06.NOV.2019

Autisme spektrum forstyrrelser

Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se hvis et menneske har autisme, men autisme medfører en anderledes måde at opleve verden, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker.

Hvad er autisme spektrum forstyrrelser?

Autisme spektrum forstyrrelser er en række psykologiske udviklingsforstyrrelser, der giver udfordringer for evnen til socialt samspil, kontakt og kommunikation med omverdenen. Vanskelighederne hænger sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser, både for det talte og det forståede sprog, og adfærdsforstyrrelser i form af stereotype gentagne aktiviteter og meget begrænsede interesser. Nogle mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse har en begrænset evne til at lære og følger ikke den udvikling, andre mennesker gennemgår, men forbliver på et ikke-alderssvarende udviklingsniveau. Forstyrrelsen viser sig allerede i barndommen og har konsekvenser for barnets evne til kommunikere med sine forældre og i et begrænset socialt samspil med andre børn.

Med den rette hjælp bliver mennesker med autisme spektrum forstyrrelser ofte bedre til at håndtere sociale situationer og kommunikation, hvilket giver en væsentligt lettere dagligdag. Man kan derfor sagtens opnå en høj livskvalitet som voksen med en autisme spektrum forstyrrelse.

Autisme vil dog betyde, at man altid vil have sværere ved at aflæse sociale sammenhænge, tolke kommunikation, der ikke formuleres eksplicit, og være mere følsom over for sanseindtryk. Mennesker med autisme spektrum forstyrrelser er ofte gode til at fordybe sig og særdeles detaljeorienterede (Landforeningen Autisme 2012).

Autisme spektrum forstyrrelser spænder over infantil autisme, atypisk autisme, Rett syndrom og mindre udtalte forstyrrelser (tidligere kaldt Aspergers syndrom). De forskellige diagnoser har varierende sværhedsgrad, ligesom der også kan være store individuelle forskelle.

Hvor mange har autisme?

Ca. 1 % af befolkningen og flere mænd end kvinder har en autisme spektrum forstyrrelse (Socialstyrelsen 2014). Der er sket en meget markant stigning i antallet af diagnosticerede med en autisme spektrum forstyrrelse over de sidste 20 år. Stigningen skyldes dog først og fremmest ændringer i rapporteringspraksis, der alene tegner sig for 60%. Øget opmærksomhed og tidligere opsporing kan også have haft betydning for stigningen, og omfanget af den reelle stigning i antallet af patienter er derfor uklart (Hansen et al. 2016).

Hvilke symptomer ses der ved autisme spektrum forstyrrelse?

Autisme spektrum forstyrrelser har det tilfælles, at de viser sig som afvigelser i: 1. Sociale færdigheder, 2. Kommunikative færdigheder og 3. Forestillingsevnen, hvilket kommer til udtryk i begrænsede, stereotype og ensformige interesser og aktiviteter (WHO 2016).

Ved infantil autisme og Rett syndrom kan diagnosen stilles allerede før barnet er 3 år, mens mindre udtalte forstyrrelser typisk først opdages, når barnet kommer i skolealderen. Rett syndrom er indtil videre kun set blandt piger. Atypisk autisme vil i nogle tilfælde vise sig senere i barnets udvikling, og i nogle tilfælde er et af de tre kernesymptomer ikke til stede (WHO 2016).

Tidlige symptomer på autisme spektrum forstyrrelser kan være, at barnet i en alder af 2 år ikke kommunikerer med forældrene gennem sine ansigtsudtryk, gestik og sprog. For eksempel kan et af de tidligste tegn være, at barnet ikke følger forælderens blik, ikke kigger i den angivne retning når der peges, og ikke udviser bevidsthed om en fælles opmærksomhed på ting. Et andet tegn er, at barnet på 1 ½ til 2 år, ikke reagerer, når det hører sit navn (Wetherby et al. 2014).

Hos børn med autisme spektrum forstyrrelser vil man typisk fra 2 års alderen også kunne se en manglende interesse og evne til at engagere sig i aktiviteter med både jævnaldrende og voksne (Wetherby et al. 2014). Der kan være en manglende udvikling af de motoriske færdigheder (Johnson et al. 2014), og endelig vil barnets sprog udvikles langsommere, helt udeblive, og ved Rett syndrom vil barnet miste tidligere tillært sprog (ICD-10 2016). Det er forstyrrelser af den iboende socialitet – at vi er rettede mod andre mennesker – som gør sig gældende for mennesker, der ikke har autisme spektrum forstyrrelser.

