Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Misbrug

Når forbrug af illegale stoffer, medicin eller alkohol giver helbredsmæssige problemer eller problemer i hverdagen, har man et misbrug.

Misbrug, ikon
Når vi er afhængige, har vi aktiveret hjernens belønningssystem, så det reagerer over for rusmidler som over for mad og sex. Og så opleves rusmidlerne som præcis lige så livsnødvendige som mad.
Henrik Rindom, læge, psykiater og misbrugsekspert

Indhold

Om sygdommen  

Hvad er et misbrug?

Misbrug er en psykisk lidelse, hvor man har et vedvarende, skadeligt brug af et rusmiddel eller lægemiddel og ikke kan styre sit forbrug. 

Det kan være overdreven brug af alkohol og nikotin. Det kan være lægemidler i form af fx antihistaminer, benzodiazepiner, kokain og morfin, hallucinogener, fx cannabis, ecstasy, LSD og meskalin. Og det kan være organiske opløsningsmidler anvendt ved snifning. Når brugen giver problemer med helbredet og hverdagslivet, er det blevet et misbrug.  

Der kan være forskel på, hvornår forbruget af alkohol, medicin eller stoffer bliver opfattet som et problem, for tit ser man det forskelligt. Den, der drikker eller tager stoffer, synes ikke altid, det er et problem. Men måske opfatter de pårørende det værre. 

Misbrug er en psykisk lidelse. For nogle er misbruget en måde at dulme fx angst, depression eller anden psykisk sygdom og er dermed en form for selvmedicinering. 

Omvendt kan et misbrug udløse psykisk sygdom som depression, angst og skizofreni. Misbruget kan også føre en lang række fysiske sygdomme.  

Et misbrug går sjældent over af sig selv, specielt hvis det er fremskredent. Derfor er det vigtigt, at man kommer i behandling. 

Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved misbrug? 

Et misbrug fører til både psykisk og fysisk afhængighed. Psykisk afhængighed er en stærk trang til at opnå den psykiske effekt, man får, når man indtager rusmidlet, fx at man føler sig afslappet eller opstemt. 

Fysisk afhængighed er i form af abstinenser og er et udtryk for, at kroppen har vænnet sig til at få rusmidlet. Og derfor opstår fysiske symptomer, når det ikke længere er tilstede i kroppen. Det kan fx være kvalme, diarré, hovedpine, feber og kramper. 

Typiske tegn på misbrug 

  • Man har en stærk fysisk og psykisk trang til det rusmiddel, man misbruger. Trangen er så stærk, at den vinder over både fornuft og vilje, og man kan ikke styre eller stoppe indtaget. Også selvom man har erkendt, at det skader.  
  • Man får abstinenser, hvis man ikke får rusmidlet. 
  • Man er nødt til at drikke mere og mere eller indtage mere og mere af det stof, man misbruger, for at få den samme effekt som tidligere.  
  • Man ændrer adfærd og får måske nye venner, nye vaner eller en ny personlighed. Og man undgår situationer, hvor man ikke kan få det, man er afhængig af. 
  • Misbruget fører til problemer derhjemme, i skolen, på arbejdet eller med vennerne.  

    Tilbage til oversigten 

    Varianter

    Hvad er forskellen på de forskellige former for misbrug? 

    Der er mange former for misbrug. Fælles for dem er, at vedvarende misbrug giver tydelige fysiske og psykiske skader. Man skelner overordnet mellem: 

    • Alkoholmisbrug 
    • Stofmisbrug. Misbruget kan fx være i form af hash, kokain, heroin, amfetamin, ecstasy eller opløsningsmidler som fx lightergas eller lim. 
    • Medicinmisbrug. Hvis man regelmæssigt indtager store mængder medicin, fx beroligende eller smertestillende medicin, kan man blive afhængig. 
    • Blandingsmisbrug. Det vil sige, at man fx har et alkoholmisbrug, men samtidig er afhængige af andre stoffer. Det kan også være kokain eller hash eller medicin. 

    Tilbage til oversigten 

    Udvikling

    Hvordan udvikler sygdommen sig? 

    Et misbrug starter ikke fra den ene dag til den anden, men kommer snigende. Nogle rammes meget tidligt, og her spiller arvelige faktorer formentlig en større rolle. 

