Er det ADHD eller borderline?

Personlighedsforstyrrelsen borderline og ADHD minder om hinanden og bliver undertiden forvekslet. Men der er tale om to grundlæggende forskellige forstyrrelser, og det er afgørende vigtigt for behandlingen, at man stiller den rigtige diagnose.

Hyperaktivitet og/eller indre rastløshed, impulsive handlinger og problemer med opmærksomhed og koncentration. Det er nogle af de centrale symptomer, børn, unge og voksne kan opleve, hvis de lider af ADHD

Borderline er fx karakteriseret ved forstyrrelser, som opstår, når personen føler sig presset f.eks. af en indre smerte eller af angstfyldte følelser. Har man borderline, er forholdet til andre ofte præget af kaos. Man er usikker på, hvem man selv er og føler indre tomhed. Man handler ofte impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.

Hvor mange har ADHD og hvor mange har borderline?

Internationale befolkningsundersøgelser peger på, at omkring 5 % af børn og unge under 18 år har ADHD (Sayal K et al., 2018), mens det gælder for mellem 3,4 % og 4,4 % af den voksne befolkning (Sundhedsstyrelsen, 2016).

 

Det er svært at fastlægge præcist hvor mange, der lider af borderline. Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af borderline har befolkningsundersøgelser vist, at 1,6 % af befolkningen har borderline. Blandt den generelle patientbefolkning er forekomsten af borderline vist at være ca. 5% (Moran et al 2000), og blandt indlagte psykiatriske patienter er prævalensen på 20% (Sundhedsstyrelsen 2015).

Sammenfald og afgørende forskelle 

Sammenfaldene mellem de to forstyrrelser fører undertiden til, at man forveksler dem. Hvis der ikke foreligger undersøgelser, diagnostiske overvejelser eller ligefrem sagsakter fra barndomsårene, kan det være vanskeligt at få tilstrækkelig præcis information om, hvilke vanskeligheder personen havde som barn. Havde personen f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og nedsat impulskontrol allerede i 7-års-alderen? Eller var de problemer, personen havde som barn, snarere udtryk for mistrivsel?

For begge forstyrrelser gælder det, at personens egen erindring fra de tidlige år ofte er sparsom eller helt fraværende. Og ofte er det ikke muligt at få fyldestgørende oplysninger fra de nære pårørende, da personens historie er præget af mange konflikter i familien, vanskeligheder i sociale sammenhænge og i skolen.

Når man skal skelne de to forstyrrelser fra hinanden, er det vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende forskelle: ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, dvs. en forstyrrelse, der opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Borderline er derimod en emotionel forstyrrelse i personligheden, dvs. en forstyrrelse, der har baggrund i vanskeligheder ved at håndtere og regulere især smertefulde og angstfyldte følelser. Borderline kommer hovedsagelig til udtryk, når personen føler sig presset følelsesmæssigt. Det betyder, at forstyrrelserne i impuls- og opmærksomhedskontrollen hænger tæt sammen med, om personen er emotionelt påvirket, mens de samme forstyrrelser hos personen med ADHD er til stede, uanset om han eller hun er emotionelt påvirket.

Dertil kommer, at impulsiviteten grundlæggende er meget forskelligartet ved de to forstyrrelser. Ved ADHD’en er impulsiviteten usammenhængende og formålsløs, mens den ved borderline er forbundet med at ‘overdøve’ svære følelser ved hjælp af selvdestruktive impulshandlinger.

Relationer 

På samme måde har de relationelle problemer ved borderline baggrund i emotionelle forhold: ekstrem sensitivitet over for reelt eller forestillet svigt og afvisning, idealisering og devaluering, angsten for at blive forladt eller at være alene. Alt sammen forhold, der før eller siden fører til skænderier og konflikter.

Ved ADHD skyldes problemer med relationer som regel den nedsatte impulskontrol: utålmodighed med andres 'langsommelighed' og 'omstændighed', afbrydelser og det at miste besindelsen. Disse forhold kan af omgivelserne opleves som en manglende sensitivitet over for andres følelser og kan resultere i konflikter og afbrudte forhold. Personer med ADHD er typisk ikke angste for at være alene eller for at blive forladt, men de kan opleve en afhængighed af andre, fordi andre hjælper dem med at organisere og strukturere tilværelsen. Undertiden vælger personer med ADHD enspændertilværelsen, fordi relationer opleves som besværlige.

Humørskift

Mens de pludselige og stærke humørskift hos personer med borderline ofte er knyttet til emotionelle forhold i relation til andre, er de hos personer med ADHD typisk knyttet til svigt i opmærksomheden og nedsat impulskontrol. Personer med ADHD vil generelt blive beskrevet som charmerende, naivt entusiastiske og sprudlende. Men når de bliver ofre for deres egne opmærksomhedssvigt eller reagerer på grund af deres lave frustrationstærskel og pludseligt mister besindelsen, bliver de efterfølgende ofte ulykkelige og demoraliserede.