Mindre udtalte forstyrrelser adskiller sig fra de øvrige typer forstyrrelser ved, at børn med dette syndrom har et normalt udviklet sprog og er normalt begavede (WHO 2016). De identificeres derfor ofte først et par år senere, i forbindelse med at der stilles større sociale krav til barnet. For de mindre udtalte forstyrrelser er det karakteristisk, at barnet har meget begrænsede interessefelter, og gentager sine aktiviteter, ligesom det ofte vil forekomme klodset i sine bevægelser (WHO 2016).

Af fysiske symptomer gælder det desuden at mange børn med autisme spektrum forstyrrelse har ondt i maven, har forstoppelse eller har diarré, oftere end andre børn (Adams et al. 2011).

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med autisme?

Autisme spektrum forstyrrelse ses meget ofte i kombination med andre psykiske lidelser, især forskellige former for angst, såsom social angst, fobi og OCD. Autisme spektrum forstyrrelser ses også tit sammen med ADHD og adfærdsforstyrrelser (Simonoff et al. 2008).

De psykiatriske diagnoser

Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag, fysisk eller psykisk.

Diagnosen er udgangspunktet for behandlingen og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Hvis en psykiater skal behandle et menneske med angst, må han eller hun vide, hvilken form for angst, det drejer sig om.

Bogen bygger på det internationale diagnosesystem, WHO's ICD-10, som giver mulighed for at stille en diagnose ud fra veldefinerede kendetegn: symptomer, adfærd, tilstandens varighed mv.

Bogen er skrevet i et let sprog til fagfolk, mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

 

Køb bogen her og støt arbejdet for et godt liv til flere.

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved autisme spektrum forstyrrelser?

Årsagerne til autisme spektrum forstyrrelse er endnu ikke kortlagt. Man ved dog at genetik spiller en stor rolle (Schaefer 2016). Visse gener medfører en højere risiko, men samtidig er det langt fra alle med disse gener, der udvikler en autisme spektrum forstyrrelse (Robinson et al. 2016).

Angstlidelsen OCD, der er karakteriseret ved tvangshandlinger, menes at være relateret til autisme spektrum forstyrrelse. Der ses således også en forhøjet risiko for at få en autisme spektrum forstyrrelse, hvis man har en forælder med OCD (Meier et al. 2015).

Endelig kan miljømæssige faktorer under graviditeten måske spille en rolle for udviklingen af autisme spektrum forstyrrelser. Nogle forskere har vist sammenhæng mellem mangel på folsyre og D-vitamin under graviditeten og udviklingen af autisme spektrum forstyrrelser (Neggers 2014). Ligeledes ses i nogle undersøgelser en forøget risiko, hvis moren har haft en infektion under første trimester af graviditeten (Chaste & Leboyer 2012), samt en øget risiko for børn af ældre fædre (Kinney et al. 2010). De miljømæssige risikofaktorer er dog endnu dårligt belyst (Chaste & Leboyer 2012).

Hvilken behandling findes der til patienter med autisme?

Der findes ingen behandling, der kan helbrede autisme spektrum forstyrrelser. Behandlingen fokuserer derfor på at forbedre bestemte symptomer, alt efter den enkeltes behov, ved hjælp af pædagogisk-psykologiske indsatser. Indsatserne kan for eksempel handle om at stimulere barnets kommunikation, sociale relationer og sprogfærdigheder (Socialstyrelsen 2014). Indsatser, hvor forældre til børn med autisme modtager træning i kommunikation og interaktion med deres børn, har opnået gode resultater og reduceret kernesymptomerne for autisme hos børnene. Det er vigtigt, at behandlingen startes tidligt for at få de bedst mulige resultater (Pickles et al. 2016).

  • Bog: De Psykiatriske Diagnoser

    Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag, fysisk eller psykisk. 

     

    Med udgangspunkt i diagnosesystemet ICD-10 beskriver bogen 'De Psykiatriske Diagnoser' og hvilken betydning der har for patienten og for behandlingsforløbet, at der bliver stillet en diagnose og at man får stillet den RIGTIGE diagnose. 

    Køb bogen i shoppen
  • Hvordan opleves det at have autisme?

    Autismen påvirker måden man opfatter verden og interagerer med andre

    Autistiske mennesker ser, hører og føler verden anderledes end andre mennesker. Hvis du er autistisk, er du autistisk for livet; autisme er ikke en sygdom og kan ikke 'helbredes'. Ofte føler folk at det at ´være autistisk` er et grundlæggende aspekt af deres identitet.

