Fem gode råd til dig, der er ung og har triste eller depressive tanker

Den nuværende nedlukning har ramt unge og studerende hårdt på den psykiske trivsel. Mange unge føler sig ensomme, stressede og savner deres skole, studiested og sociale omgangskreds. Hos nogle unge har nedlukningen medført begyndende tegn på en depression. Genkender du det hos dig selv eller en, du kender? Få fem råd fra børne- og ungepsykolog i Psykiatrifonden Signe Marie Bjerregaard.

Hvis du i de sidste 14 dage har været trist og haft det væsentligt anderledes, end du plejer, så skal du reagere. Det er en god ide at bestille en tid hos lægen, som kan hjælpe dig med at tage stilling til, om der er brug for mere hjælp til den situation, du står i lige nu. Tal med dine forældre, din kæreste eller din gode ven, for de har nok også bemærket, at du har haft det svært. Det er ikke meningen, at man skal have det sådan, og du kan få hjælp.

Det kan måske være fristende at søge på tristhed eller depression på nettet, men vær opmærksom på, at det vil give dig millioner af søgeresultater og fx lede dig ind på alverdens mærkelige test, som peger i alle mulige retninger og som måske i virkeligheden skræmmer dig mere, end de gavner. Det er en naturlig del af livet at føle tristhed eller at blive ked af det, men følelsen skal ikke påvirke dig i sådan en grad, at du ikke er i stand til at gøre helt almindelige ting i din hverdag, som du ellers plejer at være i stand til.

Sådan kan depression vise sig:

  • Du er nedtrykt og har ikke lyst til noget af det, du plejer at have lyst til
  • Måske er du irritabel, opfarende eller aggressiv
  • Du kan føle dig træt og uden energi, og du har søvnproblemer 
  • Du kan blive trist, græde over ”ingenting” og føle, at alt er håbløst eller ligegyldigt
  • Dine tanker er udpræget negative og måske har du tanker om selvmord eller om at verden ville være et bedre sted, hvis ikke du var her.

Listen er ikke fyldestgørende, og det vigtigste er, at hvis du har følt dig træt, trist og modløs i flere uger, så prøv at tale med nogen, du stoler på, om, hvordan du har det, og få en tid hos din læge.

Find flere råd, viden og øvelser i Psykiatrifondens mentale motionscenter

Råd til dig, der er pårørende

Nedenfor har vi fem gode råd til dig, som er pårørende og gerne vil starte en samtale den unge.Under den nuværende nedlukning kan det være svært at være pårørende til en ung, som mistrives psykisk. Måske er du i tvivl om, hvad du bør sige til den unge, eller du frygter at blive afvist, hvis du siger din bekymring højt. Men det er afgørende, at du reagerer, hvis du mistænker at den unge ikke trives.

  • Hvis du synes, den unge har været anderledes trist eller opfarende på det seneste, så prøv at tale om det med den unge.
  • Bliv på din egen banehalvdel, så du fx siger: ”Jeg har tænkt over, at du virker ked af det”, eller: ”Jeg er bekymret for dig og synes, du virker vred/ked af det”.

  • Nogle gange er det lettere at tale sammen, mens man går en tur eller kører en tur i stedet for at sidde over for hinanden og tale sammen.
  • Hvis du er forælder til den unge og synes, det er svært at få hul på samtalen, er der måske en anden i familien, en kammerats forældre eller en blandt familiens venner, der har god kontakt med den unge og kan prøve at få snakken i gang.
  • Nogle unge har brug for at tage tilløb til en samtale om deres trivsel. Her kan du lade den unge vide ad flere omgange, at du er tilgængelig og at du gerne vil bruges, hvis han eller hun får lyst til at snakke om det, der er svært. Du kan forsikre den unge om, at du godt kan holde til at lytte til de svære følelser.

  • Hjælp evt. den unge med at få en tid hos lægen og tilbyd at gå med.

Har du brug for rådgivning, så ring til Psykiatrifondens anonyme rådgivning på 39 25 25 25. Du kan også chatte med os. 

Psykiatrifondens rådgivning - ring, chat, skriv

 

 

Vil du modtage Psykiatrifondens nyhedsbrev?

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883