21.NOV.2019

Gaming Disorder

Gaming Disorder, på dansk kaldet Computerspilsafhængighed, dækker over afhængighed af at spille computerspil, i et omfang, der påvirker personen både personligt, socialt og fysisk på en negativ måde. Det kan være svært konkret at pege på, hvornår en person går fra blot at være interesseret og optaget af at spille computerspil til at være afhængig. Blandt andet ser man ved Gaming Disorder, at man mister kontrollen over spillevaner, fx spiller man oftere og i længere tid ad gangen, end hvad man godt ved, er hensigtsmæssigt

Hvad er Gaming Disorder?

Computerspil prioriteres højere end andre interesser og daglige aktiviteter, og til trods for negative konsekvenser fortsætter man. Det kan medføre, at fx familieliv, det sociale liv, arbejds- eller studieliv påvirkes negativt. De negative adfærdsmønstre omkring computerspil skal være tydelige over 12 måneder, før at man kan tale om Gaming Disorder [1].

Gaming Disorder er i øjeblikket ikke en officiel diagnose i Danmark, men den bliver en del af det europæiske diagnosesystem ICD-11, der træder i kraft i 2022, hvorefter den kan bruges i Danmark. USA’s diagnosesystem DSM-5 har siden 2013 haft diagnosen Internet Gaming Disorder, der er en slags forløber til den europæiske diagnose. Denne diagnose er begrænset til udelukkende at fokusere på spil på internettet, mens den europæiske diagnose inkluderer både online og offline computerspil [2].

Hvor mange har Gaming Disorder?

Gaming Disorder er endnu ikke taget i brug som diagnose i Danmark, og forskningen på området er begrænset. Der findes derfor endnu ikke officielle tal på hvor mange personer i Danmark, der lider af Gaming Disorder.

Undersøgelser af Internet Gaming Disorder i USA, viser at mellem 2-10% af computerspillere er afhængige af online computerspil [3]. I Asien er tallene højere, fx i Korea hvor en undersøgelse viste, at 50% af computerspillere var afhængige. Dette kan skyldes, at computerspil både er mere udbredt som tidskrævende fritidsinteresse, men også som profession [4]. Undersøgelser peger på forskelle mellem køn og i forhold til alder. Mænd der spiller computerspil, har større risiko for at udvikle computerspilsafhængighed end kvinder der spiller computerspil, mens risikoen er højest aldersmæssigt i slutningen af teenageårene [4].

 

Hvilke symptomer er der på Gaming Disorder?

Gaming Disorder og Internet Gaming Disorder minder på mange måder om hinanden, om end den amerikanske diagnose udelukkende beskæftiger sig med computerspilsafhængighed af onlinespil på internettet. Til trods for denne forskel er de symptomer, der karakteriserer de to diagnoser ret ens. Der er forskellige metoder til at undersøge, hvorvidt man er afhængig af computerspil, men følgende ni symptomer bruges ofte til at identificere computerspilsafhængighed:

-        Konstant optagethed af spil: Man har konstant tanker om at spille computerspil, der gør det svært at koncentrere sig om andre ting. Dette kan fx resultere i, at man kommer for sent til aftaler eller misligholder sine forpligtelser socialt eller på arbejdet.

-        Abstinenser: Man rammes af ukontrollerbare og ubehagelige reaktioner både emotionelt og fysisk, når man stopper med eller reducerer sit spil. Det kan fx være koncentrationsbesvær, vrede og rastløshed.

-        Umuligt at reducere eller stoppe tid brugt på computerspil:  Man kan ikke forestille sig et liv uden computerspil, og har derfor umiddelbart heller ingen motivation til at forsøge på at ændre vaner.

-        Virkelighedsflugt: Man bruger computerspil til at undgå problemer og krav i sit liv i øvrigt.

-        Fortsat brug af computerspil til trods for åbenlyse negative konsekvenser. Selvom man kan se, at brug af computerspil giver problemer i ens liv, stopper eller nedsætter man ikke den tid og de ressourcer, man bruger på spil.

-        Bedrag: Man lyver om computerspillevaner for at fremstå som ikke-afhængig. Bevidst eller ubevidst vildleder man ens nærmeste relationer for at dække over afhængigheden af computerspil. Dette bedrag kan også have form af selvbedrag.

-        Nedprioritering af vigtige relationer: Man forsømmer vigtige relationer og forhold ved at prioritere computerspil højest. Både personlige, sociale og arbejdsmæssige forhold kan lide afsavn.

-        Manglende interesse for tidligere interesser:  Man mister interesse i ting og relationer, der tidligere var vigtige, fx sociale relationer og fritidsinteresser.

-        Tolerance: Man har et behov for at øge den tid eller de ressourcer, man bruger på computerspil for at få den samme følelse af nydelse eller afslapning.

 I det amerikanske diagnosesystem DSM-5 skal en person have oplevet minimum 5 af ovenstående symptomer inden for 12 måneder for at blive diagnosticeret med Internet Gaming Disorder [3]. I ICD-11, som er det diagnosesystem, der vil blive brugt i Danmark, beskrives symptomerne på Gaming Disorder i mere generelle vendinger som fx forringet kontrol over computerspil, stigende prioritering af computerspil og fortsættelse af adfærd til trods for negative konsekvenser [1]. Det afgørende for diagnosen er ikke varigheden og hyppigheden af computerspillet, men i højere grad at personen oplever negative konsekvenser af computerspil [3].

 

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med Gaming Disorder?