     

    Autisme er en spektrumbetegnelse. Alle autistiske mennesker deler bestemte vanskeligheder, men det at være autistisk vil påvirke dem på forskellige måder. Mange autistiske mennesker har indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer eller andre problematikker der påvirker deres selvhjulpenhed og deres livskvalitet, det betyder, at folk har brug for forskellige niveauer af støtte. Alle mennesker på autismespektret lærer og udvikler sig. Med den rette form for støtte kan de fleste komme til at leve et tilfredsstillende liv.

     

     

    Hvordan ser autistiske mennesker verdenen?

     

    Nogle autistiske mennesker siger, at verden føles uoverskuelig og overvældende og at det bekymrer dem og gør dem ængstelige.

     

    Især kan forståelsen af - og forholdet til - andre mennesker samt deltagelse i hverdagens familie, skole, arbejde og sociale liv være svært at overkomme og at holde styr på. Andre synes at vide intuitivt, hvordan man kommunikerer og interagerer med hinanden, måske særligt gode til at forstå og kommunikere med andre autistiske mennesker for hvem kommunikationen er svær.

     

    Autistiske mennesker kan undre sig over, hvorfor de er "forskellige" og føler deres sociale forskelle betyder, at folk har sværere ved at forstå dem.

     

     

    Fordelene ved en diagnose

    Udredning for autisme foretages som oftest fordi der opstår bekymring om et barns udvikling. Når autismen konstateres er det muligt at støtte op om barnet og familien, så alle får den bedst mulige forståelse for autismen samt værktøjer til, pædagogisk, at håndtere eventuelle udfordringer. For unge mennesker, og for voksne, er diagnosen ofte en anerkendelse og en afklaring, samt et navn på nogen af de udfordringer de har haft igennem livet.

     

    Diagnosen kan også hjælpe autistiske mennesker (og deres familier, partnere, arbejdsgivere, kolleger, lærere og venner) til at forstå, hvorfor de kan opleve visse vanskeligheder og hvordan de kan tackles.

     

     

    Hvordan diagnosticeres autisme?

    Karakteristika ved autisme varierer fra person til person, men for at få autismediagnosen må en person have vedvarende vanskeligheder med social kommunikation, social interaktion samt begrænsninger i adfærd og adfærdsmønstre i et omfang der "begrænser og forringer hverdagen".

     

     

    Social kommunikation

    Autistiske mennesker har svært ved at fortolke både verbalt og ikke-verbalt sprog som gestik eller tonen i det sagte. Mange har en helt bogstavelig forståelse af sproget og mener, at det folk siger er nøjagtigt det, de ord de bruger, betyder.

     

    Autismen kan betyde at personen kan have svært ved at bruge og/eller forstå:

    - Ansigtsudtryk

    - Tonen i det sagte

    - Vittigheder og sarkasme

     

     

    Autisme kan for nogen betyde at man ikke kan tale, eller har ret begrænset tale. De vil ofte forstå mere af, hvad andre mennesker siger til dem, end de kan udtrykke. Der kan være problemer med at finde ord der har den rigtige styrke i forhold til hvad de vil sige og der kan være problemer med abstrakte begreber.

     

    Nogle autistiske mennesker bruger alternative kommunikationsmidler, som tegn eller visuelle symboler. Nogle er i stand til at kommunikere meget effektivt uden tale.

     

    Andre har gode sprogkundskaber, men kan have svært ved at forstå og imødekomme andres forventninger til en samtale. Måske gentager de hvad den anden person lige har sagt (ekkolali) eller taler om deres egne interesser uden at give plads til andres svar/input i kommunikationen.

     

     

     

    Social interaktion

    Autistiske mennesker har ofte svært ved at "læse" andre mennesker og anerkende og forstå andres følelser og intentioner. Ligesom de kan have svært ved at lokalisere og udtrykke deres egne følelser. Problemerne med social interaktion gør det meget svært for dem at navigere i den sociale verden. Mange autistiske mennesker fortæller at de planlægger at have tid alene hver dag, fordi at det sociale, er en belastning for dem. Det betyder ikke at de ikke ønsker social interaktion, bare at det kræver mere af dem end af andre og at der skal være tid til at slappe af efterfølgende.


    Autistiske menneskers interaktion kan misforstås af andre, som ufølsom, mærkelig eller som socialt upassende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et autistisk menneske kan have svært ved at bede andre om hjælp.

