFRISKES

For mange børn har nedlukningen af landets skoler betydet mindre samvær med andre børn og en lille social omgangskreds. Det kan betyde, at sociale spilleregler og venskaber i klasseværelset skal genopfriskes og indlæres på ny.

Mange børn er dygtige til at omstille sig hurtigt til ændringerne – men for nogle børn kan det tage længere tid og være mere krævende at vende tilbage til fællesskabet i skolen.

Som lærer kan du opleve, at barnet i en periode kommer hurtigere og oftere i konflikt med andre børn eller skal afprøve nye relationer i klassen.

Det sociale fællesskab kan med fordel prioriteres ved tilbagevenden i form af fællesaktiviteter og klasse-samtaler. Du kan tale med klassen om, hvad der er rart ved at komme tilbage til skolen - og hvad der kan udfordre. Måske trænger klassereglerne til at blive genopfrisket?

Som lærer kan du også tale med barnet om relationer og hjælpe det med at forstå ændringerne ved at stille reflekterende spørgsmål som: ”Hvorfor tror du, at han blev sur/ked af, da du …”, eller give barnet mulige forklaringer på andre børns adfærd.

HVERDAG BLIVER HURTIGT ’HVERDAG’ IGEN

Mange børn har savnet deres skole og klassekammerater og ser frem til at komme tilbage til en hverdag på skolebænken.

Som lærer vil du formentlig opleve, at skolehverdagen hurtigt bliver, som den var før lockdown – også med de genkendelige problemer, det medfører.

Det kan være hjælpsomt at minde klassen og barnet om, hvordan hverdagen så ud inden hjemsendelsen, hvis de giver udtryk for, at tilbagevenden til skolehverdagen ikke forløber som forventet.

NOGLE BØRN HAR (SÆRLIGT) SVÆRT VED AT KOMME TILBAGE TIL HVERDAGEN

For nogle børn har hjemmetilværelsen givet tryghed og ro, og det kan betyde at afsavnet til skole og klassekammerater ikke været lige så stort som hos andre børn.

Nogle af de børn, som har befundet sig godt i de hjemlige rammer, kan derfor opleve overgangen til den sædvanlige skolehverdag som utryg, og det kan give anledning til bekymring eller angst hos barnet.

Som lærer er det vigtigt at du forholder dig roligt, hvis barnet givet udtryk for bekymringer eller stor usikkerhed i forbindelse med opstarten. Når du som lærer tydeligt signalerer ro, tryghed og tiltro til, at barnet kan komme godt igennem de nye ændringer, har det en afsmittende effekt på barnet.

Hvis barnet viser tegn på mistrivsel i forbindelse med opstarten er det en fordel kontakte hjemmet, så I kan finde en fælles løsning, der understøtter barnets behov.

Sammen med barnet kan I gennemgå, hvad der skal ske og hvornår. Vær tydelig og konkret – og del informationen og dagen ned i små bidder. Det kan hjælpe barnet til at overskue dagen.

 

Har du brug for faglig sparring, så brug vores gratis Fagtelefon: 

Ring til os på tlf.: 39 20 40 00

Tirsdag fra kl. 12 til 16
Torsdag fra kl. 8 til 12

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883