Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, hvor man i perioder har store udsving i humør og aktivitetsniveau - det vil sige manier og depressioner.

Bipolar, ikon

Indhold

Om sygdommen

Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar affektiv sindslidelse kaldes i daglig tale bipolar lidelse. Tidligere blev sygdommen også kaldt maniodepressiv sygdom.

Når man har bipolar lidelse, svinger ens stemningsleje og aktivitetsniveau betydeligt. Så i nogle perioder er personen manisk, og i andre depressiv. Under en mani føler personen sig meget opstemt uden grund. Det kan variere fra ubekymret højt humør til vild overstadighed. Og med opstemtheden følger øget energi med hyperaktivitet. Under en depression er personen trist og nedtrykt. Energien og aktivitetsniveauet daler. Og det samme gør evnen til at glæde sig og føle interesse.

Når man lever med en bipolar lidelse, har man episoder med mani, hypomani (let form for mani), depression eller blandingstilstand.

Blandingstilstand betyder, at maniske og depressive symptomer optræder samtidig eller med hurtige skift. Der er stor forskel i symptomer og sværhedsgrad. Desuden er sygdommen ofte forbundet med alvorlige sociale, økonomiske og personlige konsekvenser.

Bipolar lidelse starter i ungdommen. De depressive episode er hyppigere og længere end det modsatte – manien. Sandsynligvis er der mange med lettere maniske symptomer (hypomani), der ikke søger hjælp, og som derfor ikke bliver diagnosticeret korrekt. Disse mennesker bliver behandlet udelukkende for depression. Det kan have stor betydning for deres sygdomsforløb, fordi behandlingen af bipolar lidelse og depression er forskellig på flere områder.

Mens enkelte kun oplever ganske få sygdomsepisoder, svinger andre næsten uafbrudt mellem mani, depression og blandingstilstand. Mellem sygdomsepisoderne er der ofte neutrale perioder, som kan vare fra uger til år eller årtier.

Nogle gange har personen med bipolar lidelse også brug for indlæggelse. Bipolar lidelse giver en øget risiko for selvmord, hvilket også ses ved en række andre psykiske lidelser.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer ses ved bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er kendetegnet ved, at personen gennemlever både maniske og depressive episoder. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke episoder, der fylder mest.

Tegn på en manisk episode kan være, at personen...

  • føler sig opstemt eller overspændt over en længere periode (1 uge eller længere)
  • føler irritabilitet over for sine omgivelser og ofte reagerer med vrede 
  • føler sig fuld af energi og er hyperaktiv
  • er præget af rastløshed og uro, og let lader sig distrahere
  • har behov for at snakke hele tiden, og tankerne flyver i alle retninger 
  • kan ændre adfærd og blive hæmningsløs med seksuel overaktivitet
  • kan blive hensynsløs med nedsatte grænser for, hvad personen synes er passende eller tilladt at gøre 
  • har nedsat søvnbehov
  • kan optage særlige interesser eller udvise markante holdninger, som kan virke ude af trit med virkeligheden.

Nogle personer oplever en lettere form for mani. Det kaldes hypomani og er kendetegnet ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet, uden at det påvirker hverdagen negativt i væsentligt omfang.

Ofte vil personen samtidig have en følelse af velvære, øget snakkesalighed, overdreven venskabelig omgang med andre, øget seksualdrift og nedsat søvnbehov.

Tegn på en depressiv episode kan være, at personen...

  • føler sig nedtrykt
  • føler nedsat lyst og energi
  • har nedsat selvtillid eller selvfølelse
  • kan have selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • kan have tanker om død og selvmord
  • kan have tænke- eller koncentrationsbesvær
  • kan have søvnforstyrrelser og appetit- eller vægtændring.

    Tilbage til oversigten

    Varianter

    Hvad er forskellen på forskellige typer bipolar lidelse?

    Den klassiske form for bipolar lidelse viser sig ved en eller flere manier og som regel depressioner. Denne type kaldes bipolar I.

    Der er også nogle mennesker, som aldrig udvikler svære manier, men kun hypomanier. Disse personer rammes til gengæld af svære depressioner. Denne form kaldes bipolar II.

    En tredje type af bipolar lidelse er cyklotomi. Cyklotomi er vedvarende svingninger med depressive og hypomane perioder, som ikke er lige så kraftige som ved bipolar lidelse type I og II. Cyklotomi ses især hos slægtninge til mennesker med en af de andre bipolare lidelser. Cyklotomi kan med tiden udvikle sig til bipolar lidelse I eller II.

    Blandingstilstande er en fjerde type, som forekommer ganske ofte og kan vare meget længe. Det gør dem også svære at erkende. Her er både maniske og depressive symptomer på en gang1.

    Tilbage til oversigten

    Udvikling

    Hvordan udvikler bipolar lidelse sig?

    De fleste får sygdommen i ungdomsårene. Men der går som regel nogle år fra de første symptomer viser sig, til diagnosen stilles. Før puberteten er symptomerne ofte ukarakteristiske, fx aggression og uro. Og de første symptomer, der viser sig, kan forveksles med ADHD, angst eller psykose.

    For unge kan sygdommen i perioder give problemer med at passe skole og fritidsaktiviteter, fordi både søvn, spisning og aktivitetsniveau bliver påvirket. En tidlig debut og psykotiske symptomer kan forværre sygdomsforløbet.

    Udsigten til at blive rask efter den enkelte episode er god, men risikoen for nye episoder er stor. Som udgangspunkt er det ikke episoderne men sygdommen, der skal behandles. Det betyder, at behandlingen sigter mod at forhindre stemningssvingninger. Svinger man op eller ned giver det flere udsving.

    Et studie har vist, at risikoen for at blive indlagt med mani eller depression reduceres betydeligt, hvis diagnosen stilles tidligt, og man bliver behandlet i et flerårigt forløb.

    Andre studier har vist, at op til 3 ud af 4 personer med bipolar lidelse, som tager forebyggende medicin, alligevel får tilbagefald inden for 5 år. For hver ny episode man får, tyder det på, at man får lavere stresstærskel2.

    Bipolar lidelse er ofte en livslang sygdom. Men det er meget individuelt, hvordan sygdommen udvikler sig. Der er gode behandlingsmuligheder, og det er muligt at leve et godt liv med bipolar lidelse. Mange oplever imidlertid tilbagefald, så en god forebyggende behandling er vigtig.

    Personer med bipolar lidelse har en overdødelighed ift. befolkningen som helhed. Fysiske sygdomme, især livsstilssygdomme, er de vigtigste årsager til overdødeligheden.

    Personer med bipolar lidelse dør i gennemsnit 10 år tidligere af hjertesygdomme end personer uden alvorlig psykisk sygdom3. Der er 20-30 gange så mange selvmord blandt personer med bipolar lidelse, sammenlignet med befolkningen generelt. Op til cirka 10 procent af de personer, som begår selvmord, har en bipolar lidelse4

    Tilbage til oversigten

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Bipolar lidelse viser sig ofte først i ungdommen, men den kan forekomme tidligere.

    Sygdommen har de samme symptomer som hos voksne, men symptomerne er ofte formet af alderen. Der er typisk kortere episoder, som varer nogle dage eller timer. Episoderne kan flyde sammen, så der er samtidige depressive og maniske symptomer.

    Faserne er heller ikke så klare hos børn og unge. De maniske kan være mere præget af irritabilitet end løftet stemningsleje.

    De depressive symptomer viser sig mere som ubehag med en blanding af anspændthed, vrede og manglende energi. De viser sig sjældent som egentlig nedtrykthed.

    Når diagnosen er fastlagt, vil behandlingen være den samme som hos voksne.

    Tilbage til oversigten

    Livet med

    Hvordan er livet med bipolar lidelse?

    Det er ikke ualmindeligt at opleve en forringet livskvalitet. Både under de maniske og under de depressive episoder. Det gælder både socialt, på det personlige plan og i arbejdslivet. Under en mani, en svær depression eller en blandingstilstand er det vanskeligt for langt de fleste at passe et arbejde eller en uddannelse.

    En undtagelse er den hypomane tilstand, hvor personen kan være mere effektiv, engageret og produktiv end normalt. Hos nogle udvikler hypomanien sig til en mani, hvor det ikke længere er muligt for personen at være effektiv og gennemføre sine projekter. Hos andre svinger hypomanien over i en depression. Så kan alle igangsatte aktiviteter og planer pludselig opleves som uoverkommelige og umulige at gennemføre.

    Sygdommens påvirkning af personens sindsstemning kan have en stor betydning og kan påvirke både relationer og samliv. I en manisk periode kan man have en øget sexlyst, mens det modsatte måske er tilfældet i en depressiv periode. Bivirkninger fra medicin kan også give nedsat sexlyst og påvirke intimiteten og nærheden i parforholdet.

