Om COVID-19 til dig, der besøger Psykiatrifonden

Her kan du læse, hvordan Psykiatrifonden passer på dig, når du er gæst i vores lokaler.

 Vi gør alt for, at du som gæst skal føle dig tryg, når du besøger os. Derfor har vi taget følgende forholdsregler:

  • Vi opfordrer vores gæster til at holde afstand og har let adgang til håndsprit og håndvask med vand og sæbe
  • Vi henholder os til de til enhver tid gældende anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, også hvad angår afstandskrav og kvadratmeterkrav
  • Vores medarbejdere har kendskab til og overholder myndighedernes anbefalinger og retningslinjer
  • Der er opsat tydelig skiltning om gode hygiejneråd fra Sundhedsstyrelsen
  • Vi fastholder og intensiverer vores høje rengøringsstandard og sørger for hyppig rengøring og regelmæssig afspritning at borde, stole og kontaktpunkter. Vi har desuden udluftningssystem og har regelmæssig udluftning af vores lokaler
  • Forplejning bliver i størst mulig udstrækning serveret i portionsanretninger. I tilfælde, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, forefindes håndsprit og evt. gummihandsker
  • Alle mødelokaler er udstyret med ”Sprit-kits”, med både håndsprit og sprayflasker med husholdningssprit til afspritning af borde, stole og kontaktpunkter efter behov
  • Ved større arrangementer ensrettes strømmen af gæster, så krav til afstand kan overholdes
  • Vi opfordrer vores gæster til ikke at deltage i arrangementer hos Psykiatrifonden, hvis man har symptomer på sygdom

 

Det kan du gøre som gæst

  • Vask hænder ofte med sæbe og varmt vand i mindst 30 sekunder eller brug håndsprit
  • Undgå at røre ved øjne, næse og mund
  • Undgå at give hinanden hånden, når I hilser
  • Undgå større forsamlinger
  • Bliv hjemme, hvis du er syg eller har været i kontakt med en person, der viser sig at være smittet med COVID-19
  • Hold afstand og bed andre tage hensyn – tag især hensyn til ældre og kronisk syge
  • Host og nys altid i ærmet eller i et papirlommetørklæde

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883