    Overgangen mellem brug og misbrug er flydende, og det kan være svært selv at opdage, hvornår det går galt. Desuden er der stor forskel på, hvor vanedannende forskellige rusmidler er. 

    Alkoholmisbrug 

    Man udvikler ikke et alkoholmisbrug fra den ene dag til den anden. Lidt efter lidt ændrer man sit drikkemønster, og man bliver mere og mere optaget af at drikke og drikker mere og hurtigere end før. Og efterhånden begynder man at droppe andre aktiviteter for at drikke, og man begynder at drikke på faste tidspunkter for at kunne fungere.   

    Hashmisbrug 

    For de fleste starter hashrygning som noget meget uskyldigt og forbindes oftest med afslapning. Men hash er vanedannende som alle andre rusmidler, og den afslappende effekt kan virke meget behagelig. Så derfor ryger man måske igen for at få den følelse. Risikoen for at udvikle afhængighed er på niveau med risikoen for at blive afhængig af alkohol1. Gør man det tit, kan det være svært at føle sig godt tilpas, uden at ryge hash, og det er her misbruget starter. Og der er risiko for, at bliver en fast del af dagligdagen, hvor man får abstinenssymptomer, når man holder op med at indtage stoffet. Regelmæssig brug kan fx være daglig brug i bare en uge eller en gang om ugen i et par måneder2

    Misbrug af andre stoffer 

    Et stofmisbrug begynder som regel med, at man eksperimenter med stoffer. Men gradvist kan forbruget udvikle sig og blive problematisk, og det kan ende i misbrug og afhængighed. Tegn på misbrug er fx at man begynder at tage stoffer alene og i hverdagene. Også selvom man havde besluttet sig for ikke at gøre det. Desuden er det et tegn, at man tager stoffer, fordi man ikke har det godt og gerne vil have det bedre. 

    Misbrug af medicin 

    Medicinsk behandling af en sygdom ender nogle gange i misbrug og afhængighed af den medicin, der ellers skulle gøre personen rask. De mest almindelige former for misbrug af medicin er misbrug af smertestillende morfin-præparater og angst- og sovemedicin i form af benzodiazepiner. Typisk tager man medicinen for at opnå en rusvirkning og for at holde uro, angst og søvnbesvær på afstand. Og man begynder måske at tage mere og mere eller i en længere periode end lægen anbefaler. 

    Et misbrug kan gå fra skadelig brug til afhængighedssyndrom. Det bliver med tiden sværere og sværere at ændre på. Et misbrug går sjældent over af sig selv, men kræver behandling.

    Tilbage til oversigten 

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Overforbrug af rusmidler kan begynde i ungdommen. Der vil oftest være tale om den mildere form kaldet skadeligt forbrug (misbrug) og sjældnere decideret afhængighed.

    Misbruget kan forsætte ind i voksenalderen og blive endnu mere skadeligt, fx i form af afhængighed.

    Egentligt stofmisbrug kan også begynde hos unge inden 18-årsalderen.  

    Tilbage til oversigten 

    Livet med

    Hvordan er livet med et misbrug? 

    Et misbrug påvirker omgivelserne, og det kan gå hårdt ud over forholdet til både partner, familie og venner, når man har et misbrug. Det kan resultere i skilsmisse, et dårligt forhold til børnene, fyring fra jobbet, eller at man ikke kan passe sin skole. 

    Misbrugere har tit et ønske om at have et normalt forhold til det rusmiddel, de er afhængige af. Det kan fx være et ønske om at kunne drikke med venner eller i festligt lag. Omgivelserne ønsker ofte et mere begrænset forbrug eller et totalt ophør. Det kan være konfliktfyldt. 

    Når man er afhængig, har man en ustoppelig trang til at drikke, ryge eller på anden måde indtage stoffet igen og igen. Og man kan ikke standse, når man først er kommet i gang. For nogle ender rusmidlet med at gå forud for alt andet og bliver tilværelsens omdrejningspunkt. Man forsømmer forpligtelser, misser aftaler og ændrer adfærd, og til sidst kan misbruget fylde det meste af tilværelsen.  

    Misbruget kan også gå ud over helbredet eller være skyld i psykiske problemer. Og misbruget kan føre til, at man ændrer personlighed og fx bliver mere ligeglad og sløv. 

    Kommer man i behandling, kan man måske komme misbruget til livs. Men det kræver som regel, at man holder sig fra rusmidlet resten af livet. Ofte vil misbruget have betydelige fysiske og sociale følgevirkninger, og måske er konsekvensen et liv som førtidspensionist. 

    Tilbage til oversigten 

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for misbrug? 

    Det er svært men muligt at behandle misbrug. Trangen til det stof, man er afhængig af, er så stor, at der skal mere end almindelig karakterstyrke eller støtte fra omgivelserne til for at undgå tilbagefald. Det er ofte nødvendigt med fuldstændig afholdenhed. Og helt grundlæggende skal man selv være motiveret for at stoppe. 

    Nogle oplever medicinsk behandling som en støtte. Men da risikoen for, at man drikker, er stor, bør man være tilbageholdende. Antabus er et udbredt middel mod alkoholafhængighed. Effekten er dog ikke velunderbygget, og andre præparater har bedre effekt, fx Campral.  

    Medicinsk behandling kan kombineres med fx samtaleterapi, rådgivning eller ophold på et behandlingshjem. Det kan være en hjælp at møde andre i samme situation fx i afholdsforeninger eller støttegrupper. Samtaler med en psykolog er som udgangspunkt en vigtig del af behandlingen, idet psykologen kan hjælpe med at forstå baggrunden for misbruget. Hvis misbruget skyldes anden psykisk sygdom, er det vigtigt at få behandling for det.    

    Abstinenser efter alkohol, beroligende midler og stoffer som heroin og metadon foregår oftest ambulant. I svære tilfælde med abstinenser kan det imidlertid være nødvendigt med indlæggelse. 

    Behandlingen består i gradvis nedtrapning eller omstilling til et beroligende middel, som derefter nedtrappes. Det er dog kun abstinenserne, behandlingen hjælper på. Selve misbruget kræver et mere omfattende behandlingsprogram. 

    Tilbagefaldsprocenten ved misbrug er meget høj. Men det kommer meget an på, hvor svært det har været. 

    Tilbage til oversigten 

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Første trin på vej ud et misbrug er, at du erkender, at du har et problem. Næste trin er, at du føler dig motiveret for at stoppe. Og så er det vigtigt, at du tænker over, hvad du vil sætte i stedet for dit misbrug. 

    I de fleste tilfælde kræver det professionel behandling at komme ud af et misbrug. De fleste misbrugssteder arbejder især med at finde motivationen frem. Det er en afgørende forudsætning for god effekt af behandlingen. 

    Gode råd til dig, der har et misbrug 

    • Erkend at du har et misbrugsproblem. 
    • Find din motivation og tro på, at du kan stoppe. 
    • Søg professionel hjælp.  
    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten 

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende 

    Det er hårdt at være pårørende til én med et misbrug. Her er nogle gode råd. 

    Gode råd til dig, der er pårørende 

    • Tag snakken når misbrugeren ikke er påvirket. Som regel er det tidligt på dagen.
    • Giv konkrete eksempler på adfærd, som er uacceptabel for dig. Fx brudte aftaler, uærlighed eller manglende hensyn. Og sig hvad du savner. 
    • Det hjælper ikke at skælde ud eller være fordømmende. Tværtimod.  Misbrugeren bebrejder formentlig allerede sig selv ikke at kunne stoppe med sit misbrug. 
    • Husk at tale om andre ting end stofferne. 
    • Stiller du krav om behandling, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser det har, hvis misbrugeren ikke accepterer behandling. 
    • Og husk at det kan være svært at hjælpe én, som ikke ønsker hjælp. 
    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Udbredelse

    Hvor mange har et misbrug? 

    Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen viser 14 procent af befolkningen tegn på et problematisk alkoholforbrug, mens 7 procent overskrider højrisikogrænserne. 

    Og det skønnes, at der er cirka 52.000 stofbrugere med et højrisikoforbrug af heroin, amfetamin, kokain, ecstasy eller andre illegale stoffer, bortset fra hash, i Danmark. Det er stofbrugere, der har et vedvarende forbrug af stoffer, som har medført fysiske, psykiske og/eller sociale skader3

    For hash er det 32.600 personer. Et højrisikoforbrug af hash defineres som brug i 20 dage eller derover i løbet af den seneste måned4

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved misbrug?  