    For langt de fleste er sygdomsepisoderne en voldsom belastning. Også for deres nærmeste. Sygdomsepisodernes type (antal, sværhedsgrad og varighed) har stor betydning for, hvor alvorlige de psykologiske og sociale konsekvenser bliver for den enkelte. Det kan være en udfordring at leve op til rollen som kæreste, forælder, ven, søskende, studiekammerat eller kollega. Så selvbebrejdelser, sorg og nedsat selvværd er ikke ualmindeligt.

    I forlængelse af maniske episoder kæmper mange også med tilbagevendende følelser af skam og skyld. Men efter sygdomsepisoden fortryder de ofte deres impulsive og måske ødelæggende handlinger.

    Mennesker med bipolar lidelse har tit kognitive vanskeligheder. Det betyder, at man har svært ved at målrette og fastholde sin opmærksomhed og huske og at bevare overblikket. Man kan også opleve udtalt besvær med at igangsætte, planlægge og gennemføre aktiviteter. Både omgivelserne og personen selv kan fejlagtigt komme til at tolke de kognitive forstyrrelser som udtryk for dumhed, dovenskab eller manglende engagement og vilje.

    Som udgangspunkt er der dog god mulighed for at leve et normalt liv, når personen med bipolar lidelse er velbehandlet.

    Tilbage til oversigten

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for bipolar lidelse?

    Grundelementerne i behandlingen består af psykoedukation, medicin og psykoterapi. Det er individuelt, hvilken form for behandling, der virker bedst. Når man er velbehandlet, er det muligt at leve et godt liv med bipolar lidelse.

    Psykoedukation

    Psykoedukation handler om at lære sin sygdom at kende og dermed blive bedre til at håndtere sygdommen. Viden og forståelse af sygdommen er et vigtigt led i behandlingen af bipolar lidelse. Gruppeterapi ser ud til at være den bedste form, hvis den foregår i en neutral fase af sygdommen, altså der, hvor personen med bipolar lidelse hverken har en depressiv eller manisk episode. Det er også vigtigt, at information om medicinering og om selve sygdommen bliver givet på et tidspunkt, hvor stemningsleje og aktivitetsniveau er stabilt.

    Medicinsk behandling

    Den medicinske behandling er ofte helt central i behandlingen af bipolar lidelse, især i den akutte og forebyggende behandling. Men medicin bør altid suppleres med forskellige former for psykologisk behandling. Behandlingsbehovet kan være stort i både maniske og depressive faser. Men især de maniske faser kan være belastende for personen med bipolar lidelse. Litium er det mest kendte og brugte middel. Litium og er også den eneste medicin, som har en dokumenteret forebyggende effekt på selvmord hos personer med bipolar lidelse.

    Desuden består en væsentlig del af behandlingen i brug af antipsykotisk medicin. Da der er forskellige bivirkninger ved forskellige præparater, er det imidlertid meget forskelligt, hvad den enkelte person foretrækker. Mennesker med bipolar lidelse bliver ofte behandlet med forebyggende medicin, da der ellers er stor risiko for nye episoder med mani eller depression.

    Psykoterapi

    Interessen for at kombinere den medicinske behandling med psykoterapi er vokset i takt med, at der en øget opmærksomhed på de psykologiske og sociale faktorers indflydelse på sygdomsforløbet. De mest udbredte metoder er kognitiv terapi, interpersonel terapi og par- og familieintervention. Virkningen af psykoterapien er afhængig af flere forskellige forhold. Fx personens aktuelle tilstand, det hidtidige sygdomsforløb, personlige ressourcer, det kognitive funktionsniveau, motivation og aktuelle og tidligere livsforhold. Det er afgørende, at terapeuten har viden om sygdommen og dens psykologiske og sociale aspekter.

    Mennesker med bipolar lidelse har ofte behov for at bearbejde deres reaktion på at være blevet syge, ligesom de har brug for at skabe kontinuitet og sammenhæng i sygdomsforløbet og livshistorien.

    Tilbage til oversigten

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Du kan selv gøre en del for at håndtere sin sygdom og forebygge nye episoder. Faste rutiner med sund kost, regelmæssig motion og et stabilt søvnmønster er vigtige elementer.

    Det er også vigtigt at lære sygdommen at kende, så du ved, hvordan du kan håndtere de symptomer, du har. Og så du ved, hvad der belaster dig, og hvad der støtter dig i hverdagen. Her kan det være en god idé at inddrage familie, kæreste eller venner.

    Når du er i en stabil fase, kan du også udarbejde en personlig forebyggelsesplan. Planen kan fx beskrive de udløsende faktorer, de tidlige advarselstegn, hvad du skal gøre, hvis du udsættes for stress.

    Her er en håndfuld gode råd til dig, der har bipolar lidelse:

    • Hold fast i den behandling, du har aftalt med din læge eller anden behandler. Det mindsker risikoen for tilbagefald.
    • Lær din sygdom at kende, så du kan se de tidlige tegn og ved, hvad der virker for dig.
    • Pas på dig selv. Sørg for at få god og regelmæssig søvn. Spis sundt. Og dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig. Undgå alkohol.
    • Find ud af hvad der presser eller stresser dig. Stress kan være med til at udløse nye episoder.
    • Planlæg din dag efter dit energiniveau. Start med at lave de opgaver, der er mest realistiske for dig at lave. Ros dig selv for de ting, du faktisk har gjort.
    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende

    Det kan være krævende at være tæt på en person med bipolar lidelse. Det kan være svært at forstå og forholde sig til måden, personen ændrer eller opfører sig på. Og sorg, usikkerhed, angst, afmagt og irritation er helt almindelige reaktioner hos pårørende.

    Som pårørende er det en god idé at lære sygdommen at kende og sætte dig ind i de vigtigste symptomer og forskellige faser i sygdomsforløbet. Viden kan være med til at give en forståelse for, hvorfor personen reagerer, som han eller hun gør. Og det kan måske hjælpe dig til se, hvad du kan prøve at acceptere i en periode.

    Som pårørende kan du støtte den syge på forskellige måder. Du kan fx hjælpe vedkommende med at strukturere hverdagen og være opmærksom på, hvordan du selv giver beskeder og laver aftaler. Du kan også være med til at kortlægge de tidlige individuelle advarselstegn, fx nedsat søvnbehov eller øget idérigdom. Og du kan måske hjælpe med at udarbejde en konkret handleplan, som kan bruges, når de tidlige tegn viser sig.

    Hvis du gennem længere tid skal kunne støtte og hjælpe den syge, er du nødt til også at tilgodese sine egne behov og prøve at leve en så normal tilværelse som muligt. Husk, at det er vigtigt også at passe på dig selv.

    Her er fem gode råd til dig, der er pårørende:

    • Sæt dig ind i sygdommen, så du kender symptomerne i de forskellige faser.
    • Når personen har en depressiv periode, kan du hjælpe med at søge behandling.
    • Når personen har en manisk periode, kan du være med til at få handlet i tide, før tilstanden kommer ud af kontrol og måske medfører indlæggelse.
    • Hjælp personen med at holde en sund livsstil.
    • Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.
    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

    Tilbage til oversigten

    Udbredelse

    Hvor mange har bipolar lidelse?

    Omkring 1-2 procent af befolkningen vil i løbet af livet udvikle bipolar lidelse. Det vil sige, at i Danmark vil 50.000-100.000 mennesker få sygdommen i løbet af deres liv.

    Kvinder og mænd får lige ofte bipolar lidelse, og sygdommen starter tit i ungdommen eller i den tidlige voksenalder.

    Op mod halvdelen af alle personer med bipolar lidelse udvikler sygdommen, før de bliver 21 år5. Men bipolar lidelse kan også opstå senere i livet i 40-50 års-alderen.

    Kvinder får generelt sygdommen senere end mænd og oplever hyppigere depressioner. Der er en overvægt af kvinder, som får bipolar lidelse type II6.

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

    Tilbage til oversigten

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved bipolar lidelse?

    Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor en person udvikler bipolar lidelse. Men der er bred enighed om, at årsagen er et samspil mellem arvelige risikofaktorer og stresspåvirkning7.

    Bipolar lidelse er en af de psykiske sygdomme, hvor arvelighed formentlig har størst betydning for udvikling af sygdommen. Studier af enæggede tvillinger har vist, at hvis den ene tvilling har sygdommen, så har den anden tvilling 45-50 procent risiko for også at udvikle den8. Det er ikke ét bestemt gen, der øger risikoen for sygdommen, men en kombination af forskellige gener.

    De mest udbredte teorier peger på, at det ikke er en enkelt egenskab, som nedarves. Men nogle mennesker har en medfødt sårbarhed, som kan føre til sygdom, når tilværelsens almindelige belastninger bliver for store. Belastende faktorer kan fx være familieforhold, omsorgspersoner, trivsel under opvækst, netværk og relationer. Tærsklen for, hvor meget stress der skal til hos den enkelte, afhænger af personens sårbarhed.