     

     

     

    Autisme og venskaber
    Autistiske mennesker interagerer med andre og danner venskaber. Mange er usikre på hvordan man tager kontakt til nogen man ikke kender, og på, hvordan man vedligeholder en relation når først den er skabt. Mange autistiske mennesker er glade for at blive guidet, helt konkret, i hvad andre mennesker vægter ved et venskab og hvad de finder det interessant at tale om. Autistiske mennesker syntes ofte, at det er lettere at være sammen med andre mennesker, hvis man er sammen om noget helt konkret som et spil med klare regler, eller, hvis der er lagt et program for den tid man skal tilbringe sammen.

     

     

    Mønstre og rutiner

    Verden kan virke som et meget uforudsigeligt og forvirrende sted for autistiske mennesker, som ofte foretrækker den dagligdags rutine, hvor de ved hvad der skal ske hver dag. Måske vælger de altid den samme bus til og fra arbejde, eller måske spiser de præcis det samme til morgenmad, altid. Regler kan være vigtige pejlemærker i hverdagen og hvis der skal ske noget særligt, en sikkerhed for at man har levet op til forventningerne på stedet.

     

     

     

    Særligt intense interesser
    Mange autistiske mennesker har intense og højtprioriterede interesser. Interessen kan ændre sig over tid eller være livslang og kan være alt fra kunst, bøger, sæbesamlinger, musik eller computere. Interesse kan være meget usædvanlig, men også helt almindelig for alderen. Mange bruger deres interesse som pejlemærke når de skal vælge uddannelse eller arbejde, på den måde sikrer de sig, at de beholder motivationen samt at det de laver tilfører mening til deres liv.  Autistiske mennesker fortæller ofte, at muligheden for at beskæftige sig med deres interesse er af afgørende betydning for deres livskvalitet.

     

     

     

    Sensorisk følsomhed

    Autistiske mennesker oplever ofte en over- eller under-følsomhed over for lyde, berøring, smag, lugt, lys, farver, temperaturer eller smerte. For eksempel kan de finde bestemte baggrundslyde, som andre ignorerer, uudholdeligt højt eller distraherende. Sansefølsomheden kan forårsage angst og endda fysisk smerte.

     



    Af/ Heidi Thamestrup 

    Landsforeningen Autisme

  • Referencer

    Adams, J.B. et al (2011): Gastrointestinal flora and gastrointestinal status in children with autism – comparisons to typical children and correlation with autism severity. BMC Gastroenterology 11:22.

     

    Chaste, P. & Leboyer, M. (2012): Autism risk factors: Genes, environment, and gene-environment interactions. Dialogues in Clinical Neuroscience 14:3.

     

    Johnson, M.H. et al (2015): Annual Research Review: Infant development, autism, and ADHD – early pathways to emerging disorders. Journal of Child Psychology and Psychiatry 56:3

     

    Kinney, D.K. et al. (2010): Environmental risk factors for autism: Do they help cause de novo genetic mutations that contribute to the disorder? Medical Hypotheses 74.

     

    Landsforeningen Autisme (2012): Autisme spektrum forstyrrelser (ASF)

     

    Meier, S. et al (2015): Obsessive-Compulsive Disorder and Autism Spectrum Disorders: Longitudinal and Offspring Risk. PLOS One.

     

    Neggers, Y.H. (2014): Increasing Prevalence, Changes in Diagnostic Criteria, and Nutritional Risk Factors for Autism Spectrum Disorder. ISRN Nutrition.

     

    Pickles, A. et al. (2016): Parent-mediated social communication therapy for young children with autism (PACT): long-term follow-up of a randomized controlled trial. The Lancet oct. 25th.

     

    Robinson, E.B. et al. (2016): Genetic risk for autism spectrum disorders and neuropsychiatric variation in the general population. Nature Genetics 48.

     

    Schaefer, G.B. (2016): Clinical Genetic Aspects of ASD Spectrum Disorders. International Journal of Molecular Science 17:180.

     

    Simonoff, E. et al (2008): Psychiatric Disorders in Children with Autism Spectrum Disorders: Prevalence, Comorbidity, and Associated Factors in a Population-Derived Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 47:8.

     

    Socialstyrelsen (2014): Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker.

     

    Wetherby, A. et al. (2004): Early Indicators of Autism Spectrum Disorder in the Second Year of Life. Journal of Autism and Developmental Disorders 34:5.

     

    WHO (2016): ICD-10 (International Classification of Diseases 10th revision).

     

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883