Borderline

Indhold

• Hvad er borderline?
• Hvilke symptomer er der ved borderline?
• Hvad er forskellen på de forskellige former for borderline?
• Hvordan udvikler borderline sig?
• Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?
• Hvordan er livet med borderline?
• Hvilken behandling findes der for borderline?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har borderline?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved borderline?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med borderline?
• Kilder

Om sygdommen

Hvad er borderline?

Alle har nogle typiske træk, som andre vil beskrive os med. De kendetegner vores måde at være, tænke og opføre os på. Karaktertrækkene er vores personlighed.

Borderline er en såkaldt emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger ens personlighed fra det normale eller fra det forventede og alment accepterede – i en grad så det skaber store problemer enten for en selv eller for andre.

Har man borderline, betyder det, at man typisk er impulsiv og har stærke og svingende følelser. Humøret skifter hurtigt, og mange har voldsomme reaktioner og følelsesudbrud.

Tit har man svært ved at forstå sine egen og andres handlinger, og tænkningen er ofte sort-hvid og uden nuancer.

Det er også almindeligt at have en forstyrret og usikker selvopfattelse og være usikker på, hvem man egentlig selv er. Desuden oplever mange en tomhedsfølelse og angst for at blive svigtet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en øget selvmordsrisiko blandt personer med borderline. Tal med nogen om det og søg hjælp, hvis du har selvmordstanker – eller hvis du er bekymret for en person, som har.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved borderline?

Borderline findes i mange grader. Og det er forskelligt, hvilke symptomer, man har.

Typiske tegn på borderline:

• Man reagerer impulsivt og uden tanke for konsekvenserne.
• Man har uforudsigelige og meget store humørsvingninger.
• Man har svært ved at styre følelsesmæssige udbrud.
• Man reagerer måske aggressivt og med voldsom vrede.
• Man har ofte et unuanceret sort-hvid syn på omverdenen.
• Man har intense, kaotiske og ustabile relationer.
• Man frygter afvisninger og har en angst for at blive ladt alene.
• Man har en usikker fornemmelse af, hvem man er, og hvad man vil.
• Man har en følelse af indre tomhed.
• Man har måske tendens til selvskadende adfærd.

Tilbage til oversigten

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige former for borderline?

Borderline hører under den kategori af personlighedsforstyrrelser, der hedder emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, som har to undertyper, nemlig impulsiv og borderline.

Den impulsive type er især kendetegnet ved lav frustrationstærskel, lunefuldt humør og impulsiv, vred og til tider aggressiv adfærd.

Borderline-typen er især karakteriseret ved tomhedsfølelse, usikker identitetsopfattelse, tendens til selvdestruktive handlinger, stort kontaktbehov og angst for at blive svigtet.

Når man skal vurdere, om der er tale om en borderlinediagnose, er det afgørende, at vanskelighederne påvirker i en grad, hvor evnen til at fungere i dagligdagen er væsentligt påvirket. Og tilstanden skal have varet fra barndommen eller den tidlige ungdom og have varet minimum et år.

Bliv klogere på borderline på vores Grundkursus om psykisk sygdom.

Tilbage til oversigten

Udvikling

Hvordan udvikler borderline sig?

Vores personlighed bliver primært grundlagt i de første år af vores liv på baggrund af både arv og miljø. Både gener og miljø har altså betydning for udviklingen af borderline.

Borderline er en forstyrrelse i udviklingen af personligheden, som ofte viser sig allerede i barndommen eller den tidlige ungdom og fortsætter ind i voksenlivet, hvis man ikke kommer i behandling. Det er især piger, som får diagnosen.

Tilknytningen mellem barnet og de vigtigste omsorgspersoner er afgørende for barnets udvikling og evnen til at have en tæt relation til andre. Og det, barnet lærer om kontakt og samvær og om egne og andres behov i de første år, har stor betydning for de relationsmønstre, barnet udvikler. Det er her barnet lærer, hvad det kan forvente af andre. Og hvad andre forventer, og hvordan omgivelserne reagerer på barnet.