    Der er mange undersøgelser af miljøfaktorer og deres sammenhæng med udvikling af bipolar lidelse. Traumatiske oplevelser kan formentlig have væsentlig betydning for udviklingen af sygdommen. Det kan fx være følelsesmæssige problemer i barndommen. Årstiderne har også indflydelse på symptomerne. Om foråret og sommeren er der flest indlæggelser for maniske episoder. Og om vinteren er der flest for depressive episoder.

    Tilbage til oversigten

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med bipolar lidelse?

    Personer med bipolar lidelse har tit også andre psykiske lidelser. Det gælder især misbrug, angstlidelser, spiseforstyrrelser, ADHD og personlighedsforstyrrelser9. Det kan have stor betydning for behandlingen og prognosen, at man får stillet diagnosen på eventuelle andre samtidige psykiske sygdomme.

    Desuden kan der i nogle tilfælde være forvekslingsmuligheder. Det kan fx være ved de bipolare blandingstilstande, hvor man har samtidige eller meget hurtige skift mellem depressive og maniske symptomer. Ved første øjekast kan tilstanden ligne personlighedsforstyrrelsen borderline, hvor personen også har svært ved at kontrollere sine følelser og impulser. Men reelt er der tale om bipolar lidelse.

    Det er især vigtigt at skelne mellem bipolar lidelse og depressiv lidelse (tilbagevendende depression). Det er begge sygdomme med forstyrrelser af stemningslejet. Men der er afgørende forskelle i behandlingen, forløbet og fremtidsudsigterne ved de to sygdomme. Ved depressiv lidelse forekommer aldrig hypomane eller maniske episoder. Så en person, som udover sine depressive episoder oplever bare én manisk eller hypomanisk episode, har per definition bipolar lidelse og ikke depressiv lidelse. Det kaldes også dystymi.

    Forløbet for bipolar lidelse er forskelligt, men som regel gentager sygdomsepisoderne sig. Op til 65 procent af dem, som har en bipolar lidelse, får en ny manisk eller depressiv episode inden for 5 år10. Der er altså en høj risiko for tilbagefald. Men behandling og forebyggelse kan i høj grad være med til at gøre sygdomsforløbet lettere og mindske de psykologiske og sociale omkostninger for den enkelte og for de pårørende.

    Tilbage til oversigten

    Kilder

    Kilder

    1. Gerlach, Jes. 2014. Depression - Symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag.

    2. Sundhedsnet.dk

    3. J. Westman, J. Hällgren, K. Wahlbeck, D. Erlinge, L. Alfredsson, and U. Osby, ‘Cardiovascular mortality in bipolar disorder: a population-based cohort study in Sweden’, BMJ Open, vol. 3, no. 4, 2013

    4. A. Schaffer et al. 2015. Epidemiology, neurobiology and pharmacological interventions related to suicide deaths and suicide attempts in bipolar disorder: Part I of a report of the International Society for Bipolar Disorders Task Force on Suicide in Bipolar Disorder, Aust. N. Z. J. Psychiatry, vol. 49 (9).

    5. P. A. Geoffroy et al. 2013. Reconsideration of bipolar disorder as a developmental disorder: importance of the time of onset, J. Physiol. Paris, vol. 107 (4).

    6. L. M. Arnold. 2003. Gender differences in bipolar disorder, Psychiatr. Clin. North Am., vol. 26 (3).

    7. R. Uher and A. Zwicker 2017. Etiology in psychiatry: embracing the reality of poly-gene-environmental causation of mental illness, World Psychiatry Off. J. World Psychiatr. Assoc. WPA, vol. 16 (2)

    8. T. Kieseppä, T. Partonen, J. Haukka, J. Kaprio, and J. Lönnqvist, 2004. High Concordance of Bipolar I Disorder in a Nationwide Sample of Twins, Am. J. Psychiatry, vol. 161 (10).

    9. Rasmus Wentzer Licht, Krista Nielsen Straarup og Per Vestergaard. 2012. Bipolar Lidelse. Psykiatrifondens Forlag.

    10. L. V. Kessing, P. K. Andersen, and M. Vinberg. 2018. Risk of recurrence after a single manic or mixed episode - a systematic review and meta-analysis, Bipolar Disord., vol. 20 (1).


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten