Studentermedhjælper til kampagner

Brænder du for digital kommunikation, og har du erfaring med at filme og redigere film og grafik? Og vil du være med til at arbejde med kommunikation og kampagner til gavn for mennesker med psykisk sygdom, pårørende eller mennesker i risiko for mistrivsel? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Om stillingen

Du bliver en del af Psykiatrifondens kampagneteam, som hører under kommunikationsafdelingen. Her arbejder vi med udvikling og afvikling af kampagneindsatser – med særligt fokus på digital kommunikation. I teamet arbejder vi bl.a. med projekter inden for mental sundhed (abcmentalsundhed.dk), unge af forældre med psykisk sygdom (psykiatrifonden.dk/up) samt unge kvinder og angst, stress og præstationspres (psykiatrifonden.dk/sig-det-højt). Dine primære arbejdsopgaver vil være at producere digitalt indhold til indsatserne og starte en mikroinfluencer-indsats.

 

Arbejdsopgaverne består bl.a. af

  • Filme, tekste, redigere og klippe små film til sociale medier og hjemmeside
  • Opsætte og redigere grafisk materiale i InDesign og Photoshop
  • Lave kreativt indhold til sociale medier, fx Facebook og Instagram
  • Arbejde med mikroinfluencere og andre mulige ambassadører
  • Skrive, fx artikler eller mindre nyheder
  • Ad hoc opgaver som fx pakning og udsending af materialer

 

Om os

Psykiatrifonden er en privat organisation, der bekæmper psykisk sygdom i Danmark. Vi kæmper for, at alle mennesker skal mødes med forståelse, når de har en psykisk sygdom – eller er i risiko for at få det. Og alle skal have den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide. Vi beskæftiger godt 40 medarbejdere samt en større gruppe frivillige og har en omsætning på ca. 50 mio. kr., som bl.a. kommer fra vores 17.000 støttemedlemmer og fra indsamlinger og events. 

 

Vi tilbyder

Et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder. Du samarbejder med ambitiøse og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel. Arbejdstiden er fleksibel og ca. 10-15 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 15. november til Kampagnekoordinator Sarah Vadgaard på sv@psykiatrifonden.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sarah Vadgaard på mail eller på 2812 0507.  

 

 

Psykiatrifonden • Hejrevej 43 • 2400 København NV • Tlf. 3929 3909 • www.psykiatrifonden.dk

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883