Den måde vi senere hen forholder os til andre, udspringer af vores tidlige erfaringer med tilknytning. Jo mere usikker en tilknytning, man har oplevet, jo større er risikoen for at føle sig utryg og afvist i relationer senere hen.

Den tidlige tilknytning har også betydning for oplevelsen af indre tryghed og selvstændighed. Og jo mere usikker ens tilknytning har været, jo større risiko er der for at blive ængstelig og mangle fornemmelse for, hvem man er.

Mange med borderline fortæller desuden om omsorgssvigt eller traumatiske begivenheder som seksuelt misbrug eller vold i barndommen.

Langt de fleste har gavn af behandling. Mange får det bedre med årene, og nogle kan leve et normalt liv med stabile relationer.

Tilbage til oversigten

Børn og unge

Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

Personligheden formes i barn- og ungdommen ud fra medfødte anlæg og miljøpåvirkninger. En sikker personlighed (og forstyrrelse) er først på plads i slutningen af ungdommen og i begyndelsen af voksenalderen.

Der er ingen personlighedsforstyrrelser, som kun forekommer hos børn og unge. Det, der kan konstateres hos unge, er en forstyrrelse, som er under udvikling.

Da unges personlighed endnu ikke er etableret, vil diagnosen ofte være usikker og ustabil. Personligheden kan stadig påvirkes både positivt og negativt af nye miljøpåvirkninger.

Der er ofte andre psykiske lidelser samtidig. Og det kan være svært at afgøre, hvad der er personlighedsforstyrrelse, og hvad der er symptomer på en anden lidelse.

Selvskadende adfærd er ikke ualmindelig hos børn og unge med begyndende borderline. Selvskade kan dog også optræde ved flere andre psykiske sygdomme.

Behandlingen for personlighedsforstyrrelse hos et ungt menneske er den samme som hos voksne.

Tilbage til oversigten

Livet med

Hvordan er livet med borderline?

Har man borderline, har man tit svært ved at indgå i tætte, stabile relationer. Relationer er nemlig ofte forbundet med en eller anden grad af utryghed og usikkerhed og måske mangel på tillid til andre. Samtidig er mange meget afhængige af at være sammen med andre og har svært ved at være alene.

Typisk vil en person med borderline reagere stærkere end andre og opleve svigt og afvisning hurtigere end andre. Man kan fx opfatte det som en afvisning, svigt eller kritik, hvis andre giver udtryk for andre behov eller holdninger end ens egne.

Mange med borderline har svært ved at styre deres impulser, og nogle reagerer voldsomt og impulsivt uden tanke for konsekvenserne. Derfor kommer de nemt i konflikt og kan komme til at slide deres relationer op og blive meget ensomme.

Hos andre er reaktionen mindre synlig, fordi den foregår indeni i tanker og følelser. Her kan reaktionen være at trække sig helt ud af den sociale sammenhæng og lukke sig inde i sig selv og blive stille og afvisende. Det kan også være, at personen bliver selvdestruktiv og gør skade på sig selv.

Har man borderline, kan man også have svært ved at finde en passende balance mellem nærhed og distance. Og man kan reagere ved at blive ekstremt afhængig af opmærksomhed og bekræftelse.

Mange har også en usikker selvopfattelse. Det viser sig blandt andet ved, at de kan være usikre på egne mål og præferencer og være meget sårbare over for kritik.

Tit er de sociale og personlige omkostninger meget store. Både for personen selv og for omgivelserne. Nogle har problemer med at tage en uddannelse eller passe et job, og nogle er førtidspensionister. Og mange har problemer i familien eller i andre relationer og har måske mange intense og ustabile forhold. Andre igen kan i længere perioder få hverdagen til at fungere normalt.

Langt de fleste, der får stillet diagnosen borderline som ung, får det bedre med alderen. Nogle symptomer som fx impulsivitet kan helt aftage. Og mange kan leve et normalt liv med stabile relationer, når de bliver lidt ældre. Formår man at opbygge stabile relationer, har de i sig selv en helende effekt.

Men det er vigtigt at gå i terapi og få den hjælp, man har brug for. Jo før, jo bedre.

Lyt til interview med Overlæge Danilo i Psykoterapeutisk Ambulatorium som behandler patienter med borderline

Lyt til podcast om Dorte på 19 år og hendes oplevelser med at have personlighedsforstyrrelsen Borderline

Tilbage til oversigten

Behandling

Hvilken behandling findes der for borderline?

Det kan have stor betydning at få stillet den rigtige diagnose. For det kan give indsigt og forståelse for de vanskeligheder, man har. Både for en selv og for omgivelserne.

Den primære behandling af borderline er psykoterapi. En del af behandlingen kan også være at lære sygdommen bedre at kende, og nogle har gavn af medicin til at dæmpe impulser, angst og depression.

Psykoedukation - lær borderline at kende

Psykoedukation er undervisning i, hvad det vil sige at have borderline. Her lærer man om personlighedsforstyrrelsen, og hvordan den kommer til udtryk. Og man lærer om, hvad behandlingen går ud på.

Terapi

En meget brugt terapiform ved borderline er dialektisk adfærdsterapi (DAT). Dialektisk adfærdsterapi er specifikt udvikler til borderline. Terapien inkluderer mindfulness og accept af sine symptomer. I terapien arbejder man også med at sætte ord på sine følelser, at skelne mellem følelser og at regulere sine følelser, så man kan handle anderledes.

Medicinsk behandling

Der er ingen specifik medicin mod borderline. Men nogle kan have gavn af medicin mod depression eller angst eller mod store stemningsmæssige udsving.

Tilbage til oversigten

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Har du symptomer på borderline, er det vigtigt at søge hjælp.

Når du er kommet i behandling, er det vigtigt at være tålmodig, for du vil ikke mærke en effekt lige med det samme. Anerkend dig selv for den indsats, du gør.

Gode råd til dig med borderline

• Søg hjælp og lær din borderline at kende og de særlige mønstre, du har. Og lær hvad du kan gøre for at ændre de mønstre.
• Vær forberedt på at du formentlig kommer til at føle dig trist, når du starter i terapi. Det skyldes, at du kommer i kontakt med dine følelser og lærer dem at kende. Det kan være meget hårdt i starten, men hold ud. Det bliver bedre.
• Vær tålmodig. Det tager tid at ændre vaner og opfattelser.
• Pas på dig selv. Få rigelig med søvn. Og undgå alkohol, der ofte vil forværre dine symptomer.

Tilbage til oversigten

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende

Det kan være meget krævende og belastende at være nær pårørende til et menneske med borderline. Og det kan give stærke følelser af skyld, skam og magtesløshed. Vær tålmodig. Det kræver tid at skabe forandringer.

Giv den omsorg, du er i stand til. Og husk, at det er naturligt, at man som pårørende indimellem kan blive vred eller miste tålmodigheden. Eller blive ked af det og føle sig magtesløs.

Det kan også være svært at tale med andre. For mange ved ikke så meget om borderline. Og det kan gøre det svært at snakke om problemerne. Men gør man det ikke, kan det blive en stor belastning og føre til, at man isolerer sig og selv får psykiske vanskeligheder. Søg eventuelt professionel hjælp eller tal med andre i samme situation. Og husk dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.

Gode råd til dig, der er pårørende

• Prøv at lade være med at tage det personligt, hvis personen reagerer på en måde, der kan virke overdreven eller for voldsom. Husk at reaktionen skyldes personlighedsforstyrrelsen og ikke altid stikker så dybt.
• Lad dig ikke rive med af skiftende sindsstemninger eller i en konflikt men tag snakken, når der er ro på vandene igen.
• Husk at udtalelser kan være farvet af personens meget sort-hvide holdninger og inddeling af alting i godt og ondt. Forsøg at realitetsteste de oplysninger og udsagn, personen kommer med.
• Respekter personens syn på verden. Du behøver ikke at lade, som om du forstår. Bare du lytter og respekterer, at det er sådan, han eller hun nu engang ser på tingene for tiden.
• Hold fast i dine grænser. Det er okay at sige fra. Vær venlig, men bestemt. Rummelighed er ikke grænseløshed.

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Udbredelse

Hvor mange har borderline?

Det er svært at fastlægge præcist hvor mange, der lider af borderline. Men borderline er blandt de hyppigst forekommende personlighedsforstyrrelser.

Ifølge Sundhedsstyrelsen viser befolkningsundersøgelser, at 1,6 procent af befolkningen har borderline¹. Amerikanske tal viser imidlertid, at 2-3 procent af befolkningen vil få borderline i løbet af livet².

Flere kvinder end mænd får diagnosen. Men undersøgelser tyder på, at ligeså mange mænd som kvinder lider af borderline³.

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved borderline?

Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle udvikler borderline. Men både arv og miljø spiller en rolle, hvor vores medfødte personlighedstræk udvikler sig i et samspil med omgivelserne. Risikoen for at få borderline er altså større, hvis et familiemedlem har borderline eller anden psykisk sygdom. Men også traumatiske begivenheder i barndommen har en betydning.

Der er desuden studier, som peger på en sammenhæng med lav socioøkonomisk status, det vil sige uddannelse, job, indkomst med videre.

Det er afgørende for en sund personlighedsudvikling, at barnet har gode og stabile relationer. Man ved nemlig, at udvikling af personligheden hænger sammen med udvikling af evnen til at relatere sig til andre. Og man ved, at det tidlige samspil med de nære omsorgspersoner – som regel mor og far – har afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle evnen til at have relationer til andre og dermed udvikle sin personlighed.

Især de første leveår har afgørende betydning. Men undervejs i opvæksten og helt frem til 10-12 års-alderen kan tilknytningsproblemer godt blive repareret, hvis summen af gode stabile relationer overskygger de negative oplevelser.

Mange med borderline har haft en utryg og ustabil barndom, som har påvirket deres personlighed og deres evne til senere at danne relationer og indgå i sociale sammenhænge. De kan fx have oplevet et højt konfliktniveau i hjemmet, hvor de ikke er blevet set, forstået eller anerkendt. Og en del har været udsat for omsorgssvigt, vold, mobning eller seksuelle overgreb.

Tilbage til oversigten

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med borderline?

Mange med borderline har også en anden behandlingskrævende psykisk sygdom. Det drejer sig typisk om depression, angst, spiseforstyrrelser, misbrug eller selvskadende adfærd. Personer med borderline har også øget risiko for at udvikle PTSD⁴. Desuden kan borderline og ADHD minde om hinanden og bliver indimellem forvekslet.

Tit går mennesker med borderline til lægen med et problem, der er afledt af forstyrrelsen. Det kan fx være problematiske relationer til andre mennesker. Eller det kan være fordi, de har symptomer på anden psykisk sygdom.

Køb bogen 'Godt at vide om personlighedsforstyrrelser' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen. 2019. National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type.

2. Tomko et al. 2014. Characteristics of Borderline Personality Disorder in a Community Sample: Comorbidity, Treatment Utilization, and General Functioning. Journal of Personality Disorders 28 (5), 734–50.

3. Biskin, R.S. 2015. The Lifetime Course of Borderline Personality Disorder. The Canadian Journal of Psychiatry, 60 (7), 303-308

4. Grant, Bridget F., S. Patricia Chou, Risë B. Goldstein, Boji Huang, Frederick S. Stinson, Tulshi D. Saha, Sharon M. Smith, Deborah A. Dawson, Attila J. Pulay, og Roger P. Pickering. 2008. «Prevalence, Correlates, Disability, and Comorbidity of DSM-IV Borderline Personality Disorder: Results From the Wave 2 National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions». The Journal of Clinical Psychiatry 69 (4): 1,478–545.

---

Tilbage til oversigten