Gaming Disorder kan have flere konsekvenser for en persons liv. Fysisk inaktivitet, der opstår ved at sidde stille og spille computerspil mange timer om dagen, kan have negative konsekvenser for kredsløb, hjerte, muskler og knogler. Mentalt kan personen, der er computerspilsafhængig, opleve ukontrollerbare følelser fx frustrationer og vrede og opleve koncentrations- og søvnbesvær. Ved computerspilsafhængighed kan det sociale liv også påvirkes negativt, idet personen isolerer sig ved at nedprioritere sociale relationer og familierelationer og sætte computerspillet højest. Dog er der i mange computerspil et digitalt socialt liv, så personen ikke er alene, men i en anden form for fællesskab end fysiske sociale relationer. Der ses en sammenhæng mellem depression og angst og computerspilsafhængighed, hvor forskning peger på, at depression og angst både kan være konsekvens af og årsag til computerspilsafhængigheden. Der er endnu ikke forskning nok på området til at fastslå en eventuel tids- eller årsagsmæssig sammenhæng [4].

 

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der for Gaming Disorder?

Der er beskrevet mange mulige årsager og risikofaktorer for Gaming Disorder, som peger på både personlige og miljømæssige faktorer. Af personlige faktorer nævnes negativt og depressivt humør og personlighedstræk som fx impulsivitet som værende medvirkende til at udvikle computerspilsafhængighed. Udfordring med sociale kompetencer og isolation fra en hverdag med fx skole, arbejde eller fritidsaktiviteter bliver også nævnt som faktorer, der kan have indflydelse på risikoen for at udvikle afhængighed af computerspil [4].

I forhold til miljømæssige faktorer spiller især familieforhold ind hos børn og unge. Forældres skilsmisse eller et dårligt forhold til forældrene øger risikoen for at udvikle computerspilsafhængighed. Problemer i hverdagen som fx dårlig økonomi og dårligt selvværd spiller også en stor rolle, da dette kan medvirke til at computerspil bruges som en flugt fra virkeligheden. Et ønske om at ikke at forholde sig til hverdagen, og de problemer der kan følge med, menes at være en central årsag til udviklingen af computerspilsafhængighed. Computerspillet bliver således et middel til at flygte fra en uoverskuelig virkelighed eller til at bearbejde svære situationer [4].  At bruge computerspil som en flugt fra virkeligheden er dog ikke nødvendigvis negativt, mange personer lever et velfungerende liv med computerspil som virkelighedsflugt. Det er når computerspillet tager overhånd og bliver problematisk for centrale dele af hverdagslivet, at der kan være tale om computerspilsafhængighed [3].

 

Hvilken behandling findes der mod Gaming Disorder?

Gaming Disorder behandles som andre former for afhængighed. Medicin, der traditionelt er blevet brugt mod andre former for afhængighed, har været testet for effekt mod computerspilsafhængighed. Det gælder præparater som naltraxon [5]. Der kan medicineres med antidepressiv medicin, der også behandler for afhængighed og bruges fx i forbindelse med rygestop. Der peges også på terapi som en vigtig del af behandlingen. Dog er forskningen på dette område stadig begrænset, og der er endnu ikke undersøgelser af hvilke behandlinger, der har bedst og mest varig effekt [3].

Forskning i behandling af ludomani (der ligesom Gaming Disorder er en adfærdsmæssig afhængighedslidelse) er mere udbredt. Lidelserne minder om hinanden både i diagnosedefinition og symptommæssigt, dog med henholdsvis spil og computerspil som afhængighed. I behandling af ludomani fokuseres på tre faser i behandlingen af afhængigheden: afvænning, nye mønstre og forebyggelse af tilbagefald. I afvænningsprocessen er der fokus på at reducere og håndtere abstinenser. Anden fases fokus på at skabe nye mønstre indebærer læring og strategier for en tilværelse uden computerspil og motivation for at vedligeholde nye mønstre. Både medicinsk og psykoterapeutisk behandling kan indgå her. Sidste fase, hvor man arbejder med at forebygge tilbagefald, indebærer læring og håndtering af fristelser og tidligere vanedannende adfærd [5]. Det bør dog påpeges, at for at behandlingen kan begyndes og gennemføres skal den afhængige erkende, at der er tale om et afhængighedsproblem. Denne erkendelse er afgørende i behandlingen. Generelt for adfærdsmæssige afhængighedslidelser er det vigtigt at pointere, at der er tale om en kompleks behandling, hvor det kan være en lang og svær proces at ændre de vaner der driver afhængigheden. 

 

Referencer:

[1]ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics: 6C51 Gaming disorder.  https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1448597234

[2] Saunders, John B. et al (2017): Gaming disorder: its delineation as an important condition for diagnosis, management and prevention. Journal of Behavioral Addictions 6(3).

[3] Rokkum, Jeffrey N.; Blanco-Herrera, Jorge A.; Faulhaber, Manuela E. & Gentile, Douglas A. (2018): “Internet gaming disorder”. I: Moreno, Megan A: & Radovic, Ana (red.): "Technology and Adolscent Mental Health". Springer International Publishing. Side 113-120.

[4] Paulus, Frank W.; Ohmann, Susanne; Von Gontard, Alexander; Popow, Christian (2018): Internet gaming disorder in children and adolescents: A systematic review. Developmental Medicine and Child Neurology. Editor’s Choice.

[5] Yau, Yvonne, H. C. & Potenza, Marc N. (2016): Gambling Disorder and Other Behavioral Addictions: Recognition and Treatment. Harv Rev Psychiatry;23(2):134-146. 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883