Det kan f.eks. være, når man for tredje gang på en uge skal have fat i en låsesmed, fordi man har smækket sig ude (opmærksomhedssvigt) og derfor ikke har råd til tøj til ungerne. Eller når man pludselig skælder sit barn ud (lav frustrationstærskel), fordi barnet ikke kan få figuren i playstationspillet til at hoppe rigtigt – og barnet begynder at græde.

Oplevelsen af sig selv og andre

Hos personer med borderline er forstyrrelser i oplevelsen af egne og andres handlinger, de periodiske svigt i realitetstestningen samt tendensen til selvskade og selvmordsforsøg knyttet til oplevelsen af et følelsesmæssigt pres. Derimod kan personer med ADHD udvise ringe dømmekraft under stress, ligesom deres funktions-niveau reduceres, men de har ikke som sådan forstyrrelser i oplevelsen af sig selv og andre, ligesom de typisk ikke forsøger at begå selvmord eller på anden måde gør skade på sig selv.

De mange drastiske skift i livsstil, ustabile uddannelses- og arbejdsforhold er ved ADHD typisk knyttet til den nedsatte impulskontrol, men også til opmærksomhedsvanskelighederne. Det skyldes, at personer med ADHD ofte søger stimulation og udfordringer for at komme væk fra rutinen og kedsomheden. Ved borderline hænger ustabiliteten derimod typisk sammen med identitetsusikkerhed og en manglende tro på sig selv.

Livet med borderline

Borderline og spiseforstyrrelser har domineret det meste af Sara Lys Thorsteds liv. Hun har smadret løs på ting og sig selv efter en barndom med vold og overgreb. Hun synes ikke, hun har fået den rette behandling, og ville ønske, at man fokuserede mere på det hele menneske. Idag bruger Sara sine kræfter på at blive sygeplejerske, for hun vil gerne vende de negative oplevelser til noget, andre kan bruge.

Da Sara Lys Thorsted for et år siden fik konstateret livstruende modermærkekræft i ansigtet og skulle hasteopereres, blev lægen helt bekymret over Saras manglende 
reaktion. 

”Men jeg tænkte: Nu skal jeg så være kræftpatient. Jeg har prøvet det, der var værre. Jeg er også ligeglad med arret på kinden og halsen. Det er ikke så vigtigt,” siger hun.

Læs Saras fortælling om livet med borderline.

Alkohol- og stofmisbrug

Mennesker med ADHD eller borderline har stor risiko for at udvikle alkohol- og stofmisbrug, men igen er der forskel på, hvorfor det opstår, og hvordan alkohol og stoffer påvirker. Ved borderline vil misbruget typisk være knyttet til personens vanskelighed ved at håndtere og regulere smertefulde og angstfyldte følelser. Misbruget kan ses som et forsøg på for en tid at 'glemme' svære følelser.

Hos personer med ADHD vil misbruget derimod typisk være knyttet til den indre uro og til opmærksomhedsvanskelighederne. Mange personer med ADHD fortæller, at alkohol og psykoaktive stoffer dæmper den indre uro og gør dem i stand til f.eks. at følge med i en samtale uden at blive distraheret.

Tvivl om behandlingen

Som det fremgår, er ADHD og borderline to grundlæggende forskellige forstyrrelser, som derfor skal behandles forskelligt. Borderline behandles primært med psykoterapi, mens ADHD primært behandles med medicin og psykoedukation.

Man kan dog komme i tvivl om behandlingen i de tilfælde, hvor ADHD-diagnosen ligger fast, men personen samtidig og måske primært klager over emotionelle problemer. Det siger sig selv, at personer med ADHD også kan have personlighedsmæssige vanskeligheder, der har baggrund i svære følelsesmæssige oplevelser: talrige svigt og afvisninger, besvær med at få livet til at fungere og lavt selvværd.

Man kan derfor med rette spørge, om det er muligt at have begge forstyrrelser, og om ADHD udgør en risiko for, at man senere udvikler borderline personlighedsforstyrrelse.

Den aktuelle forskning giver ikke noget entydigt svar, da de få undersøgelser, der peger på muligheden for at have begge forstyrrelser, er både små og usikre. Dertil kommer, at den organiske baggrund for ADHD formelt set udelukker en personlighedsforstyrrelses-diagnose. Som udgangspunkt må man derfor i et sådant tvivlstilfælde anbefale den primære behandling for ADHD. Sekundært kan man supplere med psykoterapeutisk behandling af de personlighedsmæssige vanskeligheder.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883