Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Demens

Når man har demens, har man svært ved at huske og fungere i hverdagen. Demens bliver gradvist værre og værre, og det er især ældre, der bliver ramt.

Demens, ikon

Indhold

Om sygdommen

Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme i hjernen, fx Alzheimers sygdom.

Demens er en såkaldt organisk psykisk lidelse, som skyldes beskadigelser af hjernen, fx forårsaget af ulykker, eller sygdomme i hjernen som fx degenerative forandringer, hjernesvulster eller svær epilepsi.

Når man er dement, har man svært ved at huske, og man har svært ved at fungere i hverdagen. Demens giver også problemer med at koncentrere sig, orientere sig. Og mange trækker sig tilbage socialt, fordi de ikke længere helt forstår, hvad der foregår omkring dem. Det kan gøre dem utrygge og forvirrede. Og hen ad vejen kan man ændre personlighed og fx blive urolig eller reagere vredt eller aggressivt.

Demens kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Men efterhånden bliver det mere og mere klart.

Sygdommen rammer især ældre, men yngre mennesker kan også få demens. Den mest almindelige form for demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Demens kan ikke helbredes, men der findes flere slags medicin, som kan udskyde eller mildne flere af de symptomer, som følger med sygdommen.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved demens?

Det kan være svært at se, hvornår man bare er glemsom, og hvornår der er tale om sygdom. Men når man har demens, er hukommelsen og andre intellektuelle funktioner svækket over tid. Her er nogle typiske symptomer på demens.

Typiske tegn på demens:

  • Problemer med hukommelsen
  • Ting der bliver væk
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver
  • Sproglige problemer
  • Usikker orientering
  • Nedsat dømmekraft og situationsfornemmelse
  • Vanskeligheder med at strukturere og planlægge og med at bevare overblikket
  • Forandringer i humør og væremåde
  • Ændringer i personligheden og ringere impulskontrol
  • Mangel på initiativ​.

Tilbage til oversigten

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige former for demens?

Der findes en lang række demenssygdomme. De fire mest almindelige1 er alzheimer, vaskulær demens, blandet alzheimer og vaskulær demens og Lewy Body demens.

Alzheimer

En hjernesygdom, der nedbryder hjernen. Den rammer især ældre. 62 procent af alle med demens har Alzheimer. Typiske symptomer er glemsomhed og problemer med at finde ord. Det kan blive svært at huske navne selv på personer, man kender godt, og på dagligdags ting. Især kan der være problemer med at huske det, der er sket for nylig.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der også ske ændringer i følelsesliv, temperament, og personlighed. Personer, der ellers er udadvendte, aktive og sociale, kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret kan svinge.

Vaskulær demens

Skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. 17 procent af alle med demens har vaskulær demens. Vaskulær demens kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af, hvilke områder i hjernen, der er påvirket.

Ud over generelle demenssymptomer som glemsomhed, koncentrationsbesvær og problemer med sproget eller med at finde vej, kan man også få nedsat kraft eller lammelse i den ene side af kroppen, føleforstyrrelser eller indskrænkning af synsfeltet. Mangel på initiativ, langsomme bevægelser eller langsomt mentalt tempo er andre typiske symptomer. Og følelseslivet kan ændre sig, så man lettere bliver rørt eller bryder ud i gråd.

Blandet Alzheimer og vaskulær demens

10 procent af alle med demens har blandet Alzheimer og vaskulær demens.

Lewy Body demens

Fire procent af alle med demens har Lewy Body demens. Sygdommen er en hjernesygdom, hvor der ligesom ved Alzheimer sker en gradvis nedbrydning af hjernen.

Ud over demens kan sygdommen også medføre bevægeforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom.

Lewy Body demens kan også medføre synshallucinationer og vekslende opmærksomhed2.

Andre demensformer

Demens kan ses ved følgende sygdomme, der angriber hjernen eller indirekte påvirker hjernens funktion, ofte i forholdsvis ung alder:

  • Picks sygdom er en degenerativ hjernelidelse, der især angriber pandelapperne.
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom medfører svære hjerneforandringer, som i løbet af kort tid fører til svær demens og til døden. En variant heraf er den såkaldte kogalskab eller BSE (Bovin Spongioform Encephalopathi).
  • Huntingtons chorea er en arvelig sygdom, som medfører omfattende degenerative forandringer i hjernen med ufrivillige rykvise eller drejende bevægelser. Det er i de senere år lykkedes at påvise det defekte arveanlæg, og det er i dag muligt med ret stor sandsynlighed at afgøre, om slægtninge er bærere af arveanlægget og derfor vil få sygdommen.
  • Parkinsons sygdom, rystelammelse, kan undertiden ledsages af en moderat demenstilstand ved de mere fremskredne former.
  • Personer med AIDS kan udvikle en demenstilstand som følge af en direkte infektion af hjernen med HIV-virus.
  • Demens kan endvidere ses ved en række andre sygdomme som fx epilepsi, dissemineret sklerose, B12-vitaminmangel, udtalt nedsat stofskifte eller ved ulykker og forgiftninger med svære hjerneskader til følge.
  • Langvarigt alkoholmisbrug kan også føre til demens. Det kan både skyldes selve alkoholen, dårlig ernæring og eventuelle hjerneskader efter fald i beruset tilstand.

Tilbage til oversigten

Udvikling

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Demens udvikler sig som regel langsomt og gradvist. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Personligheden og de træk, der karakteriserer den, kan forstærkes eller forgroves. Men efterhånden bliver det mere og mere klart.

Det kan også ske, at den demente udvikler en depression eller depressive symptomer i de tidlige stadier. Hukommelsesproblemer alene anses dog ikke for demens.

Over flere år bliver man mere og mere glemsom, men i starten er forringelsen af de mentale funktioner ikke særlig tydelig og ikke til at skelne fra almindelig forvirring og glemsomhed.

Efterhånden bliver forandringerne tydeligere og tydeligere for familien og tætte venner, fordi sygdommen gør det svært at fungere i dagligdagen. Og personer med moderat og svær demens er ikke i stand til at køre bil.

Hos nogle forværres tilstanden relativt hurtigt over 2-3 år, hos andre langsommere over 8-10 år. Og hos nogle kan sygdommen få et endnu længere forløb3. Demens bliver værre og værre med tiden og er en dødelig sygdom.

Tilbage til oversigten

Livet med

Hvordan er livet med demens?

I begyndelsen kan demens nemt forveksles med almindelig glemsomhed. Men efterhånden kommer der flere og flere symptomer til.

Hukommelsen svigter mere og mere, og det bliver sværere og sværere at holde styr på, hvilken dag det er, hvilket årstal vi er i, eller hvad der skete for 5 minutter siden. Men efterhånden udviskes også erindringerne fra 'gamle dage'. Til sidst kan selv ikke nære familiemedlemmer genkendes.

I starten kan mennesker med demens måske godt mærke, at de ikke husker så godt, og se, at der måske er noget galt. Men efterhånden, som sygdommen skrider frem, har man som regel ikke længere nogen fornemmelse af det. Mange bliver depressive i den første fase.

Når man er dement, kan man have svært ved at overskue at være sammen med andre, og man kan miste evnen til at forstå andre. Og det kan gøre én utryg, bange og forvirret, når man ikke længere helt forstår, hvad der sker omkring én. Derfor kan nogle med demens reagere med vrede og fx skælde ud eller reagere fysisk. Eller man kan blive urolig eller have svært ved at kontrollere sin adfærd og opføre sig uhæmmet eller uden situationsfornemmelse.

Ændringer i adfærden kan også skyldes en svigtende evne til at styre impulser, fordi hjernen gradvist bliver nedbrudt.

Nogle oplever vrangforestillinger og hallucinationer.

Vrangforestillinger er ideer og oplevelser, der ikke har hold i virkeligheden, men som personen med demens oplever som sande. Det kan fx være en ubegrundet frygt for, at andre har ondt i sinde eller vil stjæle personens ting.

Hallucinationer er sanseoplevelser, som kun opleves af personen med demens. Fx at se syner af mennesker eller dyr eller at høre stemmer fra nogen, der ikke er til stede.

Tilbage til oversigten

Behandling

Hvilken behandling findes der for demens?

Dårlig hukommelse kan skyldes andet end demens. Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så man kan få den rigtige behandling og støtte. Uanset om det er demens eller ej.

De første undersøgelser kan foretages af den praktiserende læge, der eventuelt henviser til videre undersøgelse ved fx en neurolog eller psykiater. Sommetider er det nødvendigt med en undersøgelse hos en neuropsykolog for at vurdere, hvilke hjernefunktioner, der er ramt og i hvor høj grad.

CT-scanning eller MR-scanning bruges ofte for at få billeder af hjernens struktur. Scanningen kan blandt andet være med til at fastlægge typen af demens og udelukke andre sygdomme.

Som udgangspunkt kan Demens ikke helbredes. Men i nogle tilfælde kan medicin lindre symptomerne. Og der kan generelt gøres meget for at bedre hverdagen og forløbet for både den demente og de pårørende. Omsorg, pleje og tryghed er vigtige elementer, hvor især de pårørende kan spille en stor rolle.

Tilbage til oversigten

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Har du fået en demensdiagnose, kan du – og dine pårørende – have glæde af at tale med en rådgiver. Du kan eventuelt kontakte Psykiatrifondens rådgivning.

Du kan sørge for at have et aktivt liv med nogle gode vaner. Regelmæssig motion, sund kost, ingen rygning og begrænsede mængder alkohol er vigtige faktorer. Desuden kan du bruge og stimulere din hjerne og gerne lære noget nyt.

Gode råd til dig, der har demens:

  • Søg viden om sygdommen.
  • Spis sundt og hav et moderat alkoholforbrug.
  • Hold dig i gang både fysisk og mentalt.
  • Tal åbent om din demens.
Chat med os

Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

Tilbage til oversigten

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende

Pårørende spiller en stor rolle i forhold til at støtte, hjælpe og være omsorgsgiver. Men det kan være forbundet med en betydelig og langvarig belastning og mange svære følelser, og derfor er også vigtigt at passe på sig selv.

Gode råd til dig, der er pårørende:

  • Hjælp med at få hjælp.
  • Sæt dig ind i sygdommen.
  • Giv tryghed og omsorg.
  • Undgå at skælde ud eller irettesætte.
  • Udtryk dig kort og præcist og hav øjenkontakt.
  • Vis gerne nogle ting som vækker minder, så kan det måske slå tonen an i samtalen.
  • Undgå situationer med mange mennesker eller nye steder. Det kan gøre den demente utryg.
  • Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud. Og tal eventuelt med andre i samme situation.
Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Udbredelse

Hvor mange har demens?

I 2018 havde cirka 37.000 danskere diagnosen demens. Men befolkningsundersøgelser peger på, at det faktiske antal er en del større, nemlig cirka 87.0004. Omkring 60 procent af de diagnosticerede har demenstypen Alzheimer5.

Sygdommen rammer især ældre, men yngre mennesker kan også få demens. Blandt personer på 65 år og derover er der cirka 8.000 nye tilfælde af demens om året6. Risikoen for at få demens stiger med alderen, og sygdommen viser sig typisk hos ældre over 65 år.

Blandt den yngre del af befolkningen er der flere mænd end kvinder, der får en demensdiagnose. Men overordnet set er det mere almindeligt for kvinder at få diagnosen – sandsynligvis fordi kvinder i gennemsnit lever længere end mænd7.

Da levealderen stiger, vil antallet af mennesker med demens formentlig også at stige i de kommende årtier. Dog tyder danske tal på, at antallet af nye tilfælde af demens hos ældre er faldende8.

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved demens?

Ved de fleste tilfælde af demens er det uvist, hvad der har forårsaget sygdommen9. Undersøgelser viser dog, at både gener og livsstil kan have betydning for, hvem der udvikler demens. Der er dog forskel på de forskellige demenstyper i forhold til, hvilke faktorer der har betydning.

Forhøjet blodtryk, manglende motion, overvægt, diabetes, rygning, kort eller ingen uddannelse, social isolation, depression er alle risikofaktorer i forhold til at udvikle demens.

Ifølge en kritisk gennemgang af forskningen på området fra 2020 er forhøjet alkoholindtagelse også en livsstilsfaktor, der øger risikoen for at få demens. Desuden er hørenedsættelse, hjernerystelse og luftforurening risikofaktorer i forhold til at udvikle demens ifølge samme rapport10.

Livstilsfaktorer har stor betydning for udviklingen af vaskulær demens, det vil sige, demens der har sit udspring i blodprop eller blødning i hjernen11.

Også generne kan spille en rolle for, om man udvikler demens. Alzheimer er den mest almindelige type demens, men arveligheden for denne sygdom er kun 1-3 procent, hvorimod arveligheden er 40 procent ved frontotemporal demens, som til gengæld er en sjældnere demenstype.

I nogle tilfælde kan sygdomme, der øger risikoen for demens være arvelige, som fx sukkersyge eller forhøjet blodtryk12.

Det anslås, at demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. En person med en demensdiagnose dør i gennemsnit 5-8 år efter, at diagnosen er stillet13

Tilbage til oversigten

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med demens?

Demens er hyppig ved Parkinsons sygdom, hvor det anslås, at hver tredje også har demens14.

Demens kan ledsages af psykiatriske symptomer. Og typen af demens har betydning for, hvilke psykiatriske symptomer, der kan forekomme. Depression, hallucinationer, vrangforestillinger eller adfærdsforstyrrelser er dog hyppige psykiatriske symptomer, der kan opstå ved demens15.

Urininkontinens er også almindelig ved demens, og omkring 60-70 procent af demensramte udvikler urininkonsistens ved sene stadier af demens16.

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

1. Videnscenterfordemens.dk

2. Videnscenterfordemens.dk

3. Videnscenterfordemens.dk

4. Nationalt Videnscenter for demens– Forekomst af demens i Danmark

5. Nationalt Videnscenter for demens – Fordeling af demenssygdomme

6. Nationalt Videnscenter for demens – Forekomst af demens i Danmark

7. Nationalt Videnscenter for demens - alder- og kønsfordeling for demens

8. Taudorf L et al. 2019. Declining incidens of dementia: A national registry-based study over 20 years. Alzheimer’s & Dementia. 15: 1381-1393.

9. Nationalt Videnscenter for demens: Demens- er det arveligt

10. Livingstone G et al: “Dementia prevention, intervention and care: 2020 report of the Lancet Commission”, The Lancet 2020; 396 (10248): 413-446

11. Nationalt Videnscenter for demens – Demenssygdomme: hvad er vaskulær demens

12. Nationalt Videnscenter for demens – Demens – er det arveligt?

13. Nationalt Videnscenter for demens.– dødelighed ved demens

14. Nationalt Videnscenter for demens – Forekomst og risikofaktorer ved demens ved Parkinsons sygdom

15. Nationalt Videnscenter for demens - Forekomst af psykiatriske symptomer

16. Nationalt Videnscenter for demens - Ufrivillig vandladning


Psykiatridage

Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

Tilbage til oversigten