    Der kan være mange årsager til, at man udvikler et misbrug. For mange er det en flugt fra problemer og vanskeligheder. Fx kan et højt stressniveau eller psykisk sygdom som fx angst eller skizofreni føre til, at man dulmer symptomerne med alkohol, hash eller hårdere stoffer. Det kan føre til et decideret misbrug. Man skønner, at op mod halvdelen af dem, der har en anden psykisk sygdom, også har et misbrug. 

    Arvelighed spiller også en rolle, især i forhold til alkoholmisbrug. Man har altså større risiko for at udvikle et misbrug, hvis ens forældre er misbrugere. 

    Holdningen hos kolleger, venner, familien og det resterende samfund har også betydning. Er der fx let adgang til alkohol, og er det helt normalt at drikke meget, kan det føre til udvikling af et misbrug. 

    Tilbage til oversigten 

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med misbrug? 

    Dobbeltdiagnose

    • Når man både har en psykisk lidelse og et misbrug, kaldes det dobbeltdiagnose. 
    • Ordet stammer fra det amerikanske ord "dual diagnosis".
    • Det anslås, at omkring 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose. Der er dog et stort mørketal.
    • Cirka hver 3. patient, der søger hjælp i psykiatrien, har et misbrug.
    • 37 procent af dem, der er ramt af skizofreni, har et misbrug – altså en dobbeltdiagnose. For bipolar lidelse er tallet 32 procent, og for depression 25 procent. 
    • I Danmark dør mennesker med dobbeltdiagnose i gennemsnit 22 år tidligere end alle andre. 

    Kilder: Vive, 2020, NCBI, 2015 og Danske Regioner, 2022

    ...

    Misbrug kan føre til både fysisk og psykisk sygdom. Men misbrug kan også være en følge af psykisk sygdom. Nogle gange begynder misbruget nemlig som en form for selvmedicinering og som et forsøg på at flygte fra eller dulme symptomer på psykisk sygdom.   

    Lider man af depression eller angst, er det især alkohol og beroligende midler, man almindeligvis tyr til. Ved skizofreni er det typisk alkohol, hash og stimulerende stoffer for at modvirke kontaktvanskeligheder eller sløvhed.  

    Misbrug kan forværre en psykiske lidelse, man har i forvejen, eller udløse anden psykisk sygdom. Og har man ikke en psykisk sygdom i forvejen, så kan misbruget være det, der fremprovokerer sygdommen. Fx depression, angst eller skizofreni. 

    Misbrug kan også føre til en lang række fysiske sygdomme. Fx øger et overforbrug af alkohol risikoen for kræft. Det kan også give forhøjet blodtryk og øge risikoen for skader på centralnervesystemet og hjernen samt forårsage leversygdomme og mavesår. 

    Skaderne i hjernen kan give synsforstyrrelser og balancebesvær og ødelægge korttidshukommelsen, så man ikke kan huske, hvad man lige har hørt eller oplevet. Og det kan gøre det svært at orientere sig og klare sig selv. 

    Misbrug af hash kan medføre blivende personlighedsændringer med svigtende initiativ og apati eller kronisk tristhed, og det kan føre til indlæringsvanskeligheder og hukommelsesproblemer. Det kan også fremprovokere eller forværre psykisk sygdom som skizofreni, angst eller bipolar lidelse.  

    Og mange stoffer kan i længden være med til at udløse akutte og kroniske psykoser. De kan blandt andet indebære hallucinationer og forfølgelsesforestillinger. Og de kan udløse fx depression og angst og føre til fysiske sygdomme som lunge- og hjerte-kar-sygdomme og til forgiftning. Og bruger man sprøjter, er man mere udsat for fx leverbetændelse og andre infektioner. 

    Tilbage til oversigten 

    Kilder

    Kilder

    1. Sundhedsstyrelsen

    2. Netdoktor.dk

    3. Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug Narkotikasituationen i Danmark - delrapport 2. Sundhedsstyrelsen, 2019

    4. Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug Narkotikasituationen i Danmark - delrapport 2. Sundhedsstyrelsen, 2019


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten